Intradermal injektion mod tuberkulose

For at minimere risikoen for abscesser (bylder) på injektionsstedet skal BCG Vaccine administreres intradermalt.

Der anvendes en steril 1,0 ml éngangssprøjte påsat en kort kanyle (25-26 G).

Jet injectors eller "multiple puncture" anordninger må ikke anvendes.


Figur 1

Før injektion rekonstitueres (opløses) den frysetørrede vaccine som følger:

Den frysetørrede vaccine tilsættes den angivne mængde af den medfølgende sauton/diluent.

Vaccineopløsningen vendes omhyggeligt, til den fremtræder homogen med et let gulligt skær.

Undgå kraftig omrystning!

Opløsning af vaccineprodukt før injektion


Figur 2

Det anbefalede injektionssted for både børn og voksne er ydersiden af overarmen, ca. 1/3 nede, svarende til musculus deltoideus' distale insertion (tilhæftning). 

Injektionsstedet skal være rent og tørt, og der bør ikke anvendes antiseptiske midler. Er der anvendt alkohol til at aftørre huden, skal denne fordampe før injektion.

Intradermal injektion mod tuberkulose på ydersiden af barns overarm


Figur 3

Huden spændes ud mellem tommel- og pegefinger.

Kanylen holdes omtrent parallelt med hudoverfladen.

Ved indførelsen skal kanylespidsens skrå kant vende opad, således at kanyleåbningen er synlig.

Injektionssituation


Figur 4

Kanylen indføres ca. 2 mm og skal være synlig under epidermis.

Vaccinen indgives herefter langsomt

Injektionsteknik


Figur 5

Fremkomst af en bleg blære er tegn på, at vaccinen er indgivet korrekt intradermalt.

Bleg blære