MFR-vaccination

Mæslinger viser sig ved feber, forkølelse og overfølsomhed over for lys.

Efter 3-4 dage ses et udslæt, som begynder i ansigtet og bevæger sig ned over kroppen.

Ved udbrud af mæslinger vil de, der bliver syge, typisk være unge og yngre voksne, der ikke er vaccineret - samt børn under vaccinationsalderen (15 måneder). Helt små børn (op til 4-6 måneder) er som regel beskyttet af antistoffer fra moderen.

De fleste børn kommer sig heldigvis helt, og vil ikke have mén efter infektionen, men forskellige komplikationer ses med forskellig hyppighed efter mæslinger:

• Mellemørebetændelse vil ses hos ca. 1 ud af 15 med mæslinger. 
• Lungebetændelse vil ses hos ca. 1 ud af 25 med mæslinger. 
• Hjernebetændelse vil ses hos ca. 1 ud af 2.500 med mæslinger. 
• Blodplademangel vil ses hos ca. 1 ud af 3.500 med mæslinger. 

I lande med god hospitalsstandard som i Danmark vil få børn dø af mæslinger, men dødsfald vil alligevel optræde blandt 1 ud af 2.500-12.000 mæslingetilfælde, afhængig af om man anvender danske historiske eller aktuelle europæiske tal for dødeligheden. I udviklingslande er dødeligheden desværre væsentligt højere, mellem 1 og 5 per 100 mæslingetilfælde.

Hvad skal man gøre, hvis man tror, man er smittet?

Personer, som ikke er immune mod mæslinger bør være opmærksomme på symptomer på sygdommen i op til 18 dage efter mulig udsættelse for smitte. 
Hvis man mistænker at være blevet smittet, skal man ringe til sin egen læge eller vagtlæge, så man kan blive undersøgt uden at udsætte andre for smitte. Man skal ikke møde op uanmeldt, da mæslinger er meget smitsomt, og man dermed risikerer at smitte andre i venteværelset.

Der er rapporteret om flere tilfælde af smitte i venteværelse/rum hos enten egen læge, vagtlæge eller hospital/skadestue i forbindelse med udbrud.. 
Ved mistanke om mæslinger, bør der derfor tages følgende forholdsregler: 

• Undgå at se patienten i praksis/venteværelse/opholdsrum. Er dette ikke praktisk muligt, indkald da patienten på et tidspunkt, hvor der ikke er andre, der venter.  

Mæslingediagnosen bør stilles serologisk ved at der indsendes blodprøve til verifikation. Endvidere kan en svælgpodning eller urinprøve påvise virus. For yderligere information om diagnostik og prøvemateriale, se Mæslinger

Hvis man som patient eller pårørende uforvarende har været udsat for smitte i et venteværelse hos lægen eller på et hospital, vil man normalt blive kontaktet af hospitalet, som i samarbejde med overlægen i Styrelsen for Patientsikkerhed (tidligere embedslægen) vil søge at afgrænse den personkreds, som har været udsat for smitte. Da mæslingevirus er ekstremt smitsomt, kan man dog ikke regne med, at alle udsatte altid vil blive opsporet. Den eneste effektive måde at undgå mæslinger på er derfor at være vaccineret.

Sundhedsstyrelsen er ansvarlig for børnevaccinationsprogrammet i Danmark og anbefaler forældre at lade deres børn vaccinere. Desuden anbefales unge voksne, der endnu ikke er vaccineret, at lade sig vaccinere. Den 1.4 2018 blev indført tilbud om gratis vaccination mod mæslinger til voksne som ikke allerede er vaccineret eller har haft mæslinger.
Vaccinen mod mæslinger, MFR-vaccinen, beskytter mod mæslinger, fåresyge og røde hunde. 

Til praktiserende læger om MFR-vaccination af små børn

I børnevaccinationsprogrammet gives MFR-vaccinen to gange, når barnet er 15 måneder og 4 år. Man kan umiddelbart give MFR-vaccinen fra 12 måneder, også samtidig med de øvrige vacciner, som gives på dette tidspunkt. 

Det er vigtigt at understrege, at der ikke er nogen generel anbefaling om at fremrykke de normale vaccinationstidspunkter i tilfælde af mæslingeudbrud. Hvis der optræder tilfælde i nærområdet, fx i vuggestuer, og der er bekymring hos forældrene, vil man dog uden videre kunne vaccinere første gang fra 12-månedersalderen, evt. samtidig med 3. DiTeKiPol/Hib og Prevenar. Kun hvis der har været egentlig udsættelse for smitte kan MFR-vaccinen gives før 12-månedersalder, og kun fra 6 måneder.

Specielt om udlandsrejse

Ved stor risiko for smitte kan vaccinen gives fra 9 måneder – i særlige tilfælde fra 6 måneder efter lægelig vurdering. 

Hvis vaccinen gives før 12 måneder skal barnet stadig vaccineres to gange til de sædvanlige tidspunkter. Vaccination givet før 12 måneder på grund af rejse skal betales af forældrene selv.

For information til anvendelse ved risikovurdering i forhold til rejsemål, se nedenfor

Til praktiserende læger om MFR-vaccination af voksne

Vaccination mod mæslinger blev indført i børnevaccinationsprogrammet i 1987, og vaccinationstilslutningen har generelt været høj, med der vil stadig være op til ca. 10 % af en årgang, der ikke har fået vaccinen.

Da man indførte MFR-vaccinen i 1987 blev børn født i perioden 1975 til 1986 også tilbudt MFR-vaccination. Tilslutningen til dette ”catch-up” program var dog lavere, bl.a. fordi en hel del allerede havde haft mæslinger, især blandt de ældste i denne aldersgruppe. Uvaccinerede personer født efter 1986 samt personer født i perioden 1975 til 1986 skal derfor være særlig opmærksomme og opfordres til at få en enkelt MFR-vaccination. Der måles ikke antistoffer før en evt. vaccination.

For personer født før 1975 gælder, at hvis de er vokset op i Danmark, har de med meget stor sandsynlighed (95-98 %) haft mæslinger. Personer fra disse årgange bør derfor kun vaccineres, hvis der er særlige forhold der taler for vaccination, fx forestående rejse til et land med stor risiko for smitte og samtidig usikkerhed om personen har haft mæslinger og derfor ikke skal vaccineres. Der måles ikke antistoffer før en evt. vaccination.

Personer der er fyldt 18 år, skal blot have én MFR-vaccination. Voksne, der som barn har modtaget én MFR-vaccination, skal ikke vaccineres yderligere.  Man kan blive gratis vaccineret hos praktiserende læge eller på en privat vaccinationsklinik.

For uddybende information om MFR-vaccination, se Spørgsmål og svar om MFR

Kvinder i den fødedygtige alder har ligeledes tilbud om gratis vaccination mod røde hunde, hvis de ikke er immune. Tilbuddet gives i form af MFR-vaccine.

Der kan optræde bivirkninger efter MFR-vaccination, men hos langt de fleste vil de være milde og forbigående. Nogle børn får lokal smerte, rødme og hævelse der, hvor vaccinen er sprøjtet ind, og nogle får feber, typisk 5-10 dage efter vaccinationen, hvor der også kan ses et udslæt, som ligner de rigtige sygdomme, men som regel vil være mildere. Barnet er ikke smitsomt. 

Alvorlige komplikationer efter MFR-vaccination er sjældne. Ca. 1 ud af 50.000-100.000 vaccinerede kan opleve en påvirkning af antal blodplader i blodet, men tilstanden kan behandles og er forbigående. Kraftig overfølsomhed over for indholdsstoffer i vaccinen kan også sjældent føre til en alvorlig allergisk reaktion, ca. én gang hvert 5-10 år i Danmark. 

MFR-vaccinen indeholder meget små mængder æg-protein (nanogram-picogram), hvilket for praktiske formål ikke kan udløse en allergisk reaktion, og vaccinen er derfor ikke kontraindiceret ved æg-allergi. Børn med æg-allergi kan og bør derfor få deres MFR-vaccine. Langt de fleste kan vaccineres hos egen læge, der skal dog være anafylaksiberedskab, og patienten skal observeres i 30 minutter efter vaccination. Børn med tidligere alvorlige straks-reaktioner efter indtagelse af æg, herunder forværring i kronisk astma og anafylaksi bør henvises til vaccination på hospital. 

Hos børn, der har haft straks-reaktion efter 1. MFR-vaccination, foreslås det at måle antistoffer mod alle tre vira – har barnet antistoffer, kan man undlade yderligere vaccination.

Barnet bør udredes allergologisk, og såfremt det vurderes, at 2. MFR-vaccination er nødvendig, bør vaccinationen foregå på hospital. 

Meget sjældent, hos færre end 1/1 million vaccinerede, kan der optræde en hjernebetændelse, som kan være alvorlig. I Danmark vil en sådan reaktion kun ses én gang hvert 5-10. år, selvom næsten alle børn vaccineres 2 gange. 

De mulige alvorlige bivirkninger efter MFR-vaccination optræder alle mange gange sjældnere (100-1000 gange) end de komplikationer, der ses efter mæslingesygdom, se ovenfor. 

Flere store befolkningsbaserede undersøgelser, bl.a. fra Danmark, har ikke kunne påvise en sammenhæng mellem MFR-vaccination og udvikling af autisme.

Indberettede bivirkninger på MFR-vaccinen

Vaccination anbefales som forebyggelse til ikke-vaccinerede, som har været udsat for kendt smitte inden for de seneste 72 timer. Ifølge produktresuméet kan MFR-vaccinen anvendes fra 9-månedersalderen, men flere internationale undersøgelser har dokumenteret, at flertallet af børn af vaccinerede mødre ikke har målbare antistoffer mod mæslinger efter 6-månedersalderen, hvorfor vaccinen evt. kan anvendes off-label allerede fra denne alder. Gives MFR-vaccinen før 12-månedersalderen skal vaccinationen gentages, når barnet når den vanlige alder for 1. dosis MFR-vaccine (15 måneder).

Injektion med humant normalt immunglobulin (fx Beriglobin) kan gives som forebyggelse eller for at svække sygdommen i op til seks døgn fra udsættelse. Immunglobulin kan anvendes fra fødslen, hvis det må forventes, at barnet ikke har modtaget antistoffer fra moderen. For yderligere beskrivelse af post-eksposure-behandling.

Som udgangspunkt følges anbefalinger som listet på side 52 i NIR Supplerende. 

Hvis man ved, at man vil modtage en person til observation for mæslinger, bør man overveje, om konsultationen kan klares i patientens hjem.

Er det nødvendigt at modtage patienten på hospital/klinik, er det bedst at undgå, at personen opholder sig sammen med andre mulige ikke-vaccinerede. Det vil sige undgå ophold i venteværelse og lignende, og bemærk, at virus kan transporteres med luften til andre rum i bygningen.

Hospital: Brug eventuelt separat bygning/bygningsafsnit.

Klinik: Brug eventuelt udendørs konsultation, hvis vejret og patientens tilstand tillader det.

Generelt bør kun personale, som er vaccinerede eller er kendt immune over for mæslinger, have adgang til en patient, der er klinisk mistænkt for mæslinger. 

Oftest opstår mistanken først efter kontakt, og da kan smitte være sket. Her må man tage udgangspunkt i den enkelte patient-historie, og hvor i sygdomsforløbet patienten er.

Efterfølgende kan det være nødvendigt at identificere mulige smitte-eksponerede i samarbejde med Styrelsen for Patientsikkerhed.

Hvordan gør man rent i et rum, hvor der har været en patient med mæslinger?

Mæslingevirus smitter både ved kontakt, dråber og luftbåren, dvs. at virus kan holde sig svævende i luften. Det antages, at mæslingevirus kan holde sig levende i ca. 2 timer. 
I et almindeligt rum uden aktiv ventilation og med en loftshøjde på 2½-3 meter kan det beregnes, at det tager 2-3 timer, før al virus er faldet ned på overflader og gulv (faldhastigheden er ca. 1 m per time). Derfor bør rummet henstå i to timer før rengøring påbegyndes. Der anvendes almindelige rengøringsmidler. Det anbefales, at også rengøringspersonalet er immune (vaccinerede eller har haft mæslinger).

Mæslinger var tidligere en meget hyppig børnesygdom i Danmark med titusindvis af tilfælde årligt, men efter MFR-vaccinen blev indført i 1987, faldt antal tilfælde drastisk.

I perioden 2014-2020 blev der i alt anmeldt 70 tilfælde af mæslinger i Danmark, gennemsnitligt 10 pr. år. I årene 2021-2022 blev der ikke anmeldt nogen tilfælde, formentlig pga. rejserestriktioner i forbindelse med covid-19. I 2023 var tallet 9, alle enten importerede eller relateret til disse importerede tilfælde.

Mæslinger er en klinisk anmeldelsespligtig sygdom. Pr. 1. november 2023 er sygdom telefonisk meldepligtig til STPS ved bestyrket mistanke og ved bekræftet tilfælde.

Skriftlig anmeldelse af bekræftede eller epidemiolgisk linkede tilfælde skal ske via Sundhedsdatastyrelsens Elektroniske Indberetningssystem (SEI2).Læs mere her

Når anmeldelse er modtaget af Afdeling for Infektionsepidemiologi og Forebyggelse, vil det fremgå af søjlediagram over antal anmeldte mæslingetilfælde i Danmark siden 1994 på SSI's hjemmeside under ”Overvågning i tal, grafer og kort”. Her vil kunne findes yderligere information om aldersgrupper, regional fordeling, vaccinationsstatus m.m.

I figur 1 ses en opgørelse af antal mæslingetilfælde i Danmark og dødsfald som følge af mæslinger baseret på Ugesygelister, som blev udfyldt af praktiserende læger, herunder militærlæger og praktiserende speciallæger, samt fra de ledende overlæger fra sygehuse og andre helbredsinstitutioner fra 1862, dødsfald dog fra 1877, og indtil 1980. Derefter var mæslinger en anmeldelsespligtig sygdom til Epidemiologisk afdeling, Statens Serum Institut

Det er dog sket et stort fald i dødeligheden over tid. Således var der:

Et dødsfald per 54 mæslingetilfælde i 1880-89
1 per 65 mæslingetilfælde i 1890-99
1 per 106 mæslingetilfælde i 1900-09
1 per 205 mæslingetilfælde i 1910-19
1 per 136 mæslingetilfælde i 1920-29
1 per 304 mæslingetilfælde i 1930-39
1 per 1.057 mæslingetilfælde i 1940-49
1 per 3.294 mæslingetilfælde i 1950-59

I figur 2 ses mæslingetilfælde og dødsfald som følge af mæslinger i Danmark fra 1960-2017. I perioden 1960 til og med 1986 var der i alt 85 dødsfald som følge af mæslinger og dermed 3,3 dødsfald per år. I samme periode var der 1.039.378 tilfælde af mæslinger svarende til 1 dødsfald per 12.114 mæslingetilfælde. Der er flere mulige årsager til faldet i dødelighed, herunder øget adgang til brug af antibiotika samt forbedret intensiv og understøttende behandling af svært syge børn.

Der ses et fald i antallet af mæslingetilfælde før mæslingevaccination blev indført i 1987. Dette kan skyldes, at mange blev vaccineret allerede fra starten af 1980’erne. I 1982 blev der således udleveret næsten 10.000 mæslingevacciner fra SSI, og i 1985 blev der udleveret 15.000 MFR-vacciner, hvoraf langt de fleste blev givet til raske børn, hvor forældrene selv efterspurgte og betalte for vaccinationen. Fra marts 1982 var der en anbefaling om at tilbyde mæslingevaccination til børn med medfødte hjertelidelser, cystisk fibrose og andre kroniske lungesygdomme, samt alvorlige fysiske svækkelsestilstande i øvrigt.

En frygtet senfølge efter mæslinger er den sent indtrædende hjernebetændelse SSPE (Subakut Scleroserende Pan Encephalitis), som kan debutere adskillige år efter sygdommen og som, før udbredt vaccination mod mæslinger, optrådte med en hyppighed på ca. 1-11 tilfælde pr. 100.000.

Da det – grundet indførelse af MFR-vaccination i 1987 - er mange år siden, at der har været titusindvis af årlige mæslingetilfælde i Danmark, vil de fleste unge forældre aldrig have set eller hørt om disse komplikationer, og der er en risiko for, at de - i virkeligheden - langt sjældnere bivirkninger til vaccination, se nedenfor, kommer til at synes hyppigere og vil kunne veje tungest, hvis forældrene er i tvivl, om barnet skal vaccineres.

Mæslinger cirkulerer fortsat i Europa. Efter et kraftigt fald i antal tilfælde i 2020 og 2021, grundet covid-epidemien og de indførte restriktioner, blev der i perioden november 2022 til december 2023 registreret 42.349 tilfælde fra den europæiske WHO-region.. Der er stadigvæk et stort udbrud i Ukraine. Blandt EU's 30 medlemslande er det højeste antal tilfælde anmeldt fra Rumænien, Østrig, Frankrig, Tyskland og Belgien.

Det findes ingen fuldstændig og opdateret oversigt over alle udbrud til enhver tid. ECDC (Det europæiske center for forebyggelse og kontrol af sygdomme) og WHO overvåger den epidemiologiske udvikling og rapporterer jævnligt om anmeldte tilfælde af mæslinger både i og udenfor Europa.

Månedlige rapporter om mæslinger og røde hunde i EU/EØS-land (ECDC)

Månedlige rapporter om mæslinger og røde hunde i verden (WHO)