Udbrud af hepatitis A i Danmark

Udbruddet omfattede 19 patienter, 11 kvinder og 8 mænd i alderen 17-78 år. Patienterne blev syge fra april til september 2020. Patienterne var bosat over hele landet, og 14 var indlagt på hospitalet. Virus fra patienterne blev typebestemt til genotype 1B.

Sporing af kilden

For at undersøge smittekilden til udbruddet interviewede Statens Serum Institut patienterne for at afdække, hvordan de var blevet syge. De indledende interviews viste, at patienterne ikke havde været ude at rejse, ikke kendte hinanden og ikke havde deltaget i fælles begivenheder. Det tydede derfor på, at smittekilden var en fælles fødevare, som var solgt i hele landet.Desværre har efterforskningen ikke kunne udpege en smittekilde.  Udbruddet blev efterforsket i samarbejde med Fødevarestyrelsen og DTU Fødevareinstituttet.

Tidligere udbrud med hepatitis A

Hepatitis A-infektion er ikke en sygdom, der ofte giver anledning til sygdomsudbrud i Danmark.

Seneste store nationale hepatitis A-udbrud fandt sted i 2017-18 med 27 syge. Genotypen var dengang 3A, og man fandt, at smittekilden var dadler importeret fra Iran og solgt i Rema1000. Importøren og Rema1000 valgte den 6. februar at tilbagekalde dadlerne.

I 2012-13 registreredes et stort fødevarebårent udbrud med hepatitis A (genotypen 1B) i Danmark med 71 registrerede patienter. Udbruddet var en del af et nordisk udbrud, og smittekilden var frosne jordbær produceret i Nordafrika og solgt i supermarkeder i Norden.

Hvem bør testes for hepatitis A

Personer med klassiske symptomer på leverbetændelse med gulfarvning af hud og det hvide i øjnene (gulsot eller ikterus), lys kitfarvet afføring og/eller mørk, porter-farvet urin, bør testes for hepatitis A.

Om hepatitis A

Hepatitis A skyldes infektion med hepatitis A-virus. Det er et lille RNA-virus, der tilhører Picornavirus-familien.

Infektion med hepatitis A-virus viser sig ved pludseligt indsættende feber, kvalme, træthed og mavesmerter. Efter nogle dage kan der optræde gulsot med gulfarvning af huden og af det hvide i øjnene. Urinen bliver mørk/porter-farvet, og afføringen bliver lys/kitfarvet. Voksne kan få disse symptomer i én til flere uger, hvorefter de har overstået infektionen og er livslangt immune.
Man kommer sig oftest af sig selv, og der optræder ikke et kronisk forløb. Enkelte er syge i en længere periode på flere måneder, men mange får blot meget milde symptomer.

Symptomerne er som regel værre, jo ældre man er, og de fleste børn har en meget mild infektion, der næsten ikke gør dem syge. Efter en leverbetændelse bør man skåne sin lever mest muligt og fx ikke drikke alkohol i månederne efter.

Smittekilderne er især fødevarer eller drikkevand, der er blevet forurenet med virus udskilt fra afføringen af smittede personer. Dette sker normalt ikke i Danmark, men i visse dele af Asien, Afrika og Sydamerika finder man hyppigt vand og fødevarer, hvorfra smitten kan overføres til mennesker. Smittede personer kan også smitte andre. Virus udskilles i afføringen inden de første symptomer viser sig, hvilket betyder, at patienter er smitsomme i de sidste uger af inkubationsperioden og i dagene efter indtræden af gulsot.

Inkubationstiden, dvs. den tid der går fra, man smittes, til man får symptomer, er ret lang. Typisk 3-4 uger, men det kan variere mellem 15 og 50 dage.

Læs mere

Læs mere om hepatitis A-infektion

Læs mere om forebyggelse i Sundhedsstyrelsens vejledning om forebyggelse af hepatitis A.