Udbrud af parvovirus B19 / lussingesyge
I marts 2024 modtog Statens Serum Institut (SSI) en henvendelse fra obstetrikere om en øget forekomst af gravide med lussingesyge. Dette har igangsat en udbrudsundersøgelse for at afdække omfanget og bedømme antallet af komplikationer.
Beskrivelse af sygdomsudbruddet
Der ses aktuelt en stigning i antal tilfælde af lussingesyge i Danmark.
Det totale antal tilfælde den 9. juli 2024 var 1.375, hvoraf 238 var gravide (figur 1).
Der er samtidigt registreret en øget søgningsaktivitet på nettet om parvovirus B-19-infektion, smitte og graviditet, hvilket vidner om stigende interesse fra befolkningen.
Om parvovirus B19/lussingesyge
Lussingesyge skyldes infektion med parvovirus B19. Lussingesyge er ikke en anmeldelsespligtig sygdom, og forekomsten overvåges derfor ikke systematisk af SSI. Lussingesyge er ofte en mild børnesygdom, og mange vil ikke mærke, at de er smittet. Lussingesyge, der er udbredt i hele verden, kaldes også den femte børnesygdom eller erythema infectiosum. Børn kan få et kraftigt, rødt udslæt på kinderne, deraf navnet lussingesyge. Voksne får sjældent udslæt, men især kvinder kan opleve ledsmerter. Gravide, der er smittet med parvovirus, kan overføre virus til barnet. Det kan i enkelte tilfælde føre til anæmi hos fosteret og i meget sjældne tilfælde, til fosterdød.
Parvovirus B19 forekomst i Danmark
I Danmark estimeres det, at omkring 60 procent af voksne har haft parvovirus B19-infektion og derfor er immune mod fornyet infektion. Der er endemisk forekomst af parvovirus B19-infektioner hele året, og ca. hvert 3.-4. år optræder epidemier, typisk i forårsmånederne. Smittetrykket i befolkningen er ifølge tidligere danske undersøgelser ca. 13 % (seronegative gravide kvinder) under epidemier og omkring 1,5 % udenfor epidemiperioder.
Den seneste parvovirusepidemi var i 2017 med i alt 671 personer med parvovirus B19-infektion identificeret i Den danske mikrobiologidatabase. Af disse var 102 (15 %) gravide kvinder, hvoraf 15 kvinder blev indlagt, svarende til 15 %.
Inkubationstid/smitteveje
Inkubationstiden, dvs. tiden fra man smittes, til man får symptomer, er 1–2 uger. Sygdommen er smitsom, og virus kan overføres både ved direkte og indirekte kontakt. Smitterisikoen er størst i forbindelse med den første feberperiode med lette symptomer fra luftvejene. Efter udslættets fremkomst er man ikke længere smitsom.
Læs mere
Parvovirus B19 og graviditet i EPI-NYT 13/2024
Læs mere om lussingesyge.