Salmonellainfektioner - opgørelse over sygdomsforekomst 2016/17

Salmonellainfektioner, 2016/17

Infektioner med Salmonella karakteriseres primært ved serotypen. Flertallet af serotyperne er zoonotiske og overføres via fødevarer. De zoonotiske Salmonella-typer overvåges via laboratoriemeldesystemet. De humane typer, S. Typhi og S. Paratyphi er også klinisk anmeldelsespligtige på blanket 1515. De beskrives i en senere årsopgørelse.

Alders-, køns- og geografisk fordeling

Antallet af registrerede zoonotiske Salmonella-tilfælde var 1074 i 2016 (18,8 pr. 100.000) og 1067 i 2017 (18,5 pr. 100.000). Dette var det samme niveau som de foregående år. Figur 1 viser den køns- og aldersgruppespecifikke incidens. Som i tidligere år så man relativt flere med en Salmonella-infektion i aldersgruppen under 5 år. Dette afspejler til dels, at flere i denne aldersgruppe undersøges for Salmonella. Antallet af tilfælde pr aldersgruppe kan ses her for 2016 og 2017. Andelen af piger/kvinder udgjorde 48 % i 2016 og 51 % i 2017.

Incidensen på bopælskommune strakte sig fra 0 (Samsø) til 38 (Hørsholm) patienter pr. 100.000 indbyggere pr. år, figur 2. Antallet af infektioner opgjort pr kommune for hvert af de to år kan ses her . 

 

Serotypefordeling

De 10 hyppigste serotyper i 2016 og 2017 fremgår af tabel 1. I begge år var S. Enteritidis den hyppigste serotype. Som det også var tilfældet i de foregående år var den monofasiske variant af S. Typhimurium, omfattende isolater med antigenformel ”1,4,[5],12:i:-” mere hyppig end S. Typhimurium i både 2016 og 2017. S. Enteritidis, S. Typhimurium og den monofasiske variant heraf tegnede sig alene for omtrent halvdelen af infektionerne, tilsammen for 51 % af samtlige infektioner i 2016 og 48 % i 2017.

I alt blev 109 forskellige serotyper registreret i 2016 og 103 forskellige i 2017. Gruppen af øvrige serotyper, der ses i tabel 3, omfatter derved for begge års vedkommende forskellige serotyper, der hver især kun optræder ganske sjældent. En stor del af disse erhverves under udlandsrejse. Den andel af infektionerne, der ikke udgøres af serotyperne Enteritidis og (monofasisk) Typhimurium, har været faldende i de senere år.

Mikrobiologisk karakterisering

Salmonella-isolater indsendes til SSI og types løbende. Til og med 2016 blev der foretaget serotyping og dertil yderligere DNA-karakterisering af udvalgte isolater. I 2017 overgik SSI til rutinemæssigt at helgenom-sekventere alle isolater. Helgenom-sekventering har erstattet andre former for typningsmetoder, og i stedet bliver serotypen udledt fra genom-sekvensen. Dette har betydet en stigning i antallet af detekterede ophobninger og udbrud, se tabel 2 og 3.

Udlandsrejse

Oplysninger om evt. smitte under udlandsrejse blev indhentet ved telefoninterview med patienterne, hvis informationen ikke fremgik af anmeldelserne. Patienterne blev spurgt om de i perioden syv dage inden sygdomsdebut havde været i udlandet. Oplysning om smitteland var tilgængelig for 83 % af Salmonella-patienterne i 2016 og for 62 % i 2017. Ser man udelukkende på gruppen af patienter, hvor smittelandet kendes, var 55 % smittet i udlandet i 2016 og 53 % i 2017. Dette dækker over store variationer mellem serotyperne.

Andelen af infektioner erhvervet i udlandet udgjorde for S. Enteritidis 77 %. For S. Typhimurium 34 %, for de monofasiske S. Typhimurium 30 %, og for den samlede gruppe af alle øvrige Salmonella-serotyper var andelen 56 %. Flest patienter blev smittet i Thailand, nemlig 154 patienter. Herefter fulgte andre populære turist-rejselande: Tyrkiet med 95 patienter, Indonesien med 64, Spanien med 50, Grækenland med 45, Vietnam med 33, Egypten med 27 patienter, og Marokko med 21 smittede patienter.

Sygdomsudbrud

Salmonella-udbrud i Danmark opdages som oftest via det nationale laboratorieovervågningssystem, hvor SSI undertyper alle Salmonella-isolater fundet på de kliniske mikrobiologiske laboratorier i hele landet. Alle udbrud undersøges af Afdeling for Infektionsepidemiologi og Forebyggelse i tæt samarbejde med Fødevarestyrelsen og DTU Fødevareinstituttet for at finde smittekilden og stoppe udbruddet.

I 2016 og 2017 rapporteredes henholdsvis 11 og 25 udbrud med Salmonella, tabel 2 og 3. Sygdomsudbrud registreres i den nationale Fødevareudbrudsdatabase (FUD). Udbrud med Salmonella i Danmark er som oftest forårsaget af S. Typhimurium eller den monofasiske variant heraf. I 2016-17 blev 14 udbrud registreret med disse typer. Det var muligt at finde smittekilden for seks af de 14 udbrud og alle var relateret til svinekød. Det største udbrud omfattede 21 registrerede patienter fra december 2016 til april 2017 (FUD1558). Det var 14 kvinder/piger og syv mænd/drenge i alderen to måneder til 94 år. Medianalderen var 71 år og to personer døde. En omfattende undersøgelse med patientinterview, case-kontrol undersøgelse, udtræk af patienters indkøbsdata fra supermarked og tilbagesporing viste, at kilden med overvejende sandsynlighed skyldes forloren hare forarbejdet som en frossen færdigret og solgt i COOPs butikker.

Et andet omfattende udbrud i 2017 var et S. Typhimurium-udbrud, der primært ramte børn (FUD1603). I alt 13 patienter rapporteredes i dette udbrud i september-oktober 2017. Heraf var ni mænd/drenge og fire kvinder/piger i alderen 2-63 år. Medianalderen var 12 år.

Resultater fra en case-kontrol undersøgelse viste med stor sandsynlighed, at udbruddet var forårsaget af såkaldte Fuet Coins snackpølser produceret i Spanien og solgt i Netto. Produktet blev kaldt tilbage fra butikkerne den 3. november 2017. Sverige havde samtidigt et udbrud med S. Typhimurium, dog med en anden undertype, med et produkt fra samme spanske producent. I Danmark kunne fire patienter relateres til det svenske udbrud (FUD1614).

Tolv udbrud registreredes i 2016-17 med S. Enteritidis og otte af disse var relateret til rejse i udlandet. Tre udbrud – ét fra Danmark og to udbrud, hvor forskellige rejselande var rapporteret – kunne ved helgenomsekventering sandsynligvis relateres til et større multinationalt udbrud fra 2016-17, som skyldtes polske æg (FUD1531, FUD1647 og FUD1650). Det er dog uklart om de danske patienter faktisk havde spist polske æg. Der var i 2017 to udbrud med S. Enteritidis i Danmark (FUD1581 og FUD1582), hvor smittekilden menes at have været mandler – dette kunne dog ikke verificeres.