Udbrud af listeria i Danmark i 2017
Bemærk, at dette tema er placeret i "Sygdomsudbrud - Arkiv". Det nævnte sygdomsudbrud er afsluttet.
Statens Serum Institut efterforskede i samarbejde med Fødevarestyrelsen (FVST) og DTU Fødevareinstituttet et sygdomsudbrud med listeriose. Patienterne er smittet med listeria, og smittekilden er koldrøget laks fra en polsk virksomhed. Koldrøgede og gravad lakseprodukter fra virksomheden blev d. 30. august tilbagekaldt af de pågældende supermarkedskæder.
Status på sygdomsudbruddet
I alt fem patienter blev smittet i dette udbrud. Patienterne var tre kvinder og to mænd. De var 59-96 år, og bosat i hele landet.
Fire af de fem patienter i udbruddet blev syge i august 2017. Den femte patient blev syg i maj 2017. Fire af patienterne havde andre alvorlige sygdomme, som gjorde dem sårbare overfor en infektion med listeria. Én af patienterne døde.
Ingen gravide blev smittet i det aktuelle udbrud.
Nyheder om sygdomsudbruddet
31. august 2017: Udbrud med listeria fra laks opklaret ved hjælp af helgenom-sekvensering
Har du spist koldrøget eller gravad laks, der nu er tilbagekaldt?
Listeria er en hyppigt forekommende bakterie, som de fleste danskere på et eller andet tidspunkt bliver udsat for. De fleste når ikke at blive syge, det sørger immunforsvaret for. Man er kun i risiko for at blive alvorligt syg med listeria, hvis man er ældre, har svækket immunsystem på grund af anden alvorlig sygdom eller er gravid. Selvom man har spist nogle af de produkter, der nu er trukket tilbage på grund af listeria-mistanke, er der kun en lille risiko for, at man bliver syg.
Man bør kun kontakte læge ved symptomer på sygdom. Alvorlig listeriainfektion kan give blodforgiftning eller hjernehindebetændelse. Symptomerne omfatter høj feber, kulderystelser, muskelømhed og påvirket almentilstand; nakke-/rygstivhed eller ændret bevidsthedsniveau. Hos gravide er der desuden risiko for abort eller dødfødsel. Inkubationstiden er mellem 1 til 4 uger (oftest 2-3 uger).
Ældre personer (>60 år) eller personer, som har anden alvorlig sygdom, fx cancer, blodsygdomme, nyresygdomme og diabetes eller er i immundæmpende behandling, bør kontakte læge ved feber, svækket almentilstand, diarré og opkast.
Gravide kvinder kan have et mildere forløb af listeriose og bør kontakte læge ved feber, muskelsmerter, diarré, mavesmerter eller smerter ved vandladning. Derudover skal gravide være opmærksomme på nedsatte eller manglende fosterbevægelser.
Særligt til sundhedspersonale
Sundhedspersoner bør være opmærksomme på listeriose som differentialdiagnose, når personer henvender sig med relevante symptomer (se ovenfor), og hvis de har en konkret eksponering for en risikofødevare.
Ifølge Sundhedsstyrelsens anbefalinger for svangreomsorg skal gravide undersøges for listeria i graviditeten ud fra eksposition og relevante symptomer (se ovenfor). Gravide uden symptomer behøver ikke undersøgelse for listeriose. Man skal være opmærksom på at listeriose hos gravide kan have et mildt sygdomsforløb.
Ved mistanke om listeriose hos gravide kvinder kan der evt. konfereres med gynækologisk- obstetrisk afdeling.
Diagnosticering og meldepligt
Listeria påvises ved dyrkning fra blod (bloddyrkning) eller spinalvæske samt ved udbrud evt. også fra afføring. Der undersøges ikke rutinemæssigt for Listeria i afføring, så det skal anføres på rekvisitionen, hvis denne undersøgelse ønskes. Der er ikke indikation for undersøgelse med serologiske markører (antistoffer) ved mistanke om akut infektion.
Kliniske mikrobiologiske afdelinger, der diagnosticerer en listeriainfektion, skal anmelde denne til Statens Serum Institut og hurtigst muligt indsende listeria-isolater til Statens Serum Institut for yderligere typning.
Om SSI’s overvågning af listeria og udbrudsopklaringen
I Danmark bliver listeria-infektioner overvåget nøje. Statens Serum Institut interviewer patienterne om, hvad de har spist, og selve listeriabakteriernes arvemateriale bliver kortlagt ved helgenom-sekvensering. Herved kan man med stor sikkerhed sige, om listeria-bakterier fra forskellige patienter eller fødevarer skulle vise sig at være ens, som i den aktuelle situation. Det var også sådan, de tidligere udbrud med rullepølse i 2014 og koldrøget fisk i 2014 og 2015 blev opklaret.
Udbrudsopklaringen er sket i samarbejde med Fødevarestyrelsen og DTU, der løbende arbejder tæt sammen for hurtigt at opdage og gribe ind overfor udbrud. Netop muligheden for at sammenligne listeria-bakterier fundet i patienter og i fødevarer har i flere situationer gjort det muligt at opklare udbrud og forhindre, at flere personer er blevet syge.
Læs om symptomer, forebyggelse og behandling i vores sygdomsleksikon.