Vacciner til beskyttelse mod pneumokoksygdom

Der findes flere forskellige vacciner til beskyttelse mod pneumokoksygdom, som kan være relevante for forskellige risikogrupper.

Overordnet findes to typer pneumokokvacciner, der begge forebygger invasiv pneumokoksygdom og lungebetændelse, konjugerede vacciner og polysakkaridvacciner. Vaccinetypernes forskellige egenskaber kan ses i Tabel 1.

I Tabel 2 ses en oversigt over egenskaber for de hyppigst anvendte pneumokokvacciner. Information om risikogrupper og vaccinationsmuligheder findes på fanerne ”risikogrupper for pneumokoksygdom” og ”vaccination mod pneumokokker

Tabel 1 Vaccinetyper

 Konjugerede vacciner  Polysakkaridvacciner
Prevenar13 (PCV13), Prevenar20 (PCV20), Vaxuvance (PCV15), Prevenar (PCV7) Pneumovax (PPV23)
T-celle respons, der generer B-hukommelsesceller T-celle uafhængig, genererer ikke B-hukommelsesceller
Revaccination med samme konjugerede pneumokokvaccine anbefales ikke. Immunresponset aftager over tid.

 

Tabel 2. Oversigt over egenskaber for de hyppigst anvendte Prevenr13(PCV13), Prevenar20 (PCV20) og Pneumovax (PPV23) til forebyggelse af invasiv pneumokoksygdom (IPS) og lungebetændelse

Prevenar 13 (PCV13) Prevenar20 (PCV20)   Pneumovax (PPV23)
Konjugeret vaccine Konjugeret vaccine  Polysakkaridvaccine
Anvendes i børnevaccinationsprogrammet ved 3, 5 og 12 måneder Anvendes til personer i øget og særligt øget risiko for alvorlig pneumokoksygdom Anvendes til personer i øget og særligt øget risiko for alvorlig pneumokoksygdom
Indeholder 13 serotyper (12 af de samme typer som PPV23 samt serotype 6A) Indeholder 20 serotyper (19 af de samme typer som PPV23 samt serotype 6A) Indeholder 23 serotyper (heraf 4 serotyper der ikke er indeholdt i PCV20: 2, 9N, 17F, 20)
T-celle respons, der generer B-hukommelsesceller  T-celle respons, der generer B-hukommelsesceller T-celle uafhængig, genererer ikke B-hukommelsesceller
Revaccination med samme konjugerede pneumokokvaccine anbefales ikke. Personer der tidligere er vaccineret med Prevenar 7 eller Prevenar 13 kan efter lægefaglig vurdering mindst 8 uger senere vaccineres med en anden konjugeret vaccine med bredere dækning Revaccination med samme konjugerede pneumokokvaccine anbefales ikke. Immunresponset aftager over tid, hvorfor der ved behov for kontinuerlig beskyttelse anbefales revaccination hvert 6. år. Hos personer i særlig øget risiko, hvor der er mistanke om nedsat immunrespons kan antistofmåling foretages efter 3-5 år, hvorefter nødvendigheden for revaccination vurderes.
16 % af IPS-tilfælde blandt borgere i alderen 65 år og derover skyldes en af de 13 serotyper, som PCV13 beskytter mod. 62 % af IPS-tilfælde blandt borgere i alderen 65 år og derover skyldes en af de 20 serotyper, som PCV20 beskytter mod. 72 % af IPS-tilfælde hos personer i alderen 65 år og derover skyldes en af de 23 serotyper, som PPV23 beskytter mod.