Rabies - opgørelse over sygdomsforekomst 2022

Rabies 2022

I Danmark er bid fra flagermus normalt den eneste indikation for profylaktisk behandling mod rabies. Hvis der efter bid fra andre dyr er begrundet mistanke om rabies, skal dyret så vidt muligt undersøges af en dyrlæge. Kan mistanken ikke afvises, foretager dyrlægen anmeldelse til Fødevarestyrelsen, der anviser det videre forløb.

I andre dele af verden er rabies mere udbredt og Afdeling for Infektionsepidemiologi og Forebyggelse behandler årligt flere hundrede henvendelser vedr. mulig rabieseksponering efter rejse. Smitteoverførsel sker ved penetrerende bid eller krads fra et muligt rabiesinficeret dyr eller i sjældne tilfælde ved direkte kontakt mellem inficeret spyt og slimhinder eller sår.

For Post-Exposure Profylakse (PEP) og Pre-Exposure Profylakse (PrEP) samt udlevering af rabiesvacciner og humant rabies immunglobulin (HRIG), se her.

I 2022 blev 183 personer sat i behandling mod rabies efter bid fra rabiesmistænkte dyr (PEP). Af disse havde tre personer tidligere fået PrEP, to som var muligt eksponeret i udlandet og én som var muligt eksponeret Danmark.

Post-Exposure Profylakse givet efter eksponering i Danmark i 2022

I 2022 blev 49 personer sat i behandling mod rabies efter mulig eksponering i Danmark (PEP). Bid fra flagermus i Danmark var årsag til, at 19 personer blev sat i profylaktisk behandling.
I alt 16 personer blev sat i behandling mod rabies efter bid fra hund. Heraf var de 15 bidt af importerede hunde fra ikke-rabiesfrie lande, hvoraf otte var bidt af hunde fra Ukraine. I ét tilfælde var personen bidt af to hunde fra Ukraine. Syv personer var bidt af ulovligt importerede hunde, fire af disse var bidt af den samme hund fra Rumænien, to var bidt af hunde fra Tyrkiet og én var bidt af en hund fra Bulgarien. Den sidste person var bidt af en dansk hund med rabid adfærd men uden kendt risiko. Der blev startet PEP på dyrlægens ønske, men dette blev seponeret, da undersøgelser af hundens hjerne var negative for rabies.

I 2022 blev 14 personer sat i behandling mod rabies efter bid fra katte. Heraf var halvdelen bidt af katte fra Ukraine, tre var bidt af den samme kat. De syv personer, der fik PEP efter bid af kat fra Danmark, var bidt af fire forskellige katte.

Post-Exposure Profylakse givet efter eksponering i udlandet i 2022

I 2022 blev 134 personer sat i PEP efter mulig eksponering for rabies i udlandet.

Figur 1 viser, at der i perioden fra 2008 indtil 2019, og især siden 2010, har været en betydelig stigning i antallet af personer, der har henvendt sig til læge efter mulig eksponering for rabies i udlandet. Efter nedlukningen forårsaget af covid-19 og den deraf følgende nedsatte rejseaktivitet, har der i 2020 og 2021 været et kraftigt fald, som i 2022 er vendt igen.

I 2022 blev i alt 81 (60 %) personer, som var muligt eksponeret for rabies i udlandet, behandlet med humant rabies immunglobulin (HRIG). Blandt disse fik 54 personer (67 %) først HRIG efter hjemkomst til Danmark.
I alt 28 personer (21 %) fik først rabiesvaccinationer efter hjemkomst til Danmark.

Hovedparten af dem, der blev sat i rabies-PEP efter bid i udlandet i 2022, var eksponeret i Thailand (29) eller Tyrkiet (27).

I 2022 var hunde i 77 (57 %) tilfælde årsag til mulig eksponering i udlandet. Herudover var 31 personer (23 %) muligt eksponeret af katte, 15 personer (11 %) var muligt eksponeret af aber, syv personer var muligt eksponeret af flagermus, én person var muligt eksponeret af en ræv, én af vaskebjørn, én af æsel og én af jordegern.

Rabies hos dyr

Rabies forårsages oftest af klassisk rabiesvirus eller European Bat Lyssavirus (EBLV type 1 og 2), også kaldet flagermusrabies. Klassisk rabies er fortsat endemisk forekommende i store dele af verden inklusive en del af Østeuropa, mens det er udryddet i den vestlige del af Europa. Illegal import af kæledyr fra bl.a. Østeuropa og Nordafrika udgør fortsat et problem, og der rapporteres jævnligt om tilfælde af rabies i hunde eller katte indført illegalt til EU. Klassisk rabies forekommer endemisk i Grønland, hvor polarrævene jævnligt spreder smitten til andre pattedyr.

Danmark har været fri for klassisk rabies siden 1982, mens flagermusrabies, der anses for værende endemisk forekommende, første gang blev påvist i 1985. Senest er EBLV type 1 påvist i en sydflagermus i 2009, mens EBLV type 2 er påvist i en spytprøve fra vandflagermus i 2015.

I 2022 blev 22 dyr fra Danmark undersøgt for klassisk rabies og/eller flagermusrabies i den passive overvågning. Heraf var 10 mistanker fra kæledyr, som følge af situation i Ukraine. Alle undersøgte dyr blev fundet negative ved PCR, tabel 1.

I 2022 har der været ni indsendelser fra Grønlandske polarræve til undersøgelse for rabies, tabel 2. Der blev fundet klassisk rabiesvirus i fem ud af ni indsendte polarræve. Undersøgelserne er foretaget af OIE Collaborating Centre for Zoonoses in Europe referencelaboratoriet på Friedrich-Loeffler-Institut (FLI) i Tyskland efter aftale med Statens Serum Institut.

Denne opgørelse er også omtalt i EPI-NYT 49b/2023.