Rabies - opgørelse over sygdomsforekomst 2019

Rabies 2019

I Danmark er bid fra flagermus normalt den eneste indikation for profylaktisk behandling mod rabies. Hvis der efter bid fra andre dyr er begrundet mistanke om rabies, bør dyret undersøges af en dyrlæge. Kan mistanken ikke afvises, foretager dyrlægen anmeldelse til Fødevarestyrelsen, der anviser det videre forløb.
I andre dele af verden er rabies mere udbredt. Smitteoverførsel sker ved penetrerende bid fra et muligt rabiesinficeret dyr eller i sjældne tilfælde ved direkte kontakt mellem inficeret spyt og slimhinder eller sår.

For Post-Exposure Profylakse (PEP) og Pre-Exposure Profylakse (PrEP) samt udlevering af rabiesvacciner og humant rabies immunglobulin (HRIG) i vagtperioden, læs her.

Post-Exposure Profylakse givet til danskere i 2019

I 2019 blev 300 personer sat i behandling mod rabies efter bid fra rabiesmistænkte dyr. Af disse personer havde ni fået PrEP.

Bid fra flagermus i Danmark var i 2019 årsag til, at 28 personer blev sat i profylaktisk behandling. Dette tal er steget fra 21 i 2018 og 13 i 2017. Derudover blev 11 personer sat i behandling mod rabies efter bid fra hunde, oftest hvalpe, der har været ulovligt importeret fra udlandet, primært Serbien.

I alt 261 personer var muligt eksponeret for rabies i udlandet. For én person blev behandlingen afbrudt, da hunden var i live ti døgn efter eksposition og derfor ikke kunne have rabies.

Figur 1 viser, at der i perioden fra 2005 til 2019, og især siden 2010, har været en betydelig stigning i antallet af personer, der har henvendt sig til læge efter mulig eksponering for rabies i udlandet.



I 2019 blev i alt 130 (50%) personer, som var muligt eksponeret for rabies i udlandet, behandlet med HRIG. Blandt disse fik 67 personer (52%) først HRIG efter hjemkomst til Danmark, tabel 1.

I alt 59 personer (23%) fik først rabiesvacciner efter hjemkomst til Danmark, tabel 1. Hovedparten af dem, der blev sat i rabies-PEP efter bid i udlandet, var eksponeret i Sydøstasien, efterfulgt af det indiske subkontinent og Tyrkiet.



Hunde var i 144 (55%) tilfælde årsag til mulig eksposition i udlandet, herudover blev 58 personer muligt eksponeret af aber og 47 af katte. Desuden blev to muligt eksponeret af rotter, én af kanin, én af egern, én af flagermus, én af ræv og to af kamel-spyt. Desuden blev to personer sat i PEP på grund af bid fra dyr, som ikke kunne identificeres. For to personer var PEP opstartet i udlandet, og hvor det ikke var oplyst, hvilket dyr det drejede sig om. Ud af alle eksponerede i udlandet i 2019 var der kun otte personer, der havde fået PrEP inden afrejse.

Rabies hos dyr

Rabies forårsages af virus fra familien lyssavirus og forårsages oftest af klassisk rabiesvirus eller European Bat Lyssavirus (EBLV type 1 og 2), også kaldet flagermuserabies. Klassisk rabies er fortsat endemisk forekommende i dele af Østeuropa, mens det er udryddet i den vestlige del af Europa. Illegal import af kæledyr fra tredjeverdenslande til Europa udgør dog fortsat et problem, og der rapporteres jævnligt om tilfælde af rabies i hunde eller katte indført fra Nordafrika til det sydlige Europa. Klassisk rabies forekommer endemisk i Grønland, hvor polarrævene jævnligt spreder smitten til andre pattedyr. Senest er klassisk rabies påvist i polarræve i 2018.

Danmark har været fri for klassisk rabies siden 1982, mens flagermuserabies, der anses for at værende endemisk forekommende, blev påvist første gang i 1985. Senest er EBLV type 1 påvist i en sydflagermus i 2009, mens EBLV type 2 er påvist i en spytprøve fra vandflagermus i 2015.

I 2019 blev i alt 18 dyr fra Danmark undersøgt for klassisk rabies og/eller flagermuserabies i den passive overvågning, og alle undersøgte dyr blev fundet negative, tabel 2. I 2019 har der ikke været indsendelser fra Grønland til undersøgelse for rabies, tabel 2. Undersøgelserne blev i første halvdel af 2019 foretaget af DTU Veterinærinstituttet, Lindholm, og i anden halvdel af året af Statens Serum Institut.

Denne opgørelse er også omtalt i EPI-NYT 18/20.