Udbrud af mæslinger i Danmark
Statens Serum Institut har i perioden uge 2 til uge 25 påvist i alt 15 tilfælde af mæslinger i Danmark. I perioden fra uge 6 til uge 11 blev i alt ni tilfælde diagnosticeret og ud af disse er de syv defineret som et sammenhængende udbrud med samme genotype. Efter uge 11 er der ikke diagnosticeret flere tilfælde i Danmark med samme genotype, og udbruddet betragtes derfor som afsluttet primo april 2019.
Desuden er 2 børn blevet smittet i Danmark – for den ene har man ikke kunne genotype mæslingevirus, og man kan derfor ikke koble det til det ovenfor nævnte udbrud. Det andet barn har en genotype, som ellers ikke er set i Danmark, og smittekilden er ukendt.
De resterende 6 tilfælde er alle enkeltstående tilfælde, der er smittet i udlandet, men diagnosticeret i Danmark.
Her har vi samlet vores information til læger og borgere om udbruddet fra uge 6 til 11 2019.
Det første tilfælde af mæslinger blev konstateret i uge 6 og det andet i uge 7. De var begge blevet syge efter hjemkomsten fra skiferier i Val Thorens i Frankrig i januar. De franske myndigheder meldte i uge 7 om et mæslingeudbrud i netop Val Thorens.
Siden uge 7 er der påvist flere tilfælde af mæslinger i Danmark. Tilfældene findes flere forskellige steder i landet.
Mæslinger har en inkubationstid på op til 18 dage og læger opfordres til at være ekstra opmærksomme på patienter med symptomer som kunne være mæslinger, og især hvis patienten måtte have modtaget mail eller brev om, at han/hun har været udsat for smitte.
Danskere, der ikke er vaccineret mod mæslinger, skal være særligt opmærksomme på eventuelle symptomer på mæslinger.
Antal tilfælde
Per den 21. marts 2019: 7 tilfælde af mæslinger i dette udbrud.
Nyheder om udbruddet
27. februar 2019
Alle fem danske tilfælde af mæslinger er smittet med præcis den samme virus
25. februar 2019
To nye tilfælde af mæslinger
22. februar 2019
Nyt tilfælde af mæslinger
13. februar 2019
To tilfælde af mæslinger efter skirejse til Frankrig
8. februar 2019
Yngre mand fra Fyn har fået påvist mæslinger
Hvad skal man gøre, hvis man tror, man er smittet?
Personer, som ikke er immune mod mæslinger bør være opmærksomme på symptomer på sygdommen i op til 18 dage efter mulig udsættelse for smitte.
De typiske symptomer er høj feber, kraftig forkølelse, røde øjne, hoste og efter nogle dage med bedring på ny høj feber samt et rødt prikket udslæt, som starter i ansigtet og breder sig ned over kroppen. Udslættet vil typisk ”flyde sammen”.
Hvis man mistænker at være blevet smittet, skal man ringe til sin egen læge eller vagtlæge, så man kan blive undersøgt uden at udsætte andre for smitte. Man skal ikke møde op uanmeldt, da mæslinger er meget smitsomt, og man dermed risikerer at smitte andre i venteværelset.
Vaccination mod mæslinger er en del af børnevaccinationsprogrammet. Det er også gratis for alle voksne at blive vaccineret mod mæslinger, og man kan få vaccinen hos egen læge eller på en rejsemedicinsk klinik. Læs mere om tilbuddet her.I sjældne tilfælde kan der dog forekomme mæslinger på trods af vaccination.
Personer der har været eller skal på ferie i området omkring Val Thorens
Hvis du har været på ferie i området omkring Val Thorens
Personer der har været på ferie i området omkring Val Thorens, og som tidligere har haft mæslinger eller er vaccineret mod sygdommen (MFR-vaccine) behøver ikke at foretage sig noget.
Personer, som ikke er immune mod mæslinger bør være opmærksomme på symptomer på sygdommen i op til 18 dage efter hjemkomst.
Hvis du har planlagt ferie til Val Thorens
Personer, som har planlagt at rejse til Val Thorens (eller andre områder med risiko for smitte), bør sikre, at de har haft mæslinger eller er vaccineret mod sygdommen (MFR-vaccine, ”Paraplyvaccine”). Vaccinen beskytter først fuldt ud mod mæslinger 10-14 dage efter vaccination.
Det er gratis for alle - også for voksne - at blive vaccineret mod mæslinger, og man kan få vaccinen hos egen læge eller på en rejsemedicinsk klinik. Læs mere om tilbuddet her.
Til praktiserende læger om MFR-vaccination af små børn
I børnevaccinationsprogrammet gives MFR-vaccinen to gange, når barnet er 15 måneder og 4 år. Man kan umiddelbart give MFR-vaccinen fra 12 måneder, også samtidig med de øvrige vacciner, som gives på dette tidspunkt.
Det er vigtigt at understrege, at der ikke er nogen anbefaling om at fremrykke de normale vaccinationstidspunkter som følge af det aktuelle mæslingeudbrud. Hvis der optræder tilfælde i nærområdet, fx i vuggestuer, og der er bekymring hos forældrene, vil man dog uden videre kunne vaccinere første gang fra 12-månedersalderen, evt. samtidig med 3. DiTeKiPol/Hib og Prevenar. Kun hvis der har været egentlig udsættelse for smitte kan MFR-vaccinen gives før 12-månedersalder, og kun fra 6 måneder.
Specielt om udlandsrejse
Ved stor risiko for smitte kan vaccinen gives fra 9 måneder – i særlige tilfælde fra 6 måneder efter lægelig vurdering.
Hvis vaccinen gives før 12 måneder skal barnet stadig vaccineres to gange til de sædvanlige tidspunkter. Vaccination givet før 12 måneder på grund af rejse skal betales af forældrene selv.
For information til anvendelse ved risikovurdering i forhold til rejsemål, se nedenfor.
Til praktiserende læger om MFR-vaccination af voksne
Vaccination mod mæslinger blev indført i børnevaccinationsprogrammet i 1987, og vaccinationstilslutningen har generelt været høj, med der vil stadig være op til ca. 10 % af en årgang, der ikke har fået vaccinen.
Da man indførte MFR-vaccinen i 1987 blev børn født i perioden 1975 til 1986 også tilbudt MFR-vaccination. Tilslutningen til dette ”catch-up” program var dog lavere, bl.a. fordi en hel del allerede havde haft mæslinger, især blandt de ældste i denne aldersgruppe. Uvaccinerede personer født efter 1986 samt personer født i perioden 1975 til 1986 skal derfor være særlig opmærksomme og opfordres til at få en enkelt MFR-vaccination. Der måles ikke antistoffer før en evt. vaccination.
For personer født før 1975 gælder, at hvis de er vokset op i Danmark, har de med meget stor sandsynlighed (95-98 %) haft mæslinger. Personer fra disse årgange bør derfor kun vaccineres, hvis der er særlige forhold der taler for vaccination, fx forestående rejse til et land med stor risiko for smitte og samtidig usikkerhed om personen har haft mæslinger og derfor ikke skal vaccineres. Der måles ikke antistoffer før en evt. vaccination.
Personer der er fyldt 18 år, skal blot have én MFR-vaccination. Voksne, der som barn har modtaget én MFR-vaccination, skal ikke vaccineres yderligere.
For uddybende information om MFR-vaccination, se Spørgsmål og svar om MFR.
Mæslinger rundt om i verden
Mæslinger cirkulerer fortsat i Europa. I 2018 blev der registreret 82.596 tilfælde og 72 dødsfald fra den europæiske WHO-regions 53 medlemslande. Der er stadigvæk et stort udbrud i Ukraine. Blandt EU's 28 medlemslande er de højeste antal tilfælde anmeldt fra Frankrig, Italien, Grækenland og Rumænien.
Det findes ingen fuldstændig og opdateret oversigt over alle udbrud til enhver tid. ECDC (Det Europæiske Center for Sygdomsforebyggelse og -kontrol) og WHO overvåger den epidemiologiske udvikling og rapporterer jævnligt om anmeldte tilfælde af mæslinger både i og udenfor Europa. For at vurdere risiko for smitte på et eksakt rejsemål kan der derfor være behov for detaljerede oplysninger om anmeldt mæslingetilfælde i pågældende land. Dette kan findes via nedenstående link:
Månedlige rapporter om mæslinger og røde hunde i EU/EØS-lande (ECDC)
Månedlige rapporter om mæslinger og røde hunde i verden (WHO)
Mæslinger har været elimineret i Danmark siden 2017, men importerede tilfælde og begrænset videresmitte kan fortsat forekomme. Vi bestræber os på at informere hurtigt om alle påviste tilfælde af mæslinger for at kunne begrænse smittespredningen mest muligt.
Til sundhedspersonale om prøvetagning og PEP
Landets læger bør aktuelt være ekstra opmærksomme på symptomer på mæslinger, og især ved viden om nylig rejse til områder med risiko for smitte eller ved kontakt til personer med mæslinger.
Ved mistanke om mæslinger tages følgende prøver:
- En blodprøve til mæslingevirus IgM/IgG-antistof-bestemmelse. IgM-antistoffer kan påvises ved udslæt.
- Svælgpodning og urin til påvisning af virus ved hjælp af PCR. Muligheden for at påvise mæslingevirus er størst tidligt i sygdomsforløbet, men virus kan ofte påvises i flere uger efter den akutte sygdom. Et negativt fund udelukker ikke mæslinger.
Ved mistanke om mæslingesygdom er det vigtigt, at diagnostik og udredning foregår så hurtigt som muligt af hensyn til isolation og behandling af patienten, samt opsporing og evt. vaccination af personer, som har været udsat for smitte.
Til diagnostik af mæslinger er serologisk påvisning ikke tilstrækkeligt. Påvisning af virus ved PCR er et krav. Det nationale WHO Reference Laboratorie for Morbilli og Rubella på SSI varetager karakterisering (typning og sekventering) af samtlige mæslingevirus-PCR-positive prøver i Danmark.
Da hurtig karakterisering af mæslingevirus er vigtigt i forhold til smitteopsporing, bedes alle suspekte- såvel som mæslingevirus-PCR-positive prøver sendt hertil så hurtigt som muligt. Det anbefales, at tage telefonisk kontakt til virologisk vagthavende læge på SSI (i dagtiden tlf. 4033 6379, efter kl. 15.30 til vagthavende epidemiolog tlf. 4131 7404) for at forberede laboratoriet på ankomst af prøver, og derved undgå unødig forsinkelse af diagnosen og/eller virustypningen.
Postekspositionsprofylakse (PEP):
Som forebyggelse mod sygdom efter udsættelse for smitte (PEP) kan anvendes MFR-vaccine i op til 3 døgn efter samt humant immunglobulin i op til 6 døgn efter. Detaljerede retningslinjer for rekvirering og anvendelse af disse produkter fremgår af SSI's hjemmeside.
Forebyggende foranstaltninger i sundhedsvæsenet (fx almen praksis, specialklinikker og på hospital)
Som udgangspunkt følges anbefalinger som listet på side 52 i NIR Supplerende.
Hvis man ved, at man vil modtage en person til observation for mæslinger, bør man overveje, om konsultationen kan klares i patientens hjem.
Er det nødvendigt at modtage patienten på hospital/klinik, er det bedst at undgå, at personen opholder sig sammen med andre mulige ikke-vaccinerede. Det vil sige undgå ophold i venteværelse og lignende, og bemærk, at virus kan transporteres med luften til andre rum i bygningen.
Hospital: Brug eventuelt separat bygning/bygningsafsnit.
Klinik: Brug eventuelt udendørs konsultation, hvis vejret og patientens tilstand tillader det.
Generelt bør kun personale, som er vaccinerede eller er kendt immune over for mæslinger, have adgang til en patient, der er klinisk mistænkt for mæslinger.
Oftest opstår mistanken først efter kontakt, og da kan smitte være sket. Her må man tage udgangspunkt i den enkelte patient-historie, og hvor i sygdomsforløbet patienten er. Efterfølgende kan det være nødvendigt at identificere mulige smitte-eksponerede i samarbejde med Styrelsen for Patientsikkerhed.
Hvordan gør man rent i et rum, hvor der har været en patient med mæslinger?
Mæslingevirus smitter både ved kontakt, dråber og luftbåren, dvs. at virus kan holde sig svævende i luften. Det antages, at mæslingevirus kan holde sig levende i ca. 2 timer.
I et almindeligt rum uden aktiv ventilation og med en loftshøjde på 2½-3 meter kan det beregnes, at det tager 2-3 timer, før al virus er faldet ned på overflader og gulv (faldhastigheden er ca. 1 m per time). Derfor bør rummet henstå i to timer før rengøring påbegyndes. Der anvendes almindelige rengøringsmidler. Det anbefales, at også rengøringspersonalet er immune (vaccinerede eller har haft mæslinger).