Chikungunyavaccine (Ixchiq)
Levende, svækket vaccine mod chikungunyavirus.
Til injektion
Produktresumé |
Ixchiq |
Vaccinens indhold
Vaccinen indeholder levende, svækket chikungunyavirus.
Målgruppen for vaccination
Personer på 18 år og derover, til beskyttelse mod chikungunyavirus.
Der foreligger ikke officielle, danske anbefalinger for vaccination.
Den vigtigste metode til forebyggelse af chikungunya-sygdom er at undgå myggestik, hvorfor anvendelse af myggebalsam samt dækkende tøj anbefales ved ophold i endemiske områder, uanset om man er vaccineret eller ej.
Vaccinationsdosis
Ixchiq administreres som en enkelt dosis på 0,5 ml. Behovet for revaccination er ikke klarlagt. Vaccinen administreres intramuskulært. Det foretrukne injektionssted er deltoideusmusklen.
Hvem bør ikke vaccineres?
Personer med alvorlig allergi overfor et eller flere af indholdsstoffer i vaccinen.
Personer med nedsat immunforsvar (enten medfødt, pga. sygdom eller immunsvækkende behandling).
I tilfælde af akut sygdom med feber over 38,50C, bør vaccinationen udskydes.
Administration af immunglobuliner, blod- eller plasmatransfusioner 3 måneder før eller op til 1 måned efter administration af IXCHIQ kan forstyrre det forventede immunrespons.
Graviditet og amning
Der er kun begrænsede data vedrørende anvendelse af Ixchiq hos gravide.
Beslutning om at administrere Ixchiq under graviditet bør tage hensyn til personens risiko for eksponering for en vildtype CHIKV, svangerskabsalder og risici for fosteret eller den nyfødte fra vertikal overførsel af vildtype CHIKV.
Det vides ikke, om Ixchiq udskilles i menneskemælk. En risiko for det ammede barn kan ikke udelukkes.
Hyppigste bivirkninger
Rødme, ømhed og smerte på injektionsstedet, hovedpine, træthed, muskelsmerter, ledsmerter, feber og kvalme.
Beskyttelsesvarighed
Baseret på tilgængelige data om tid fra vaccination til beskyttelse bør vaccination gives mindst 28 dage før ophold i område med risiko for smitte. Der er data på fortsat beskyttelse i op til 2 år efter vaccination hos 97% af de vaccinerede.