Allergi og vaccination

Allergiske reaktioner efter vaccination kan skyldes forskellige indholdsstoffer i vaccinen, og reaktionen kan være lokal eller systemisk.

Det sker meget sjældent, at der kommer alvorlige systemiske, allergiske reaktioner, kaldet anafylaksi, efter vaccination.

Anafylaksi kan indtræde fra få minutter op til 4-6 timer efter vaccination (80-95 % inden for de første 15-30 minutter) og er karakteriseret ved hurtigt opståede såkaldte type 1 allergiske symptomer og involverer ofte flere organsystemer samtidigt.

Anafylaksi mistænkes ved:

• hud- og/eller slimhindesymptomer (generaliseret kløe, flushing, urticaria, angioødem
  
  og
  
  
• luftvejs- og/eller vejrtrækningsproblemer (synkebesvær, hæshed, stridor, dyspnø, bronkospasme, cyanose, respirationsstop)
  
  eller
  
  
• blodtryksfald (takykardi, synkope, konfusion, inkontinens, kollaps).

Type 1 allergiske reaktioner hos børn og voksne efter vaccination er yderst sjældne: én alvorlig allergisk reaktion for hver 100.000 til 1.000.000 doser vaccine.

Der er to scenarier, der generelt kræver ekstra opmærksomhed forud for vaccination:

1. Tidligere alvorlig reaktion efter vaccination, herunder anafylaksi og sjældne forsinkede immunologiske reaktioner som serumsyge, polyarteritis og erytema nodosum.
   
   
2. Mistænkt/kendt allergi over for indholdsstoffer i vaccinerne.

Vasovagal synkope er en hyppig bivirkning ved smertefulde procedurer, som kan mistolkes som blodtryksfald ved anafylaksi. Tilstandene kan bl.a. skelnes ved, at der ved vasovagal synkope er bradycardi, mens der ved anafylaksi vil være (kompensatorisk) tachycardi og hjertebanken.

For yderligere information om anafylaksi, se anafylaksi i almen praksis.

Allergisk reaktion ved tidligere vaccination

Ved tidligere allergisk reaktion efter vaccination skelnes mellem lokal sent opstået reaktion ved indstiksstedet og alvorlige allergiske reaktioner (type 1-reaktioner), se figur 1.

Lokale reaktioner i form af forbigående rødme, varme og evt. hævelse er hyppige og oftest helt ufarlige. I visse tilfælde, fx ved granulomdannelse, kan symptomerne være langvarige og generende, og reaktionen kan være udtryk for kontaktallergi (aluminium). Lokale reaktioner er ofte selvlimiterende, og er ikke kontraindikation for fremtidig vaccination – hverken med samme vaccine eller andre vacciner. I særlige tilfælde kan en lokal reaktion være meget kraftig (Arthus-reaktion, type 3 hypersensitivitetsreaktion på baggrund af cirkulerende antigen-antistof komplekser), og patienten får et ”trælår”, dvs. diffus hævelse af ekstremiteten. I disse tilfælde anbefales det at henvise til specialist ved fremtidige vaccinationer. Hvis dette opstår i forbindelse med børnevaccination henvises til den lokale børneafdeling. Der kan være behov for måling af IgG-respons mod de aktive vaccinekomponenter, evt. udskydelse af revaccination etc.

Alvorlige allergiske reaktioner, som mistænkes udløst af vaccination, bør altid udredes på allergologisk specialafdeling/allergicenter. Hvis anden årsag til reaktionen findes, kan unødvendig restriktion mod vaccination undgås. Hvis allergi overfor vaccinen bekræftes kan patienten rådgives om fremtidige vaccinationer, rejseaktivitet etc.

Hvis patienten tidligere har udviklet generaliseret urticaria (nældefeber) eller anden form for udslæt 24 timer eller senere efter vaccination, er der som tommelfingerregel ikke tale om type 1 allergisk årsag, og der er ikke øget risiko ved fremtidig vaccination. I tvivlstilfælde anbefales henvisning til specialist. Hvis revaccination er indiceret, og allergi ikke kan udelukkes, kan patienten henvises til vurdering og vaccination i anafylaksiberedskab på specialafdeling.

Organisering af allergiudredning er regionsafhængigt, men mulig type 1-allergi overfor vacciner bør udredes på børne- og ungeafdeling med højtspecialiseret allergologisk funktion eller på allergologisk specialafdeling for voksne/regionalt allergicenter.

Ved granulomdannelse efter børnevaccination og tvivl om fortsat vaccinationsprogram bør barnet også henvises til lokal børne- og ungeafdeling, så unødig uro undgås og vaccinationsdækning sikres.

Mistanke om allergi overfor indholdsstof i vacciner

Ved mistanke om klinisk betydende allergi overfor visse allergener er viden om indholdsstoffer i vacciner forud for vaccination vigtig. De hyppigste allergener i vacciner er gelatine, æg, gær, alpha-gal, antimikrobielle midler (neomycin, streptomycin og polymyxin B), konserveringsmidler (thiomersal) og adjuvans (aluminiumhydroxid/aluminiumfosfat) samt latex (på injektionsudstyret og handsker). Indholdsstofferne i de enkelte vacciner kan ses i vaccinens produktresumé, som der henvises til under beskrivelsen af vaccinerne i ”Vaccineleksikon”.

Ved klinisk betydende allergi overfor en af disse komponenter eller tvivl om allergi overfor hjælpestoffer anbefales henvisning til specialist, fremfor at undlade vaccination.

For forsigtighedsregler og kontraindikationer til vaccination til covid-19-vaccination, se spørgsmål og svar om covid-19-vaccination

Fødevareallergi overfor hønseæg

Allergi overfor proteiner fra hønseæg er blandt de hyppigste fødevareallergier hos småbørn, men over halvdelen af alle børn vokser fra allergien. Betydende allergi overfor æg er sjældnere hos voksne.

Nogle vacciner er fremstillet i kyllingeembryofibroblastceller (MFR og TBE) eller i befrugtede hønseæg (influenza og gul feber) og kan derfor indeholde små restmængder af æggeprotein, hovedsageligt ovalbumin. Der er størst mængder i vacciner produceret efter sidstnævnte metode.
Store undersøgelser peger på, at der ikke er øget forekomst af svær allergisk reaktion overfor vacciner hos personer med allergi overfor æg. Der kan dog være behov for henvisning til allergologisk specialafdeling/allergicenter, se nedenfor.

Følgende vacciner kan indeholde æggeprotein:

• MFR-vaccine: Vaccinen indeholder så små mængder æggeprotein, at det ikke anses for en væsentlig risiko for alvorlig allergisk reaktion. Personer med allergi overfor æg kan derfor vaccineres på normal vis i almen praksis. Dette er en ændring af anbefalingen om, at børn med kendt ægallergi skulle henvises til vaccination på hospital. Børn med tidligere alvorlige straksreaktioner efter indtagelse af æg, herunder forværring i kronisk astma, bør dog fortsat henvises til vaccination på hospital. [ref.: Vaccination and allergy: EAACI position paper, practical Aspects, 2017, Nilsson et al. (DOI: 10.1111/pai.12762].
  
  
• Influenzavacciner kan indeholde en større mængde æggeprotein, og personer med klinisk betydende allergi over for æg bør derfor vaccineres med en influenzavaccine der ikke indeholder restmængder af æggeprotein. Information herom findes under punktet Influenzavaccination
  
  
• Gul feber-vaccinen Stamaril kan ligeledes indeholde en større mængde æggeprotein, og vaccination kan forårsage alvorlige allergiske reaktioner. Vaccination mod gul feber, af person med allergi over for æg, bør derfor kun ske ved uopsættelig rejse til område med risiko for gul feber (fx ved aktuelt udbrud), hvor det vurderes, at risikoen ved rejse uden vaccination overstiger risikoen ved at vaccinere. Der bør i dette tilfælde henvises til allergologisk specialafdeling/allergicenter. Hvis eneste indikationen for vaccination er internationale myndighedskrav (se WHO’s oversigt her), bør man i stedet for vaccination udfærdige en undtagelsesattest med officielt brevhoved og stempel, hvori kontraindikationen beskrives. 
  
  
• Rabiesvaccinen Rabipur indeholder æggeprotein. Til personer med betydende æggeallergi, der skal vaccineres mod rabies, kan en vaccine uden æggeprotein vælges (Verorab).
  
  
• Vaccinerne mod tick-borne encephalitis (TBE), TicoVac samt Encepur, indeholder æggeprotein, og vaccination kan forårsage alvorlige allergiske reaktioner. Ved betydende allergi overfor æg henvises til allergologisk specialafdeling/allergicenter.