Tuberkulose - opgørelse over sygdomsforekomst 2019-20

Tuberkulose - opgørelse over sygdomsforekomst 2019-20

På grund af covid-19-pandemien er der ikke tidligere udsendt tuberkuloseopgørelse for 2019. Denne opgørelse dækker derfor både 2019 og 2020.

I 2019 blev der anmeldt 284 tilfælde af tuberkulose (tb), 79 (28%) blandt personer af dansk herkomst og 205 (72%) blandt personer af anden herkomst (indvandrere eller efterkommere heraf). Den samlede incidens var 4,9 pr. 100.000.

I 2020 blev der anmeldt 221 tilfælde af tuberkulose, 62 (28%) blandt personer af dansk herkomst og 159 (72%) blandt personer af anden herkomst (indvandrere eller efterkommere heraf). Den samlede incidens var 3,8 pr. 100.000.

For personer af dansk herkomst var medianalderen i 2019 50,5 år (spændvidde 0-84) og i 2020 var den 48,5 år (spændvidde 0-89 år). Blandt personer med dansk herkomst blev der anmeldt 59 mænd og 20 kvinder i 2019 og 39 mænd og 23 kvinder i 2020. Medianalderen har indtil 2018 vist en stigende tendens fra 49 år i 2008 til 57 år i 2018, men de to seneste år en marginalt lavere medianalder.

For personer af anden herkomst var medianalderen i 2019 39 år (spændvidde 0-77) og i 2020 var den 40 år (spændvidde 1-83). Blandt personer med anden herkomst blev der i 2019 anmeldt 122 mænd og 83 kvinder og i 2020 88 mænd og 71 kvinder. Medianalderen for personer med anden herkomst er på samme niveau som i 2008.

Forskellen i medianalder skyldes, at blandt personer af dansk herkomst ses tb hyppigst hos midaldrende og ældre personer, mens der blandt personer af anden herkomst hyppigst ses tb hos unge og yngre voksne, figur 1 og 2.

Fordeling på landsdele og herkomst fremgår af tabel 1 for 2019 og tabel 2 for 2020.

I 2019 var den højeste incidens (8,1 tilfælde pr. 100.000, 64 tilfælde) i København by, efterfulgt af Københavns omegn (6,2 pr. 100.000, 34 tilfælde) og Fyn (6,2 pr.100.000, 31 tilfælde). I 2019 var der ingen anmeldte tuberkulosetilfælde på Bornholm. Derefter sås den laveste incidens i Vest- og Sydsjælland (3,1 pr. 100.000, seks tilfælde) og Sydjylland (3,2 tilfælde pr. 100.000, 23 tilfælde).

I 2020 var den højeste incidens (10,1 tilfælde pr. 100.000, fire tilfælde) på Bornholm, efterfulgt af København by (4,8 tilfælde pr. 100.000, 38 tilfælde), mens den laveste incidens var i Østsjælland (0,4 pr. 100.000, ét tilfælde).

Figur 3 viser udviklingen i incidensen af tb hos personer af dansk herkomst, fordelt på regioner, i perioden 2011-2020.

Alle fem regioner havde en faldende incidens i perioden 2011-2017. Dog sås en svag stigning i Region Hovedstaden i perioden 2015-2017 og igen et fald fra 2017-2020. I Region Syddanmark sås der fra 2017-2018 et fald i incidens, mens der for perioden 2018-2020 sås en stigning, således at incidensen i Region Syddanmark var på samme niveau som i Region Hovedstaden i 2020. Forekomsten af tb i Region Syddanmark ses mest udbredt blandt personer med anden herkomst (71 tilfælde ud af i alt 103 tilfælde i regionen) i 2019 og 2020. 27 af de 71 tilfælde med anden herkomst havde grønlandsk herkomst.

Incidensen for Region Sjælland, Midtjylland og Nordjylland har fra 2017-2019 været stigende, mens incidensen er faldet fra 2019 til 2020 i alle tre regioner.

Fordeling på lokalisation af tb og herkomst fremgår af hhv. tabel 3 for 2019 og tabel 4 for 2020.

Samlet set for 2019 og 2020 var lunge-tb den hyppigste præsentation for personer af såvel dansk- som af anden herkomst. Personer af anden herkomst havde hyppigere end personer med dansk herkomst ekstrapulmonale former for tb, specielt tb i lymfeknuder (glandel-tb).

I alt i 2019 og 2020 blev 35 (21 i 2019, 7% og 14 i 2020, 6%) patienter anmeldt med recidiv af tb. Blandt anmeldte tb-tilfælde i 2019 og 2020 med recidiv var 16 grønlændere, syv danskere, fire fra Somalia, to fra Thailand, og én fra henholdsvis Brasilien, Eritrea, Etiopien, Kina, Filippinerne og Vietnam. For 14 af de 35 patienter lå den forrige tb-episode inden for perioden 2015-2018.

For i alt 99 (20%) patienter, 42 danskere (28 i 2019, 14 i 2020) og 57 (32 i 2019, 25 i 2020) af anden herkomst, var der på anmeldelsen oplysning om personlige risikofaktorer i form af andre kroniske sygdomme, cancersygdomme, hjemløshed, alkoholisme eller anden kontakt til risikomiljø. Som tidligere skønnes risikofaktorer underrapporteret i anmeldelserne.

Blandt anmeldte tb-tilfælde i 2019 og 2020 forelå der oplysninger om samtidig hiv-infektion og dermed om aids for 11 (2,2%) patienter, én med dansk herkomst og de øvrige 10 med anden herkomst. Ud af de i alt 505 anmeldte tb-tilfælde i 2019 og 2020 var 389 personer testet hiv-negative, mens hiv-status for de resterende 105 patienter ikke fremgik af anmeldelsen, og dermed var ukendt. Sundhedsstyrelsen (og internationale organisationer som WHO) anbefaler fortsat, at alle tb-patienter hiv-testes, EPI-NYT 46/09. Dette skyldes, at tb typisk bryder ud hos tuberkulosesmittede, når immunforsvaret svækkes, som det sker ved aids.

Smitteland og herkomst

På baggrund af de samlede anmeldelser fra 2019 og 2020 var 213 (42%) patienter formodet smittet i Danmark, heraf var 117 af dansk herkomst. I alt 15 personer var født i Danmark men af udenlandsk herkomst. I alt 96 (19%) personer af udenlandsk herkomst var formodet smittet i Danmark, heraf var 46 fra Grønland, ni fra Somalia, otte fra Pakistan og de resterende 33 tilfælde fra yderligere 19 forskellige lande.

Af de i alt 292 (58%) patienter, som var formodet smittet uden for Danmark, var 24 af dansk herkomst. Heraf var to formodet smittet i Afrika, mens én var formodet smittet i henholdsvis Grønland, Indonesien, Niger, Asien og Østrig. For de resterende fire personer med dansk herkomst var smitteland ukendt.

Tb blandt personer af anden herkomst end dansk

Der blev i 2019 anmeldt 58 tilfælde af tb blandt grønlændere, mens der i 2020 blev anmeldt 42 tilfælde af tb blandt disse. Dette svarer til fald på 28% fra 2019 til 2020. Dog bemærkes en lille stigning i antal anmeldte tb-tilfælde blandt grønlændere fra 2018 til 2019, se figur 3. Grønlændere bosat i Danmark udgør antalsmæssigt fortsat den største enkeltgruppe blandt tb-tilfælde af anden etnisk herkomst. De fleste anmeldte tb-tilfælde i 2019 og 2020 blandt personer med grønlandsk herkomst var anmeldt fra København by (32 tilfælde), derefter Sydjylland (18 tilfælde) og Nordjylland (17 tilfælde).

Der blev i 2019 og 2020 anmeldt hhv. 13 og ni tilfælde af tb blandt personer fra Eritrea. Samlet set har antallet af tb-tilfælde fra Eritrea været faldende fra 2015 og frem til 2020, se figur 4 der viser tb-incidensen for udvalgte herkomstlande.

De højeste incidenser blandt personer af anden etnisk herkomst var fra Grønland (hhv. 351 tilfælde pr. 100.000 i 2019 og 251 tilfælde pr. 100.000 i 2020) og Eritrea (hhv. 192 pr. 100.000 i 2019 og 125 pr. 100.000 i 2020).

I 2015 sås en stigende incidens af tb blandt personer fra Syrien. En forklaring til denne stigning kan være den store flygtningestrøm af syrere til Danmark i 2015. Siden 2016 har der dog været faldende incidenser blandt personer med syrisk herkomst, og i 2020 blev der ikke anmeldt tb-tilfælde blandt denne herkomstgruppe. Derudover har der fra 2016 og frem til 2020 været faldende incidenser blandt personer med tilhørsland Afghanistan.

Tb blandt børn

Der blev samlet anmeldt 26 tilfælde af tb blandt børn under 15 år (16 tilfælde i 2019 og 10 tilfælde i 2020), hvor der i 2018 blev anmeldt 11 tilfælde i denne aldersgruppe. Ud af de i alt 26 tilfælde var ni børn under fem år (hhv. seks tilfælde i 2019 og tre tilfælde i 2020). Ud af de ni børn var otte børn født i Danmark. Det sidste barn var født i Eritrea.

Otte af de i alt ni børn under 5 år var formodet smittet i Danmark, mens ét barn var formodet smittet i Senegal. Ét barn var af dansk herkomst, mens de øvrige børn havde henholdsvis Pakistan, Eritrea, Somalia, Senegal og Grønland som herkomstland.
Blandt tilfælde under 5 år havde otte børn lunge-tb og ét barn havde pleural tb. Alle ni børn var sandsynligvis smittet af et husstands- eller nært familiemedlem.

Har covid-19 haft en indvirkning på antallet af anmeldte tb-tilfælde i 2020?

På verdensplan har der været et stort fald i antal personer, der er fundet nydiagnosticeret med tb og indberettet i 2020 sammenlignet med 2019. Efter store stigninger i perioden 2017 til 2019 var der et fald på 18% mellem 2019 og 2020, fra 7,1 mio. til 5,8 mio. Til gengæld er antallet af døde af tb på verdensplan steget fra 1,2 mio. i 2019 til 1,3 mio. i 2020 som følge af reduceret adgang til diagnosticering og behandling. De globale effekter af covid-19-pandemien på tb-situationen er beskrevet i WHO’s årlige tuberkuloserapport, Global Tuberculosis Report 2021.

Det markante fald i antal tb-tilfælde på verdensplan er også set i Danmark fra 2019 til 2020. Der har over den seneste tiårsperiode været en nedadgående tendens i antal anmeldte tb-tilfælde, dog med mindre udsving fra år til år. Hvor forekomsten lå på omtrent samme niveau i årene 2017 til 2019, sås der fra 2019 til 2020 et mere udtalt og markant fald, se figur 5. Den samlede reduktion i antal tilfælde var 22,2% (284 i 2019 og 221 i 2020), hvilket var ens for personer af dansk og anden herkomst, se tabel 5. Reduktionen skete over de fleste aldersklasser og var størst for personer af dansk herkomst i alderen 35-44 år (53,8%) og primært blandt mænd. For personer af anden herkomst skete den største reduktion i alderen 45-54 år (38,1%), se tabel 5.

Som det er set på globalt plan, vurderes det, at det er mest sandsynligt, at faldet i antal tb-tilfælde fra 2019 til 2020 er sket som følge af covid-19-nedlukninger af samfundet og/eller dårligere adgang til sundhedsvæsenet.

Erhvervssmitte

Erhvervssmitte blandt anmeldte tb-tilfælde i 2019

For i alt seks anmeldte tb-tilfælde i 2019 var der anført mulig smitte via arbejdet.

• Èn person har arbejdet som lærer på Haslev Skole, hvor der i 2018 var et større udbrud, som blev beskrevet i årsopgørelsen for 2018 (Tuberkulose - opgørelse over sygedomsforekomst 2018). Der var positiv PCR-test men negativ dyrkning, hvorfor der ikke kunne foretages genotypning. Den pågældende havde ikke risikofaktorer for smitte med tb, og erhvervssmitte vurderes derfor som sandsynlig.
• Én person angav mulig smitte via kollega i et byggemarked. Der var dog ingen kontaktoplysninger på denne kollega, hvorfor erhvervssmitte ikke kunne afdækkes nærmere. Desuden viste genotypen at tilhøre Danmarks største smittekæde M. tuberculosis kompleks type C2/1112-15 (også kaldet cluster 2).
• Èn angav mulig smitte via sit arbejde med misbrugere. Dog var den konkrete arbejdsplads ikke angivet, hvorfor eventuel erhvervssmitte ikke kunne afdækkes nærmere.
• Én angav mulig erhvervssmitte via sit arbejde på et bosted for psykiatriske beboere. Personen var immunkompromitteret, og genotypen tilhørte cluster 2. Erhvervssmitte kunne ikke sandsynliggøres, men heller ikke afvises.
• Én angav at være smittet via sit arbejde i en social institution. Diagnosen opretholdtes på baggrund af histologisvar, og der kunne derfor ikke foretages genotypning, hvorfor erhvervssmitte ikke kunne sandsynliggøres.
• En angav mulig smitte via sit arbejde på et krisecenter med voldsramte kvinder samt kvinder med anden etnisk herkomst. Diagnosen opretholdtes i dette tilfælde udelukkende på baggrund af histologisvar, hvorfor erhvervssmitte ikke kunne sandsynliggøres.

For yderligere to tilfælde var der anført, at det var uafklaret, om der var tale om erhvervssmitte.

• For en person var der angivet mulig erhvervssmitte via sit arbejde på en bodega. Genotypen tilhørte cluster 2 hvorfor erhvervssmitte ikke kunne sandsynliggøres, men heller ikke afvises.
• For en person var der angivet mulig erhvervssmitte i udlandet på et herberg for hjemløse eller i en flygtningelejr. Diagnosen opretholdtes udelukkende på baggrund af klinik og en positiv quantiferontest. Erhvervssmitte i udlandet var derfor en mulighed, men det kunne ikke sandsynliggøres.

Erhvervssmitte blandt anmeldte tb-tilfælde i 2020

For i alt tre anmeldte tb-tilfælde i 2020 var der anført mulig smitte via arbejdet.

•  Èn arbejdede som sekretær på en hospitalsafdeling, hvor der var angivet mulig smitte via to tidligere indlagte patienter i hhv. 2011 og 2016. Genotypning af patientens isolat viste samme genotype som de to tilfælde i hhv. 2011 og 2016. Erhvervssmitte skønnes derfor sandsynlig i enten 2011 eller 2016.
• Én arbejdede som social- og sundhedsassistent, hvor personen var kommet i hjemmet hos en borger med aktiv tb. Genotypning viste samme type som hos borgeren hvorfor erhvervssmitte vurderes sandsynligt.
• Èn arbejdede for mange år siden som sygeplejerske på en hospitalsafdeling med tb-patienter. Erhvervssmitte skønnes derfor mulig men kunne ikke afklares nærmere.

For seks tilfælde var der anført, at det var uafklaret, om der var tale om erhvervssmitte.

• Blandt tre af de uafklarede tilfælde var der ikke angivet en konkret arbejdsplads, hvorfor afklaring af erhvervssmitte ikke kunne afdækkes nærmere.
• Én havde arbejdet som læge i Saudi-Arabien og Pakistan, hvor mulig erhvervsmitte kunne have fundet sted. Genotypen viste en type, som er set blandt ganske få patienter i Region Hovedstaden. Erhvervssmitte i udlandet var derfor en mulighed, men smitte kan også have fundet sted i Region Hovedstaden, hvor patienten boede. Erhvervssmitte i udlandet kunne derfor ikke afklares nærmere.
• Én arbejdede på et misbrugscenter i Region Hovedstaden. Samtidigt var personen af tyrkisk herkomst. Genotypen hos denne person er set hos få patienter fra Tyrkiet og Syrien i Region Hovedstaden. Erhvervssmitte var derfor mulig men kunne ikke sandsynliggøres.

Udbrud

Der var ingen større tb-udbrud i 2019 eller i 2020.

Mikrobiologisk udvikling

I 2019 blev tb-diagnosen bekræftet ved dyrkning med efterfølgende artsbestemmelser i 229 af 284 tilfælde (81%), en stigning i forhold til 2018, hvor det var 75%. Heraf blev 62 af 79 (78%) tilfælde bekræftet blandt danskere og 167 af 205 (81%) blandt indvandrere. Èn havde sygdom forårsaget af Mycobacterium africanum, en af Mycobacterium orygis, resten af klassisk Mycobacterium tuberculosis. I 2020 blev tb-diagnosen bekræftet ved dyrkning med efterfølgende artsbestemmelser i 180 af 221 tilfælde (81%), samme procent som i 2019. Af de dyrkningspositive blev 47 af 62 (76%) tilfælde bekræftet blandt danskere og 133 af 159 (84%) blandt indvandrere. To havde sygdom forårsaget af Mycobacterium africanum, begge indvandrere, resten havde klassisk Mycobacterium tuberculosis.

Blandt de 55 anmeldte tilfælde for 2019, som ikke var bekræftet ved dyrkning, havde syv (13%) tilfælde en positiv PCR-undersøgelse på Statens Serum Institut (SSI). Blandt disse syv PCR-positive tilfælde var én ligeledes mikroskopi-positiv. Blandt de 41 anmeldte tilfælde for 2020, som ikke var bekræftet ved dyrkning, havde syv (17%) en positiv PCR-undersøgelse. Alle disse syv PCR-positive tilfælde var mikroskopi-negative. Negativ dyrkning trods positiv PCR og/eller mikroskopi kan skyldes, at patienterne allerede var sat i antituberkuløs behandling, før dyrkningsprøver blev taget. Ifølge sygdomsdefinitionen fra ECDC (Det Europæiske Center for Sygdomsforebyggelse og -Kontrol), var 230 (81%) af tilfældene fra 2019 bekræftede, seks (2%) var sandsynlige tilfælde og 48 (17%) var mulige tilfælde. For 2020 var 180 (81%) bekræftede tilfælde, 14 (6%) sandsynlige tilfælde og 37 (17%) mulige (kliniske) tilfælde.

Blandt i alt 225 anmeldte tilfælde af lunge-tb (+/- anden lokalisation) i 2019 var 188 (84%) dyrkningsverificerede, heraf 57 af 72 (79%) blandt danskere og 131 af 153 (86%) blandt indvandrere. Ved mikroskopi af ekspektorater fra 57 danskere med dyrkningsverificeret lunge-tb (+/- anden lokalisation) var 24 (42%) positive og måtte dermed anses som smittefarlige. For indvandrere var denne andel 53% (70 af 131). Blandt alle 188 tilfælde med dyrkningsverificeret lunge-tb var 182 (97%) undersøgt med PCR på SSI, heraf var 119 (65%) positive.

For 2020 var 134 (84%) af i alt 160 anmeldte tilfælde af lunge-tb (+/- anden lokalisation) dyrkningsverificerede, heraf 42 af 53 (79%) blandt danskere og 92 af 107 (86%) blandt indvandrere. Ved mikroskopi af ekspektorater fra de 42 danskere med dyrkningsverificeret lunge-tb (+/- anden lokalisation) var 26 (62%) positive og måtte dermed per definition anses som smittefarlige. For indvandrere var denne andel 54% (50 af 92). Blandt alle 134 tilfælde med dyrkningsverificeret lunge-tb var 132 (99%) undersøgt med PCR på SSI, hvoraf 83 (63%) var positive.

Ser man på alle anmeldte tb-tilfælde i 2019 blandt danskere og sammenligner med 2018, sås i 2019 et fald i andelen af mikroskopipositiv lunge-tb og dermed et fald i andelen af smitsom lunge-tb fra 48% til 42%. Blandt indvandrere sås en stigning fra 48% til 53%. Faldet blandt danskere kan være et udtryk for, at tb-patienterne diagnosticeres tidligere i sygdomsforløbet, hvilket kan hænge sammen med en mere aktiv screeningsindsats i risikogrupper, især i Københavnsområdet.

Ser man på alle anmeldte tb-tilfælde i 2020 og sammenligner med 2019, sås i 2020 en stigning i andelen af mikroskopipositiv lunge-tb og dermed stigning i andelen af smitsom lunge-tb. Stigningen sås primært blandt danskere, hvor der var en stigning fra 42% til 62%, en mindre stigning sås blandt indvandrere fra 53% til 54%. I forbindelse med SARS-CoV-2 pandemien og nedlukning af lande, så man i hele Europa et markant fald i antallet af prøver, som blev sendt til diagnostik, det samme var gældende efter Danmarks nedlukning 11. marts 2020, hvor der sås et fald i antal af prøver sendt til Afdeling for Tuberkulose og Mykobakterier på SSI. Man indstillede samtidig screening for tuberkulose blandt socialt udsatte i bl.a. Københavnsområdet. En stigende mikroskopipositiv procent kan være udtryk for senere diagnostik, da det så i højere grad har været op til den enkelte at opsøge lægehjælp, en situation hvor man desuden skulle fremvise en negativ coronatest, hvilket yderligere kan have forsinket diagnostikken. Det er dermed stadig uafklaret, om faldet i antallet af anmeldelser fra 2019 til 2020 på 22% (fra 284 i 2019 til 221 i 2020) fuldt ud kan forklares som en reel nedgang, fx på grund af mindre indvandring og gavnlig effekt af restriktioner på smittespredning, eller om der forekommer udiagnosticerede tilfælde, som den høje mikroskopipositiv procent indirekte indikerer, måske især blandt socialt udsatte.

Typning af bakterier fra 214 ud af 230 (93%) dyrkningspositive patienter i 2019 viser, at en bestemt smittekæde ”C2/1112-15” (også kaldet cluster 2) fortsat dominerer med 24% af alle typebestemte tilfælde i Danmark og er stigende sammenlignet med 18% i både 2018 og i 2017. Det samme gjorde sig gældende i 2020, hvor typning af 155 mykobakterieisolater ud af 180 (86%) viste, at cluster 2 udgjorde 21% af alle typebestemte tilfælde i Danmark. Antallet af ”C2/1112-15” har været støt stigende siden subtypning af isolater begyndte i 1992 indtil 2012, hvor kurven knækkede, hvilket kan have en sammenhæng med førnævnte screeningsindsats i Københavnsområdet. Fra 2017 er antallet begyndt at stige igen. Det ses endvidere, at andelen af ikke-danskfødte patienter i denne tidligere rent danske smittekæde var 60% i 2019, det samme som i 2018 og stigende fra tidligere år.

Resistensforhold

For 2019 forelå resistensbestemmelse for 228 af de 230 dyrkningsverificerede tilfælde. For de sidste to var der overvækst af andre mikroorganismer, hvorfor resistensbestemmelse ikke var mulig. 209 af disse patienter blev anmeldt med tb for første gang, heraf 60 danskere og 149 indvandrere. Blandt de førstegangsanmeldte blev der påvist isoniazid-monoresistens hos to (1%) patienter, begge indvandrere fra henholdsvis Eritrea og Indien. Der blev påvist polyresistens hos en enkelt patient (resistens overfor isoniazid og pyrazinamid). Der blev ikke påvist rifampicin-monoresistens. Blandt de 19 tidligere anmeldte dyrkningspositive tb-patienter, heraf tre danskere og 16 indvandrere, blev der ikke påvist resistens.

Der blev påvist fire tilfælde af multiresistens (MDR) svarende til 2% af de dyrkningsverificerede tilfælde. Der blev ikke påvist tilfælde af ekstremresistens (XDR) i 2019. Ved MDR forstås resistens over for de to vigtigste antibiotika isoniazid og rifampicin, samt eventuelt andre antibiotika. Ved XDR forstås, ud over MDR, yderligere resistens overfor mindst ét af de vigtige second-line stoffer tilhørende gruppen fluoroquinoloner og mindst et af de tre injicerbare medikamenter amikacin, capreomycin eller kanamycin. Definitionen på XDR blev ændret i januar 2021 og er nu, at ud over MDR, skal der yderligere være resistens overfor mindst ét af de vigtige second-line stoffer tilhørende gruppen fluoroquinoloner og mindst et af de såkaldte gruppe A antibiotika (levofloxacin, moxifloxacin, bedaquiline og linezolid).

Ét af de fire MDR-tb-tilfælde i 2019 var en dansker med lunge-tb, der tilhørte den samme MDR-smittekæde som blev set i 2018 (EPI-NYT 37/19). De tre andre var udlændinge fra henholdsvis Somalia, Vietnam og Ukraine. To af dem var Beijing-stammer, en stammetype der forbindes med flere MDR-udbrud på verdensplan.

For 2020 forelå resistensbestemmelse for 179 af de 180 dyrkningsverificerede tilfælde. I det sidste tilfælde var der overvækst af andre mikroorganismer, hvorfor resistensbestemmelse ikke var mulig. I alt blev 168 af de resistentbestemte patienter anmeldt med tb for første gang, heraf 43 danskere og 125 indvandrere. Blandt de førstegangsanmeldte blev der påvist isoniazid-monoresistens hos ni (5%) patienter. Der blev ikke påvist rifampicin-monoresistens.

Der blev i 2020 påvist to tilfælde af multiresistens (MDR), svarende til 1% af dyrkningsverificerede tilfælde, det ene fra en patient med tidligere tb-diagnose fra 2018, som tilhørte det første MDR-tb-udbrud i Danmark, omtalt i EPI-NYT 37/19. Der blev ikke påvist tilfælde af ekstremresistens (XDR) i 2020.

Denne opgørelse er også omtalt i EPI-NYT 49-50/21