Udbrud af diarré-fremkaldende E. coli STEC O26 i Danmark i 2018

Fra september til november 2018 blev flere sygdomstilfælde med en specifik type af såkaldt shiga-toksin-producerende E. coli-bakterie (også kendt som STEC eller VTEC) identificeret som en del af udbruddet ved hjælp af helgenomsekvensering på Statens Serum Institut.

Beskrivelse af sygdomsudbruddet

I alt blev 38 personer identificeret som en del af udbruddet i perioden september til november 2018 (figur 1). Af de 38 syge var 33 børn i førskolealderen. Sygdomstilfældene var fordelt i hele landet med en overvægt i eller omkring de største byer. STEC forårsager akut maveinfektion med mavesmerter og diarré. Der er rapporteret et relativt mildt symptombillede blandt tilfældene, med vekslende løse og faste afføringer over længere tid, få har rapporteret at have haft blodig diarré.

Figur 1. STEC O26 udbrudstilfælde per uge for modtagelse af prøven i laboratoriet, n=38

Udbruddet blev efterforsket af Statens Serum Institut i et samarbejde med Fødevarestyrelsen og DTU Fødevareinstituttet for at kortlægge en fælles smittekilde. Der blev lavet interview med patienter eller forældre til patienter om en række risikofødevarer, dyrekontakt og andre relevante eksponeringer. Formålet med udbrudsundersøgelsen var at finde ud af, hvad der giver anledning til sygdomstilfældene og derved få bremset udbruddet. Interview med patienterne eller deres forældre, gav ikke noget klart tegn på en fælles smittekilde. Dog var de fleste tilfælde tilknyttet en daginstitution eller institution med fælles madordning, som fik en stor del af deres fødevarer fra større cateringgrossister. Gennemgang af indkøb i de involverede institutioner viste, at oksespegepølse var leveret til de fleste institutioner.

Oksespegepølse er et kendt risikoprodukt for STEC. Der var ingen andre oplagte risikoprodukter i indkøbte produkter. Det lykkedes ikke at påvise bakterien i prøver udtaget fra de mistænkte typer af oksespegepølser, og det var heller ikke muligt at indkredse smittekilden yderligere ved brug af epidemiologiske metoder. 

Udbrudsstammen

Udbrudsstammen har serotypen O26:H11 og koder for Stx1a undertypen af shiga-toksinet. Den vurderes ikke at have mulighed for at forårsage hæmolytisk uræmisk syndrom (også kendt som HUS), en alvorlig komplikation som i nogle tilfælde kan udvikles efter infektion med STEC-bakterier. Udbrudsstammen er resistent overfor ampicillin, trimethoprim og sulfamethoxazol.

Nyheder om sygdomsudbruddet

13. februar 2019
Efterforskning af udbrud med diarré-fremkaldende E. coli infektion er slut

2. november 2018
Udbrud med diarré-fremkaldende E. coli

Tidligere udbrud med STEC O26

Seneste udbrud med STEC O26 i Danmark var i 2007, her blev 18 tilfælde rapporteret over en seks-ugers periode. Her var de fleste patienter også børn i vuggestuealderen, som generelt havde milde symptomer uden blodig diarré. Den samlede udbrudsopklaring pegede med meget stor sandsynlighed på et bestemt mærke af økologisk oksespegepølse som smittekilde (EPI-NYT 16/07).

Generelt om STEC-infektion

Inkubationstid

Inkubationstiden ved STEC-infektioner er sædvanligvis 3-4 dage, men kan strække sig fra 2-10 dage.

Smittekilder

Smitte med STEC-bakterier sker i Danmark som oftest via forurenede fødevarer, ved smitte fra en anden person eller ved direkte eller indirekte kontakt til drøvtyggere. STEC findes naturligt hos kvæg og andre drøvtyggere. Derfor er smittekilden ofte produkter af oksekød, ikke-varmebehandlede mælkeprodukter eller andre fødevarer, der er forurenet med kogødning. Det kan fx dreje sig om spiseklare grøntsager, salatgrønt, grøntsagsspirer og bær.

Forebyggelse af STEC-infektion

Smitte fra fødevarer kan i almindelighed forebygges ved at overholde generelle råd om god køkkenhygiejne samt håndvask efter toiletbesøg og bleskift samt kontakt med dyr. Det er vigtigt at gennemstege hakket kød og fjerkræ. Råt kød skal adskilles fra spiseklar mad, fx salat eller andre ingredienser, som ikke varmebehandles.

Søg læge ved alvorlig diarrésygdom

Patienter med alvorlig diarrésygdom (især blodig diarré) bør søge læge for at få en korrekt diagnose.

Diagnostik af STEC

Der indsendes en afføringsprøve til en klinisk mikrobiologisk afdeling, som udfører diagnostik for STEC. Desværre er det ikke alle patienter, som rutinemæssigt undersøges for STEC. Derfor skal lægen ved prøveindsendelse specifikt anmode om undersøgelse for STEC.

Både tilfælde af STEC og HUS er individuelt anmeldelsespligtige sygdomme. Anmeldelse skal ske via Sundhedsdatastyrelsens Elektroniske Indberetningssystem (SEI2).

Behandling af STEC-infektion

Det er vigtigt, at alle patienter med diarré, herunder STEC-induceret diarré, ikke udvikler væskemangel (dehydrering). Derfor er den vigtigste behandling, at patienterne får rigeligt at drikke, eventuelt i form af rehydreringsvæske.

Undgå behandling med antibiotika (som fx penicillin) eller stoppende midler (som fx Imodium). Undersøgelser tyder på, at antibiotikabehandling kan forøge risikoen for akut nyresvigt hos børn med STEC-infektion.

Læs mere

Læs mere om E. coli-infektion, blandt andre STEC/VTEC