Rabies - opgørelse over sygdomsforekomst 2018

Rabies 2018

I Danmark er bid fra flagermus normalt den eneste indikation for profylaktisk behandling mod rabies. Hvis der efter bid fra andre dyr er begrundet mistanke om rabies, bør dyret undersøges af en dyrlæge. Dyrlægen vil, om nødvendigt, aflive dyret, og foranstalte videre undersøgelse for rabies.

I andre dele af verden er rabies mere udbredt. Smitteoverførsel sker ved penetrerende bid fra et muligt rabiesinficeret dyr eller i sjældne tilfælde ved direkte kontakt mellem inficeret spyt og slimhinder eller sår.

For Post-Exposure Profylakse (PEP) og Pre-Exposure Profylakse (PrEP) samt udlevering af rabiesvacciner og HRIG i vagtperioden, læs her.

Post-exposure profylakse givet til danskere i 2018

I 2018 blev 263 personer sat i behandling mod rabies efter bid fra rabiesmistænkte dyr. Af disse personer havde seks fået PrEP. 

Bid fra flagermus i Danmark var i 2018 årsag til, at 22 personer blev sat i profylaktisk behandling. Tre flagermus blev sendt til undersøgelse for flagermuse-rabiesvirus, European Bat Lyssa Virus (EBLV). Alle tre blev testet negative og behandlingen afbrudt.

I alt 241 personer var muligt eksponeret for rabies i udlandet. For fire personer blev behandlingen afbrudt, da dyret var i live ti døgn efter eksposition.

Figur 1 viser, at der i perioden fra 2000 til 2018, og især siden 2010, har været en betydelig stigning i antallet af personer, der har henvendt sig til læge efter mulig eksponering i udlandet.

I 2018 blev i alt 106 (44 %) personer, som var muligt eksponeret for rabies i udlandet, behandlet med humant rabies immunglobulin (HRIG). Blandt disse fik 68 personer (64 %) først HRIG efter hjemkomst til Danmark, tabel 1.
I alt 56 personer (23 %) fik først vacciner efter hjemkomst til Danmark, tabel 1.

Hunde var i 131 (54 %) tilfælde årsag til mulig eksposition i udlandet, herudover blev 60 personer muligt eksponeret af aber, 37 af katte og tre af flagermus. Desuden blev fire muligt eksponeret af rotter, to af vaskebjørne, én af henholdsvis tapir og æsel, og for to var dyret uoplyst.

Ud af alle eksponerede i 2018 var der kun seks personer, der havde fået PrEP inden afrejse.

(A.H. Christiansen, S. Cowan, Afdeling for Infektionsepidemiologi og Forebyggelse)

Rabies hos dyr

Rabies forårsages af virus fra familien lyssavirus og forekommer enten som klassisk rabiesvirus eller European Bat Lyssavirus (EBLV), også kaldet flagermusrabies. Klassisk rabies er endemisk forekommende i det meste af Østeuropa, mens det er udryddet i den vestlige del af Europa. Illegal import af kæledyr fra tredjeverdenslande til Europa udgør dog fortsat et problem, og jævnligt rapporteres der om tilfælde af rabies i hunde og katte indført fra Nordafrika til det sydlige Europa.

Danmark har været fri for klassisk rabies siden 1982, mens flagermusrabies, der anses for at værende endemisk forekommende, blev påvist første gang i 1985. Senest er flagermusrabies påvist i en flagermus i 2009.

I 2018 blev i alt 22 dyr fra Danmark undersøgt for klassisk rabies og/eller flagermusrabies, og alle undersøgte dyr blev fundet negative, tabel 2. Klassisk rabies forekommer endemisk i Grønland, hvor polarrævene jævnligt spreder smitten til andre pattedyr. I 2018 blev der påvist klassisk rabiesvirus i tre polarræve fra Grønland, tabel 2.

(Seniorforsker Thomas Bruun Rasmussen, DTU Veterinærinstituttet, Lindholm)

Denne opgørelse er også omtalt i EPI-NYT 6/19.