Spørgsmål og svar i forbindelse med 2009-pandemien

Spørgsmål om sygdommen

Hvad er influenza A (H1N1)v?

Influenza A (H1N1)v er et virus, som er opstået hos grise og nu er blevet til en sygdom hos mennesker. Influenza med oprindelse hos grise forekommer hos vilde fugle, husdyr og mennesker, men smitte på tværs af dyrearter er sjælden.

Hvad er symptomerne på Influenza A (H1N1)v?

Symptomerne er de samme som ved traditionel influenza – det vil sige pludselig opstået feber, ondt i halsen, hoste og muskelsmerter. Diarré kan også forekomme.

Hvad er forskellen på almindelig influenza og influenza A (H1N1)v?

Influenza A (H1N1)v skyldes et helt nyt virus, som kun ældre mennesker er immune eller delvist immune over for. Vinter-influenza derimod skyldes et virus, der kun ændrer sig lidt fra år til år, og som en større del af befolkningen derfor er immune over for.

Hvorfor hedder det nye virus Influenza A (H1N1)v?

WHO har besluttet at kalde den nye influenzatype for influenza A (H1N1)v. Navnet er mere korrekt end svineinfluenza, da navnet svineinfluenza kan få folk til at tro, at sygdommen først og fremmest findes hos grise, ligesom fugleinfluenza findes hos fugle.
Influenza A (H1N1)v er en sygdom hos mennesker, og man kan ikke få den ved at spise svinekød eller ved kontakt med grise.

Hvordan smitter Influenza A (H1N1)v?

Influenza A (H1N1)v smitter som en almindelig influenza.
Influenza smitter almindeligvis, fra man mærker de første symptomer, det vil sige nyser, hoster, får feber mv. Man smitter imidlertid mest de første dage af sygdommen.

Inkubationstiden – det vil sige tiden fra man bliver smittet til man får symptomer – er op til 7 dage. Men de fleste vil blive syge inden for de første dage.
Man anses for at være smittefri et døgn efter, at man ikke har feber længere, hvis man i øvrigt føler sig rask.

Hvordan undgår du smitte?

Influenza A (H1N1)v smitter gennem små dråber fra hoste, nys og lignende. Virus kan også sætte sig og overføre smitte fra overflader som dørhåndtag eller lignende.
Hvis du vil undgå at blive smittet og undgå at smitte andre, skal du derfor:

• Undgå tæt kontakt med personer, som du ved er syge
• Blive hjemme fra arbejde, skole eller lignende, hvis du er syg
• Undgå at hoste og nyse i din håndflade. Brug i stedet dit ærme eller et engangs-lommetørklæde
• Hyppigt vaske dine hænder med sæbe - især, hvis du hoster og nyser. Det nedsætter risikoen for, at du smitter andre, og at du selv bliver smittet
• Undgå at røre ved dine øjne, din næse eller din mund. Så nedsætter du risikoen for at blive smittet, selvom du skulle have fået smitte på hænderne.

Kan influenza A (H1N1)v behandles?

Influenza A (H1N1)v kan behandles med antivirale midler som Tamiflu®. Der har vist sig tilfælde af det nye virus, som er resistent over for Tamiflu®, men i langt de fleste tilfælde er Tamiflu® effektivt.
Komplikationer og følgesygdomme af influenza A (H1N1)v bliver behandlet med antibiotika.
Generelt kan man behandle sygdommen som traditionel influenza med smerte- og febernedsættende medicin.

Hvad skal du gøre, hvis du oplever symptomer?

Hvis du i øvrigt er rask, skal du ikke foretage dig andet eller mere, end du ellers ville gøre, når du får influenza – typisk blive hjemme. Ring til lægen, hvis du får det værre.

Hvornår skal du kontakte lægen?

Ring til lægen, hvis du har influenza og får svært ved at trække vejret, får åndenød eller har høj feber i mere end tre dage. Influenza kan i alvorlige tilfælde give lungebetændelse, der skal behandles af en læge.
Du skal også ringe til lægen, hvis dit barn under tre år har høj feber eller ikke vil drikke eller ammes.

Spørgsmål vedrørende risikogrupper/særlige grupper

Hvem er i særlig risiko ved influenza?

Du skal være særligt opmærksom på influenza, hvis du har astma, diabetes, nedsat immunforsvar, nedsat lungefunktion (fx KOL eller cystisk fibrose), hjerte-kar-sygdomme, eller hvis du er meget svært overvægtig.

Gravide og små børn kan også være særligt udsatte, når de får influenza. Hvis du er gravid og får influenza eller har et mindre barn, som får symptomer, skal du kontakte lægen.

Tilhører du én af de nævnte grupper, er det vigtigt, at du kontakter en læge, hvis du, eller nogen du bor sammen med, får influenzasymptomer. Kontakt også lægen, hvis du ved, du har været udsat for smitte.
Læs mere om risikogrupper på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.

Hvem skal vaccineres mod influenza A (H1N1)v?

Nogle er i særlig risiko for at blive alvorligt syge, hvis de bliver smittet med influenza A(H1N1)v. Derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen vaccination af udvalgte risikogrupper.

Derudover anbefaler Sundhedsstyrelsen og Ministeriet for sundhed og forebyggelse vaccination af sundheds- og plejepersonale samt personer i vigtige samfundsfunktioner.
Læs mere om vaccination mod influenza A (H1N1)v på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.

Hvorfor anbefales vaccination ikke til alle?

På baggrund af den aktuelle viden om ny influenza A (H1N1)v vurderer Sundhedsstyrelsen, at langt de fleste smittede vil opleve et mildt sygdomsforløb.
Vaccination mod influenza gives især med henblik på at forebygge alvorlig influenzasygdom eller komplikationer hertil.
Risikopersoner har en øget risiko for, at infektion med influenza A (H1N1)v får et alvorligere forløb. Derfor anbefales vaccination af risikopersoner defineret af Sundhedsstyrelsen, EPI-NYT 41/09, samt af plejepersonale, der kan komme i kontakt med disse.

Hvem bør ikke vaccineres?

Personer med type 1-allergi over for indholdsstofferne, fx æg- og kyllingeprotein, formaldehyd og gentamicin, bør ikke vaccineres.

Som for anden vaccination bør denne udskydes, hvis patienten er akut syg eller febril.

Bør immunsvækkede vaccineres?

Både patienter med medfødt og erhvervet immundefekt, herunder splenektomerede, hiv-smittede og medikamentelt immunsupprimerede anbefales vaccination på grund af øget risiko for alvorlig sygdom ved influenzainfektion.
Hvis muligt anbefales vaccination 3 uger inden opstart af immunsupprimerende behandling.

Må personer med allergisk kontaktdermatitis vaccineres?

Allergi over for indholdsstoffet formaldehyd vil oftest manifestere sig som kontaktdermatitis. Dette er ikke en kontraindikation, og risikoen kan nedsættes ved at sikre intramuskulær deponering.

Må personer i AK-behandling vaccineres?

Efter nøje afvejning af fordele og ulemper ved vaccination kan personer i stabil og velreguleret AK-behandling vaccineres (i skuldermuskulaturen).

Skal man vaccineres, hvis man har haft influenza i år?

Personer, der har haft laboratoriepåvist ny influenza A (H1N1)v, har ikke gavn af at blive vaccineret med pandemivaccinen (men kan godt vaccineres mod sæsoninfluenza).

Personer, der har haft influenzalignende sygdom og ikke har fået påvist influenza A (H1N1)v, bør vaccineres, såfremt de tilhører en risikogruppe. Der skal ikke undersøges for antistoffer før evt. vaccination.

Spørgsmål vedrørende graviditet

Er gravide i særlig risiko for alvorlig influenza?

Langt de fleste kvinder, der får influenza i graviditeten, gennemfører den uden problemer. Gravide har ikke større risiko end andre for at blive smittet af den ny influenza A (H1N1)v, men hvis de først smittes, har de lidt større risiko for komplikationer som lungebetændelse og vejrtrækningsbesvær.

Det er særligt i 2. og 3. trimester, at der kan være øget risiko for komplikationer, der i alvorlige tilfælde kan føre til abort og for tidlig fødsel. Det hænger sammen med ændringer i de gravides immunforsvar samt fysiologiske ændringer med øget belastning af hjertet og nedsat lungekapacitet.

Hvad kan den gravide gøre?

Generelt bør gravide undgå virusinfektioner gennem hele graviditeten. Det gælder alle former for virus og ikke kun influenzavirus.
De gravide skal sørge for en god hygiejne. Det vil sige, at de skal være omhyggelige med håndvask og undgå at opsøge syge. Hvis en gravid får influenzasymptomer, skal hun ringe til lægen.

Kan gravide blive vaccineret?

Lægemiddelstyrelsen vurderer, at gravide, uanset hvor de er i graviditeten, kan blive vaccineret, hvis det bliver vurderet, at det er nødvendigt. Der er ikke noget, der tyder på, at vaccination af gravide giver øget risiko for misdannelser.

Opnår fostret også beskyttelse, hvis en gravid vaccineres?

Der foreligger ikke studier til belysning af dette, men det er muligt, at fostret kan opnå en vis beskyttelse, hvis en gravid vaccineres.

Kan ammende kvinder vaccineres?

Pandemrix® kan gives til ammende.

Andre spørgsmål

Er det sikkert at rejse til udlandet?

Sundhedsstyrelsen fraråder ikke rejser – heller ikke til USA, Mexico eller andre lande med smittespredning. Vi opfordrer generelt rejsende til at holde sig orienteret om situationen i det land, de rejser til, og følge råd fra de lokale myndigheder og Verdenssundhedsorganisationen WHO.
Se yderligere rejseinformation på Udenrigsministeriets hjemmeside.

Er der grund til at være bekymret?

Hos langt de fleste mennesker giver influenza A (H1N1)v milde symptomer, der er overstået efter få dage. Sundhedsstyrelsen vurderer derfor ikke, at befolkningen i Danmark generelt har grund til bekymring.
Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut overvåger situationen og er i tæt kontakt til WHO og de andre europæiske landes sundhedsmyndigheder.

Hjælper det at bære maske?

Som almindelig borger i Danmark er der ingen grund til at bære maske.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at læger og andet sundhedspersonale, der har direkte kontakt med patienter, der er under udredning for influenza A (H1N1)v, bruger maske og andet beskyttelsesudstyr.
Sundhedsstyrelsen anbefaler ikke brug af masker for andre. Det vil sige, at der for andre personalegrupper i sundhedsvæsenet eller den almindelige befolkning ikke er grund til at bære maske eller andet beskyttelsesudstyr.

Skal man lade være med at spise svinekød?

Nej - man kan ikke få den nye influenza ved at spise svinekød.

Er der krav om influenzavaccination for pilgrimsrejsende til Mekka?

Pilgrimsrejsende til Mekka behøver ikke pandemivaccine for at få indrejsetilladelse (visum). Sundhedsmyndighederne i Saudi-Arabien anbefaler både vaccination mod sæsoninfluenza og mod pandemisk influenza, hvis denne vaccine er tilgængelig.
I Danmark vil kun personer omfattet af Sundhedsstyrelsens anbefalinger kunne vaccineres med pandemivaccinen.

Er der fastsatte grænseværdier for indtag af kviksølv via føden?

En ekspertgruppe under FN's fødemiddelmyndighed (FAO) og WHO har anslået et acceptabelt ugentligt indtag af kviksølv til 1,6 mikrogram/kg kropsvægt. Dette niveau vurderes at være sikkert selv for de mest sårbare personer, dvs. gravide og fostre.
Anerkendte grænseværdier for kviksølv (methylkviksølv) i fx børnemad er 50 mikrogram/kg og i fisk 500 mikrogram/kg. Indholdet af ethylkviksølv i Pandemrix® er således mange gange mindre end de tilladte mængder af methylkviksølv i fødevarer.