Udbrud af Shiga-toksin-producerende E. coli (STEC) O157:H7
Statens Serum Institut efterforskede i sommeren 2019 et udbrud med en diarré-fremkaldende E. coli-bakterie. Grundig efterforskning af udbruddet kunne ikke påvise en smittekilde.
Fra maj til juli 2019 blev der rapporteret flere sygdomstilfælde med en specifik type af såkaldt shiga-toksin-producerende E. coli-bakterie (STEC) til Statens Serum Institut (SSI).
Beskrivelse af sygdomsudbruddet
I alt blev 11 personer identificeret som en del af udbruddet. De syge var fra hele Danmark. De havde ikke været ude at rejse og havde ingen fælles begivenheder i tiden op til, at de blev syge. Syv mænd og fire kvinder var syge. Medianalderen var 28 år, halvdelen var mellem 15 og 35 år gamle (spændvidde 8 - 63 år), dette er ældre end den sædvanlige patientprofil for STEC-tilfælde, der som oftest er børn under 5 år. Patienterne var primært blevet syge i de to første uger af juni (uge 23 og 24).
Regionalt fordelte patienterne sig således:
| Region | Antal syge |
|---|---|
| Hovedstaden | 4 |
| Sjælland | 0 |
| Syddanmark | 2 |
| Midtjylland | 4 |
| Nordjylland | 1 |
| I alt | 11 |
Den type E. coli-bakterie, som gjorde patienterne syge, vurderes at have mulighed for at forårsage hæmolytisk uræmisk syndrom (også kendt som HUS). HUS er en alvorlig komplikation, som i nogle tilfælde, særligt hos børn, kan udvikle sig efter en infektion med STEC-bakterier. Otte patienter havde blodig diarré og fem var indlagt. Ingen udviklede HUS.
Udbruddet blev efterforsket af SSI i et samarbejde med Fødevarestyrelsen og DTU Fødevareinstituttet for at kortlægge, om patienterne havde en fælles smittekilde. Der blev derfor gennemført interview med patienter eller forældre til patienter for at indhente oplysninger om relevante fødevarer, dyrekontakt og andre eksponeringer.
Udbrudsstammen
Udbrudsstamme har serotypen O157:H7 og koder for Stx1a og Stx2a undertyperne af Shiga-toksinet. Stx2a vurderes at kunne forårsage HUS. Ved helgenomsekventering er det blevet konstateret, at isolaterne fra de 11 tilfælde er tæt beslægtede og er af sekvens-typen 11.
Tidligere udbrud med STEC O157:H7
Seneste udbrud med STEC O157:H7 i Danmark var i 2012. Her blev der rapporteret 13 tilfælde over en seks-ugers periode. Ved dette udbrud var patienter yngre (median alder 14 år, spændvidde 3 – 68 år) end i det nye udbrud, og en usædvanlig stor andel udviklede HUS (8/13). Den samlede udbrudsopklaring pegede på hakket oksekød, formentlig fra det samme parti, som årsagen til smitten (Eurosurveillance).
Generelt om STEC-infektion
Inkubationstid
Inkubationstiden ved STEC-infektioner er sædvanligvis 3-4 dage, men kan strække sig fra 2-10 dage og vil typisk afhænge af mængden af bakterier. Såfremt en patient udvikler HUS, vil disse symptomer vise sig cirka en uge efter, at man har fået diarré.
Smittekilder
Smitte med STEC-bakterier sker i Danmark som oftest via forurenede fødevarer, ved smitte fra en anden person eller ved direkte eller indirekte kontakt til drøvtyggere, som kvæg, får og geder, da STEC findes naturligt her. Derfor er smittekilden i Danmark ofte produkter af oksekød, ikke-varmebehandlede mælkeprodukter eller andre fødevarer, for eksempel spiseklare grøntsager, salatgrønt, grøntsagsspirer og bær, der er forurenet med ko-gødning.
Forebyggelse af STEC-infektion
Smitte fra fødevarer kan i almindelighed forebygges ved at overholde generelle råd om god køkkenhygiejne samt håndvask efter toiletbesøg, bleskift eller kontakt med dyr. Det er vigtigt, at gennemstege hakket kød og adskille råt kød fra spiseklar mad, for eksempel salat eller andre ingredienser, som ikke varmebehandles før det spises.
Søg læge ved alvorlig diarrésygdom
Patienter med alvorlig diarrésygdom (især blodig diarré) bør søge læge for at få en korrekt diagnose.
Diagnostik af STEC
Der indsendes en afføringsprøve til en klinisk mikrobiologisk afdeling, som udfører diagnostik for STEC. Desværre er det ikke alle patienter, som rutinemæssigt undersøges for STEC. Derfor skal lægen ved prøveindsendelse specifikt anmode om undersøgelse for STEC.
Både tilfælde af STEC og HUS er individuelt anmeldelsespligtige sygdomme. Patienter med STEC eller HUS skal derfor anmeldes af den behandlende læge til Styrelsen for Patientsikkerhed og til SSI.
Behandling af STEC-infektion
Det er vigtigt, at alle patienter med diarré, herunder STEC-induceret diarré, ikke udvikler væskemangel (dehydrering). Derfor er den vigtigste behandling, at patienterne får rigeligt at drikke, eventuelt i form af rehydreringsvæske.
Undgå behandling med antibiotika (som for eksempel penicillin) eller stoppende midler (som for eksempel Imodium). Undersøgelser tyder på, at behandling med visse antibiotika kan forøge risikoen for HUS hos børn med STEC-infektion.