Risikogrupper for pneumokoksygdom
Personer på 65 år og derover samt personer med visse sygdomme og tilstande, har større risiko for alvorlig pneumokoksygdom. Risikogrupper for pneumokoksygdom er beskrevet på denne side.
Nedenstående tabel 1 og 2 viser de forskellige risikogrupper, hvor pneumokokvaccination bør overvejes. Tabellerne er opdelt ud fra henholdsvis personer i “øget risiko”- og “særlig øget risiko”, og er en hjælp til vurdering af patientens risiko for alvorlig pneumokoksygdom. Risikoen bør altid vurderes ift. den enkelte patient, og bero på en konkret lægefaglig vurdering. For vaccinationsforslag henvises til siden ”vaccination mod pneumokokker”
Pneumokokvaccination betales af den enkelte, hvor nogle risikogrupper kan få klausuleret tilskud til vaccination. For vurdering af borgerens/patientens mulighed for tilskud til én eller flere vacciner henvises til Sundhedsstyrelsen.
Tabel 1. Personer i øget risiko for invasiv pneumokoksygdom (IPS)
| Personer i øget risiko for IPS | Eksempler på tilstande (ikke udtømmende liste) |
| Raske ældre ≥65 år | |
| Personer med påvirket respiration på grund af nedsat muskelkraft | |
| Diabetes mellitus |
Patienter i medicinsk behandling. |
| Kronisk hjertesygdom | Patienter med svær koronarsygdom, inkompensation/hjertesvigt eller svær klaplidelse. Undtaget isoleret hypertension. |
| Kronisk lungesygdom |
Patienter med KOL, astma eller kronisk bronkit |
| Kronisk nyresygdom |
Patienter med nefrotisk syndrom, kronisk nyresvigt eller personer i dialyse. |
| Kronisk leversygdom |
Patienter med cirrose, galdevejsatresi eller kronisk hepatitis. |
| Erhvervsmæssig eksposition |
Svejsere |
Tabel 2. Personer i særlig øget risiko for Invasiv pneumokoksygdom (IPS)
| Personer i særlig øget risiko for IPS | Eksempler (ikke udtømmende liste) |
| Særlige risikogrupper under 18 år |
Patienter med cyanotiske hjertesygdomme, hjerteinsufficiens, palliativ operation for hjertesygdom, hæmodynamisk betydende residua efter hjerteoperation, kronisk lungelidelse (fx cystisk fibrose), hypodynamisk respirationsinsufficiens, nefrotisk syndrom eller immundefekter (eksklusiv agammaglobulinæmi og svær kombineret immundefekt). |
| Personer med liquorlækage |
Personer med liquorlækage som følge af traume, større kraniekirurgi eller indlæggelse af shunt. |
| Organtransplanterede | |
| Personer med tidligere invasiv pneumokoksygdom | |
| Personer med cochlear implantation | |
| Personer med manglende milt eller dysfunktion af milten* |
Splenektomerede personer eller tilstande, der kan medføre funktionel aspleni eller hypospleni. Nogle sygdomme f.eks. hæmoglobinopati og cøliaki kan føre til varierende grad af hyposplenisme, men behovet for vaccination må bero på klinisk vurdering. |
| Personer med immunsuppression** |
Patienter med medfødt immunsuppression inklusiv B-celle svigt eller sygdomme, der medfører immunsuppression, eksempelvis HIV. Patienter med hæmatologiske cancere, der både pga. sygdommen og behandlingen kan være immunsupprimerede, samt patienter i behandling med immunsupprimerende midler, eksempelvis grundet inflammatoriske lidelser eller øvrige cancerformer. |
| Stamcelletransplanterede*** |
* Pneumokokvaccination bør ideelt gives 4-6 uger før planlagt fjernelse af milten. Er dette ikke muligt, bør vaccination udsættes indtil tidligst to uger efter operationen, hvilket skyldes, at evnen til at respondere adækvat på vaccinen kan være nedsat indtil da.
** For personer i immunsupprimerende behandling anbefales det, så vidt muligt, at afslutte vaccinationsprogrammet to uger før opstart af behandling.
*** Her gælder særlige vaccinationsanbefalinger
Vær opmærksom på, at ikke alle ovenstående vurderede risikogrupper er omfattet af gældende tilskudsregler. Du kan læse om gældende tilskudsregler på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.