Udbrud af hepatitis A i Danmark i 2013

Sidst opdateret 15. oktober 2013

Statens Serum Institut har siden februar efterforsket et sygdomsudbrud af infektioner med Hepatitis A virus; også kendt som smitsom leverbetændelse. Det sidste danske tilfælde havde symptomdebut den 8. august 2013 og udbruddet er nu erklæret for ovre.

Alt tyder på, at smittekilden var frosne jordbær solgt i danske supermarkeder. Sporene peger i retning af jordbær med oprindelse i Nordafrika, som efterfølgende er pakket i Belgien og solgt i Danmark.

Udbruddet var det første nationale fødevarebårne udbrud af hepatitis A i Danmark. Hepatitis A er en form for leverbetændelse, man sædvanligvis får ved rejser til udlandet eller i forbindelse med person-til-person smitte blandt personer med tæt kontakt fx i institutioner eller familier.

Status på sygdomsudbruddet

I alt 71 sygdomstilfælde er diagnosticeret i forbindelse udbruddet. Patienternes bopæle er spredt over det meste af landet. Der er både børn og voksne blandt de syge. Der er kun anmeldt tre nye tilfælde siden 1. juli 2013 og da seneste tilfælde har symptomdebut d. 8. august kan udbruddet erklæres for ovre.

Lignende tilfælde er også rapporteret i de andre nordiske lande. Totalt set var der per 15. oktober 2013, 114 hepatitis A-tilfælde i Danmark, Finland, Norge og Sverige, som anses som en del af udbruddet.

Alle lande har kunnet påvise tilfælde med den samme hepatitis A type, som ses i det danske udbrud. Det tyder på, at den samme forurenede fødevare er blevet solgt i alle nordiske lande.

For at undersøge hvad smittekilden til udbruddet kunne være, foretog Statens Serum Institut i marts en omfattende epidemiologisk undersøgelse af de danske tilfælde.

Resultaterne viste, at smittekilden med stor sandsynlighed var frosne bær, som fx kan være drukket som smoothies eller på anden måde indtaget uden forudgående varmebehandling. Undersøgelsen pegede allerede på det tidspunkt især på frosne jordbær.

Undersøgelsen blev senere understøttet af en fælles nordisk analyse, som også pegede på frosne bær og i særdeleshed frosne jordbær som smittekilden til udbruddet.

Mistanken til frosne jordbær har været kendt siden midten af marts, og i maj var der på baggrund af omfattende tilbagesporingsanalyser foretaget af Fødevaremyndighederne, tilstrækkelig information til, at man kunne pege på en enkelt producent og produkt som årsag til udbruddet.

Sporene pegede på jordbær fra Nordafrika, pakket i Belgien.

Som konsekvens, foretog COOP den 30. maj en frivillig tilbagekaldelse af frosne jordbær fra Egypten og Marokko fra deres belgiske leverandør.

Fødevarestyrelsen anbefaler fortsat at give frosne bær et opkog på mindst et minut før de bruges i smoothies, som kagepynt eller til desserter, som ikke bliver varmet op. Læs også "Kog frosne bær" på Fødevarestyrelsens hjemmeside. 

Det Europæiske agentur for sygdomsforebyggelse og kontrol (ECDC) og det Europæiske autoritet for fødevaresikkerhed (EFSA) offentliggjorde den 16. april 2013 en risikovurdering af hepatitis A udbruddet i de fire nordiske lande.

I Danmark blev udbruddet efterforsket i et samarbejde mellem Statens Serum Institut, Fødevarestyrelsen og DTU Fødevareinstituttet i regi af Den Centrale Udbrudsgruppe.

Oversigt over anmeldte tilfælde i Danmark fra 1990 og frem.

Om hepatitis A

Hepatitis A skyldes infektion med hepatitis A virus. Det er et lille rna-virus, der tilhører Picornavirus familien.

Infektion med hepatitis A virus kan give leverbetændelse. Symptomerne er feber, kvalme, mavesmerter og gulsot; gulfarvning af huden og af det hvide i øjnene. Urinen bliver mørkfarvet, og afføringen bliver lys. Voksne kan få disse symptomer i én til flere uger, hvorefter de har overstået infektionen og er immune.

Man kommer sig af sig selv, og der optræder ikke et kronisk forløb som med hepatitis B. Enkelte er syge i en længere periode på flere måneder, men mange får blot meget milde symptomer.

Symptomerne er som regel værre jo ældre man er, og mange børn har en meget mild infektion, der næsten ikke gør dem syge. Efter en leverbetændelse, bør man skåne sin lever mest muligt, og fx ikke drikke alkohol i månederne efter.

Smittekilderne er især fødevarer eller drikkevand, der er blevet forurenet med virus udskilt fra afføringen af smittede personer. Dette sker normalt ikke i Danmark, men i visse dele af Asien, Afrika og Sydamerika finder man hyppigt vand og fødevarer, hvorfra smitten kan overføres til mennesker. Smittede personer kan også smitte hinanden. Virus udskilles i afføringen inden de første symptomer viser sig, hvilket betyder at patienter er smitsomme i de sidste uger af inkubationsperioden.

Inkubationstiden, dvs. den tid, der går fra man smittes, til man får symptomer, er ret lang. Typisk 3-4 uger, men det kan variere mellem 15 og 50 dage.

Smitterisiko

Patienter udskiller virus i deres afføring, og smitte sker ved direkte eller indirekte kontakt til denne.
Der er sædvanligvis en meget lille risiko for fødevarebåren eller vandbåren hepatitis A i Danmark på grund af de gode hygiejniske forhold.

Bortset fra smitte i forbindelse med rejser til Asien, Afrika eller Sydamerika, kan man i Danmark blive smittet direkte af andre smittede ved tæt kontakt, fx mellem små børn i institutioner. Der er også eksempler på smitte ved seksuel kontakt, især analsex og der er set udbrud mellem mænd, der har sex med mænd i forbindelse med saunaklubber og lignende. Et sådant udbrud forekom i Danmark i 2004.

Patienter i Danmark er overvejende danskere hjemvendt fra rejser samt børn af indvandrere, der har været på familiebesøg i oprindelseslandet. Personer, der er smittet med hepatitis A i udlandet kan smitte videre, når de er kommet hjem til Danmark.

Forebyggelse

Man undgår at blive smittet ved at være forsigtig med drikkevand og ikke-opvarmede fødevarer under rejser til lande, hvor hepatitis A virus er almindeligt forekommende. Det sikreste er derfor at blive vaccineret.

Der findes en vaccine, som beskytter godt mod hepatitis A virus. Den har ingen kendte bivirkninger og formodes at give livslang beskyttelse. Vaccinen gives normalt i en form, hvor man samtidig bliver vaccineret mod hepatitis B. Vaccinationen skal gives flere gange over en periode, så man skal sørge for at blive vaccineret i god tid inden man skal på længere rejser til de lande, hvor hepatitis A virus er almindeligt forekommende.

Læger, der vaccinerer, bør være opmærksomme på hepatitis A-vaccination til både turist-rejsende og til børn af indvandrere, der skal på besøg i deres hjemland.

For at forebygge videresmitte fra en person, der er diagnosticeret med hepatitis A, kan der gives hepatitis A vaccine til tætte kontakter. Vaccinen skal gives inden to uger efter eksponering for effektivt at kunne forebygge sygdommen.

Diagnostik og meldepligt

Sygdommen diagnosticeres på det kliniske billede og ved en blodprøve. Påvisning af IgM antistoffer mod hepatitis A virus i en blodprøve tyder på akut infektion. Undersøgelse for selve virus ved PCR bruges til konfirmation af den serologiske diagnose, og kan også bruges til påvisning af virus i fæces. Typning ved sekventering af PCR-påvist virus gør det muligt bedre at opdage udbrud, skelne importerede tilfælde og finde eventuelle smittekilder. Indsendelse af hepatitis A-IgM-positive prøver til typning er derfor vigtigt både for overvågningen og for eventuel udbrudsefterforskning.

Tilfælde af hepatitis A infektion er anmeldelsespligtige til embedslægen og Statens Serum Institut. Anmeldelse sker på blanket 1515. Anmeldelse er bl.a. vigtig for at overvåge muligheden for udbrud i Danmark. Embedslægen følger op på anmeldelser og tager stilling til eventuelle forebyggelsestiltag.

Behandling

Der findes ingen behandling specifikt mod hepatitis A. Sygdommen er selv-limiterende, dvs. man kommer sig af sig selv. I svære tilfælde kan der gives understøttende medicinsk behandling.