Tilslutning til børnevaccinationsprogrammet 2024

Opsummering af tilslutning til børnevaccinationsprogrammet 2024 
  • Danmark har en stabil og høj tilslutning til børnevaccinationsprogrammet. For flere vacciner lever Danmark allerede op til WHO’s målsætninger for 2030 (Immunization Agenda 2030).
  • I 2024 ses over 95 % tilslutning til vaccination mod difteri, stivkrampe, kighoste, polio, hib-infektion og pneumokokvaccination, der tilbydes i barnets første leveår.
  • Der ses en stigning i tilslutning til HPV-vaccination. Flere unge færdigvaccineres.
  • I 2024 tog 52 % af gravide imod tilbuddet om kighostevaccination.

Høj tilslutning til børnevaccinationsprogrammet i 2024

Tilslutningen overvåges af Statens Serum Institut via det Danske Vaccinationsregister (DDV). Nedenfor ses tilslutningen til børnevaccinationsprogrammet i 2024.
Tallene er opgjort efter, hvor mange børn der har fået en specifik vaccine i 2024, afhængigt af deres alder og fødselsår.

Data for tilslutning i 2024 er opgjort pr. 8. februar 2025.

Infografik_Med_Gravid

Vaccinationstilslutningen beregnes som den procentdel af en fødselsårgang, der er bosiddende i Danmark, og er vaccineret på opgørelsestidspunktet.

Vaccinationstilslutning 2024: Stabil tilslutning og fremgang for HPV - men ikke alle vacciner når WHO’s målsætninger

Tilslutningen til børnevaccinationsprogrammet i 2024 lå overordnet på samme høje niveau som i 2023. Du kan læse tidligere års tilslutningsopgørelser her.

For at beskytte både den enkelte og samfundet, anbefaler Sundhedsstyrelsen i overensstemmelse med Verdenssundhedsorganisationen WHO, at der arbejdes for høje vaccinationstilslutninger for at beskytte både individer og samfund mod alvorlige sygdomme. I 2030-strategien (Immunization Agenda 2030) fremgår bl.a. følgende mål:

  • 95 % tilslutning til vaccinationer i barnets første leveår
  • 95 % tilslutning til vaccinationer mod mæslinger, fåresyge og røde hunde
  • 90 % færdigvaccinerede mod HPV inden 15-årsalderen 

Grafik: børnevaccinationsprogrammet 

 

Nedenfor ses, hvordan Danmark i 2024 levede op til de anbefalede mål:

  • Tilslutningen til vaccinerne i barnets første leveår, der beskytter mod difteri, stivkrampe, kighoste, polio, hib-infektion og pneumokokker har gennem mange år ligget højt, og opfyldte også i 2024 WHO’s mål.
  • I 2024 lå tilslutningen til MFR-vaccinerne, der beskytter mod mæslinger, fåresyge og røde hunde, stabilt på 94 % for første dosis og 93 % for anden dosis. Selvom tilslutningen til begge doser ligger højt, og er steget betydeligt over de sidste 10 år, er målet om 95 % – som anbefalet af WHO – endnu ikke helt nået. Mæslinger ses overalt i verden, og det er fortsat vigtigt at have fokus på MFR-vaccination.
  • Tilslutningen til 5-års revaccination mod difteri, stivkrampe, kighoste og polio er steget over de sidste 10 år, fra 83 % i 2014 til 92 % i 2024. Stigningen skyldes bl.a. indførsel af påmindelsessystemer der minder forældre om barnets anbefalede vaccinationer. Påmindelsesordningen er senest evalueret i 2024 og er beskrevet længere nede på siden. Selvom udviklingen er positiv, er det fortsat vigtigt at fastholde fokus på revaccination, da mikroorganismerne stadig kan cirkulere og kan forårsage smitte.HPV
  • I 2024 steg tilslutningen til færdigvaccination mod HPV med 2 % for piger – fra 78 % til 80 % – og med 1 % for drenge – fra 75 % til 76 % – sammenlignet med 2023. En positiv udvikling selvom WHO’s mål endnu ikke er nået. 

Særlige forhold 2024- Fokus på kighoste, mæslinger og polio

Halvdelen af gravide valgte kighostevaccination i 2024Gravid

I 2024 tog 30.206 ud af 58.060 gravide imod tilbuddet om kighostevaccination, hvilket svarer til en gennemsnitlig tilslutning på 52 % (varierende mellem 50 % og 55 % hen over året). Vaccination af gravide i uge 24 - 32 beskytter barnet i de første levemåneder, hvor kighoste kan være særligt farligt. Beskyttelsen gives videre fra mor til barn, indtil barnet selv kan blive vaccineret – første gang når barnet er 3 måneder. Du kan læse mere om anbefalingen af kighostevaccination til gravide på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.

Stigning i mæslinger understreger vigtigheden af høj MFR-tilslutning

Danmark har siden 2017 haft status som et land, der har elimineret mæslinger – hvilket betyder at sygdommen ikke kan cirkulere frit i befolkningen, og at udbrud hurtigt bringes under kontrol. Det er den høje vaccinationstilslutning i Danmark, der har medvirket til eliminationen. WHO bekræftede Danmarks status igen i 2024, selvom tilslutningen til MFR-vaccination endnu ikke har nået det anbefalede mål på 95 %.

Samtidig blev der i 2024 registreret en markant stigning af mæslinger både i Europa og globalt – en tendens, der fortsætter i 2025. I Danmark blev der i 2024 bekræftet 25 tilfælde af mæslinger – det højeste antal i mange år. Tilfældene fordelte sig på fire udbrud samt enkelte isolerede tilfælde. Størstedelen kunne relateres til rejseaktivitet. De fleste smittede i 2024 var ikke vaccineret, mens nogle havde ukendt vaccinationsstatus.

Udlandsrejser øger risikoen for smitte, og selvom tilslutningen til begge MFR-vacciner er høj, er det fortsat vigtigt at have fokus på vaccination af børn, men også voksne der ikke tidligere har haft mæslinger eller er vaccineret.

Cirkulation af poliovirus understreger behovet for høj vaccinationstilslutning

Polio er næsten udryddet i de fleste lande, men poliovirus cirkulerer stadig globalt. Poliovirus findes som en oprindelig poliovirus type (kaldet vildtype) og en type, der stammer fra den levende poliovaccine (kaldet vaccinederiveret poliovirus). I Danmark har man ikke brugt den levende poliovaccine siden 2003, men anvender en anden type poliovaccine, som ikke kan give ophav til smitsomt virus. Poliovaccinen indgår i børnevaccinationsprogrammet ved 3, 5, 12 måneder og 5 år.

I områder med dårlige kloakeringsforhold og hygiejne kan virus fra den levende vaccine, sprede sig til omgivelserne, hvor den over tid ændrer sig sådan at den igen kan give sygdom hos ikke-vaccinerede. I efteråret 2024 blev poliovirus af den vaccinederiverede type påvist i spildevand i Tyskland, Polen og Spanien – dog uden at man samtidig så tilfælde af polio i befolkningen. Læs mere om fund af vaccinederiveret polio her. WHO arbejder for, at alle børn globalt – også i Europa – er beskyttet mod polio, og fundene understreger vigtigheden af at opretholde en høj vaccinationstilslutning. Siden 1988 har det været et fælles mål for WHO’s medlemslande at udrydde polio på verdensplan.

Initiativer 2024

Stærkt nordisk samarbejde om børnevaccination.

Som led i det faglige arbejde med børnevaccinationsprogrammet afholdt Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen i fællesskab Nordisk Vaccinemøde 2024 i København. Mødet samledeNordisk Vaccine Møde eksperter og myndigheder fra hele Norden til erfaringsudveksling om vaccinationsprogrammer og håndtering af vaccineforebyggelige sygdomme – med fokus på at sikre høj faglig kvalitet og samarbejde på tværs af landegrænser.

 

Undervisning og rådgivning styrker den daglige praksis.

Undervisnings_lille_mandsperson

På SSI understøttes børnevaccinationsprogrammet løbende gennem undervisning af sundhedspersonale og daglig telefonrådgivning til fagpersoner om programmets indhold og anvendelse i praksis.

Brugerne har talt – vaccinehjemmesider skal være lettere at gå til

I 2024 gennemførte Statens Serum Institut en brugerundersøgelse af vaccinehjemmesiderne. Siderne blev overordnet vurderet som troværdige og med høj tillid til budskaberne, men brugerne efterspurgte også forbedringer: mindre teknisk sprog, kortere tekster, bedre struktur og flere infografikker. Det arbejdes der videre med i 2025.

Vaccinedag 2025 – sæt kryds i kalenderenKalender

SSI har i mange år afholdt Vaccinedag – en faglig temadag målrettet praktiserende læger og praksispersonale med fokus på børnevaccinationsprogrammet. I 2025 finder Vaccinedag sted på Fyn den 17. september.

Påmindelser virker – flere børn bliver vaccineret rettidigt

Et nyt studie fra Statens Serum Institut viser, at påmindelser til forældre har en markant positiv effekt på tilslutningen til børnevaccinationsprogrammet og at blive vaccineret til tiden. Siden 2014 har SSI sendt påmindelsesbreve til forældre, hvis børn manglede en eller flere anbefalede vaccinationer. I 2019 blev en ny ordning indført, hvor forældre modtager et brev både 14 dage før og fire uger efter det anbefalede vaccinationstidspunkt, hvis barnet ikke er vaccineret. Studiet sammenligner børn, der er vaccineret før og efter den nye påmindelsesordning, og viser en tydelig forbedring i både dækning og rettidighed for vacciner givet ved 3, 12 og 15 måneder. Blandt andet viser resultaterne:

  • Kun 1,3 % af børnene i den nye påmindelsesordning forblev helt uvaccinerede, mod 3,4 % i den gamle påmindelsesordning.
  • 88 % af børnene omfattet af den nye påmindelsesordning fik alle tre grundvacciner (DiTeKiPol/Hib) inden for studieperioden, mod 79 % af børnene under den gamle påmindelsesordning.
  • For MFR1-vaccinen (15 måneder) steg tilslutningen fra 67 % til 77 % for børn under den nye tilslutningsordning.

Undersøgelsen understøtter, at systematiske og proaktive påmindelser er et effektivt redskab i arbejdet med at sikre høj tilslutning og rettidig vaccination i det danske børnevaccinationsprogram.