Udbrud af Shiga-toksin-producerende E. coli (STEC) O157:H7 i Danmark

Om sygdomsudbruddet

Fra den 27. marts til den 18. september 2023 blev der identificeret seks patienter relateret til udbruddet. Blandt patienterne havde én udviklet akut nyresvigt (HUS), som kan være en alvorlig følge af infektion med denne bakterie. I alt havde fem patienter været indlagt men ingen dødsfald relateret til dette udbrud. De syge var fordelt over det meste af Danmark, Nordjylland undtaget. Patienterne var 5 mænd og 1 kvinde mellem 2-35 år.

Efterforskningen af udbruddet

Udbruddet blev håndteret i Den Centrale Udbrudsgruppe, som består af SSI, Fødevarestyrelsen og DTU Fødevareinstituttet. Interviews med patienter eller pårørende, analyse af indkøbsdata, tilbagesporing af produktet, samt kontrolbesøg i produktionsvirksomheden viser, at smittekilden sandsynligvis er et parti med oksenyretapper. Partiet er ikke længere på markedet og Fødevarestyrelsen er i dialog med produktionsvirksomheden omkring forholdsregler, der kan forhindre, at dette skal ske igen.

Regionalt fordelte patienterne sig således:

Tabel 1: Antal tilfælde med samme type STECO157:H7, 2023 per region (n=6)

Udbrudsstammen

Den type E. coli-bakterie, som har gjort patienterne syge, er kendt for at kunne forårsage hæmolytisk uræmisk syndrom (også kendt som HUS). HUS er en alvorlig komplikation, som i nogle tilfælde, særligt hos børn, kan udvikle sig efter en infektion med STEC. Ved helgenomsekvensering er det blevet konstateret, at bakterien påvist hos patienterne var tæt beslægtede. Udbrudsstammen havde serotypen O157:H7 sekvenstype 11 og var positiv for Shiga-toksin undertypen, Stx2a.

Generelt om STEC-infektion

Inkubationstid

Inkubationstiden ved STEC-infektioner er sædvanligvis 3-4 dage, men kan strække sig fra 2-10 dage og vil typisk afhænge af mængden af bakterier man indtager. Såfremt en patient udvikler HUS, vil disse symptomer vise sig cirka en uge efter, at man har fået diarré.

Smittekilder

Smitte med STEC sker i Danmark som oftest via forurenede fødevarer, ved smitte fra en anden person eller ved direkte eller indirekte kontakt til drøvtyggere, som kvæg, får og geder, da STEC findes naturligt her. Derfor er smittekilden i Danmark ofte produkter af oksekød, ikke-varmebehandlede mælkeprodukter eller andre fødevarer, for eksempel spiseklare grøntsager, salatgrønt, grøntsagsspirer og bær, der er forurenet med afføring fra køer.

Forebyggelse af STEC-infektion

Smitte fra fødevarer kan i almindelighed forebygges ved at overholde generelle råd om god køkkenhygiejne samt håndvask efter toiletbesøg, bleskift eller kontakt med dyr. Det er vigtigt, at gennemstege hakket kød og adskille råt kød fra spiseklar mad, for eksempel salat eller andre ingredienser, som ikke varmebehandles før det spises.

Søg læge ved alvorlig diarrésygdom

Patienter med alvorlig diarrésygdom (især blodig diarré) bør søge læge for at få en korrekt diagnose.

Behandling af STEC-infektion

Det er vigtigt, at alle patienter med diarré, herunder STEC-induceret diarré, ikke bliver dehydreret. Derfor er den vigtigste behandling, at patienterne får rigeligt at drikke, eventuelt i form af rehydreringsvæske.

Undgå behandling med antibiotika (som for eksempel penicillin) eller stoppende midler (som for eksempel Imodium). Undersøgelser tyder på, at behandling med visse antibiotika kan forøge risikoen for HUS hos børn med STEC-infektion.

Både tilfælde af STEC og HUS er individuelt anmeldelsespligtige sygdomme. Anmeldelse skal ske via Sundhedsdatastyrelsens Elektroniske Indberetningssystem (SEI2).

Læs mere

Læs mere om Shiga-toksin-producerende E. coli (STEC)

Læs mere om Hæmolytisk uræmisk syndrom

Læs mere om hvordan du undgår STEC i din mad.