Udbrud af E. coli O157 i Danmark i 2012

Status på sygdomsudbruddet

Fra midten af september til midt november blev der konstateret en stigning i antallet af patienter med akut nyresvigt og infektion med verocytotoksin-producerende Escherichia coli (VTEC) af typen O157. Der er i alt kendskab til 13 patienter. Otte af disse patienter har udviklet akut nyresvigt (hæmolytisk-uræmisk syndrom, HUS). Patienterne omfattede både børn og voksen og de kom fra i alt ni forskellige familier, der bor flere forskellige steder i Danmark.

Gennem interview med de ramte familier har Statens Serum Institut undersøgt mulige årsager til smitten. Resultaterne tyder på, at hakket oksekød, formentlig fra det samme parti, har været årsag til smitten. Fødevarestyrelsen er i øjeblikket i færd med at undersøge dette nærmere. Det er vigtigt, at hakket oksekød gennemsteges, så bakterier i kødet dræbes.

Udbruddet er nærmere beskrevet i EPI-NYT 45/12.

Søg læge ved alvorlig diarrésygdom

Patienter med alvorlig diarrésygdom (især blodig diarré) eller voldsomme mavesmerter bør søge læge for at få en korrekt diagnose. Statens Serum Institut anbefaler, at børn under 7 år med diarrésygdom, og patienter med blodig diarré - uanset alder - bliver undersøgt for VTEC.

Om VTEC-infektion

Symptomer på VTEC-infektion dækker et spektrum fra kortvarig, ublodig diarré, over svær blodig diarré med voldsomme mavesmerter til alvorlige komplikationer som HUS (nyresvigt) og dødsfald.

Om HUS

HUS er en alvorlig sygdom, der blandt andet er karakteriseret af akut nyresvigt og blødningsforstyrrelser. HUS er i de fleste tilfælde forårsaget af en bakteriel infektion og forekommer især hos børn efter mavetarm-infektion med visse typer verocytotoxin-producerende E. coli (VTEC).

Inkubationstid

Inkubationstiden ved VTEC-infektioner er sædvanligvis 3-4 dage, men kan strække sig fra 2-10 dage. Såfremt en patient udvikler HUS, vil symptomer vise sig cirka en uge efter, at man har fået diarré. Inkubationstiden vil typisk afhænge af mængden af bakterier.

Smittekilder

VTEC, herunder E. coli O157, er i reglen en fødevarebåren infektion. VTEC findes naturligt hos kvæg og andre drøvtyggere. Derfor er smittekilden ofte produkter af oksekød, ikke-varmebehandlede mælkeprodukter eller andre fødevarer, der er forurenet med kogødning. Det kan fx dreje sig om spiseklare grøntsager, salatgrønt, grøntsagsspirer og bær.

I Tyskland var der i 2011 et meget stort udbrud forårsaget af forurenede spirer af bukkehornsfrø. I alt 26 danskere blev smittet, især i forbindelse med rejse til Tyskland. Den aktuelle stigning i antallet af patienter med HUS og VTEC har ingen relation til udbruddet i 2011.

Forurenet drikke- eller badevand, eller direkte kontakt med dyr (fx på besøgsgårde) er også en mulig smittekilde. Endelig kan bakterien smitte ved kontakt mellem personer. Risiko for person-til-person smitte er størst blandt børn i daginstitutioner, men kan også ses inden for familier, hvor der er tilfælde.

Forebyggelse af VTEC-infektion

Smitte fra fødevarer kan i almindelighed som regel forebygges ved at overholde generelle råd om god køkkenhygiejne. Det er vigtigt at gennemstege hakket kød og fjerkræ. Råt kød skal adskilles fra spiseklar mad, fx salat eller andre ingredienser, som ikke varmebehandles.

Du skal passe på ikke at dryppe kødsaft fra kyllinger eller kød ud i køkkenet eller køleskabet. Husk også, at skifte skærebræt og kniv, når du skifter fra den ene procedure til den anden. Grøntsager skal vaskes eller skylles, og særlige grøntsager som sukkerærter, rå babymajs og frosne bær bør få et kort opkog (blancheres).

Endelig er det vigtigt med håndvask: Før du går i gang med at lave mad, når du skifter fra en arbejdsgang til en anden, og når du er færdig. Se også Fødevarestyrelsens råd vedrørende køkkenhygiejne.

For at forebygge smitte mellem personer er det vigtigt at være omhyggelig med håndhygiejne, i særdeleshed ved toiletbesøg og ved madlavning.

Retningslinjer i forbindelse med børn i pasningsordning

Børn med symptomer på mave-tarmsygdom i form af diarré eller lignende må generelt ikke modtages i pasningsordning.

Specifikt for VTEC gælder det, at patienter, som er fundet positive for HUS-associerede VTEC ikke må modtages i børneinstitutioner, før de er fundet negative. Børn med HUS-associerede VTEC må således først møde i institutionen igen, når de er raske, og der foreligger to på hinanden følgende negative afføringsprøver.

Ved et tilfælde i en institution bør andre børn og personale, der enten har diarré, har haft diarré inden for en uge eller umiddelbart får diarré, undersøges for VTEC.

Vejledning om lægers anmeldelse af sygdom forårsaget af hæmolytisk uræmisk syndrom (HUS) og verotoksinproducerende bakterier (VTEC).

Diagnostik af VTEC

Der indsendes en afføringsprøve til en klinisk mikrobiologisk afdeling, som udfører diagnostik for VTEC. Desværre er det ikke alle landets mikrobiologiske laboratorier, som rutinemæssigt undersøger for VTEC. Derfor skal lægen ved prøveindsendelse specifikt anmode om undersøgelse for VTEC.

Både tilfælde af VTEC og HUS er individuelt anmeldelsespligtige sygdomme. Anmeldelse skal ske via Sundhedsdatastyrelsens Elektroniske Indberetningssystem (SEI2).

Behandling af VTEC-infektion

Det er vigtigt, at alle patienter med diarré, herunder VTEC-induceret diarré, ikke udvikler væskemangel (dehydrering). Derfor er den vigtigste behandling, at patienterne får rigeligt at drikke, eventuelt i form af rehydreringsvæske (kan købes på apoteket). Opretholdelse af væskebalancen er vigtigt for at forebygge HUS. Faresignaler kan være meget mørk urin, tørre læber og slimhinder samt indsunkne øjne.

Undgå behandling med antibiotika (som fx penicillin) eller stoppende midler (som fx Imodium). Undersøgelser tyder på, at antibiotikabehandling kan forøge risikoen for akut nyresvigt hos børn med VTEC-infektion.