Purulent meningitis - opgørelse over sygdomsforekomst 2020

Årsopgørelse purulent meningitis 2020

I 2020 blev der anmeldt 72 tilfælde af purulent meningitis. Figur 1 viser udviklingen i antal af tilfælde med purulent meningitis fordelt på ætiologi i perioden 2000-2020. Tabel 1 viser fordelingen på ætiologi og aldersgrupper.

Meningokokmeningitis (10 tilfælde) i 2020 er beskrevet i EPI-NYT 3-5/21 samt i årsopgørelsen over meningokoksygdom 2020.

Oplysninger om underliggende sygdomme og sequelae er kategoriseret i grupper på baggrund af diagnosekoder indhentet fra Landspatientregisteret. Infektioner er medregnet fra én måned før det aktuelle tilfælde af meningitis, mens der for de øvrige underliggende sygdomme/dispositioner ikke har været tidsmæssige restriktioner.

Pneumokokker

I 2020 var der 41 tilfælde af meningitis forårsaget af Streptococcus pneumoniae, hvoraf de 40 blev anmeldt. I alt 30 tilfælde blev påvist ved dyrkning af cerebrospinalvæske (CSV). Yderligere 10 var påvist ved PCR i CSV, heraf havde syv også en positiv bloddyrkning. Ét tilfælde blev anmeldt på baggrund af en positiv bloddyrkning, men der var ikke foretaget undersøgelser af spinalvæsken.

Ti personer under 18 år fik meningitis forårsaget af pneumokokker, heraf et barn på 2 år med en serotype indeholdt i Prevenar 13-vaccinen (serotype 19A). Barnet var alderssvarende vaccineret med Prevenar 13, dvs. havde modtaget alle 3 doser forinden, og tilfældet blev derfor meldt som vaccinesvigt.
Yderligere tre tilfælde blandt personer under 18 år var forårsaget af serotyper indeholdt i Prevenar 13-vaccinen; to tilfælde med serotype 3 og et med serotype 19F. Den ældste af de tre var omkring 3 måneder gammel, og ingen af dem var derfor dækket af vaccination grundet deres lave alder.

Der var seks tilfælde forårsaget af serotyper indeholdt i Prevenar 13-vaccinen blandt personer over 18 år. Alle seks patienter var uvaccineret.

I alt 21 af de 41 tilfælde var med serotyper indeholdt i den 23-valente Pneumovaxvaccine (23-valent/PPV23), tabel 2.

Èt af tilfældene var vaccineret med PPV23. Der var tale om en person på 84 år, der var vaccineret i både 2017 og 2018, men havde risikofaktor i form af splenektomi.

Blandt de 41 tilfælde var der oplysninger om anden underliggende sygdom hos 26 patienter, hvoraf to også havde et beskrevet infektionsfokus forud for udviklingen af meningitis. Derudover havde to personer et specifikt infektionsfokus forud for meningitissygdommen, men ikke anden underliggende sygdom. Af de fire med angivet infektionsfokus forud for sygdommen havde to ørefokus, og i to tilfælde var der beskrevet formodning om ørefokus i sygdomsanmeldelsen.

I 15 tilfælde var der registreret følger efter meningitissygdommen. Hyppigste følge var hørenedsættelse (fem personer) efterfulgt af visuelle defekter/synstab (fire personer) og epilepsi (tre personer).

I alt otte patienter døde som følge af pneumokokinfektionen, heriblandt to børn på under et år, hvor begge var uden anden underliggende sygdom. De øvrige seks afdøde var i alderen 27-92 år, heraf var der fire med anden underliggende sygdom.

Andre streptokokker

Meningitis forårsaget af andre streptokokker end pneumokokker blev påvist i seks tilfælde. Alle seks tilfælde var forårsaget af beta-hæmolytiske streptokokker; ét tilfælde med gruppe A-streptokokker (GAS), fire med gruppe B-streptokokker (GBS) og ét med gruppe C-streptokokker (GCS).

Patienten med meningitis forårsaget af GAS var et 3-årigt barn uden risikofaktorer, der fik følger af sygdommen i form af høretab.

Af de fire tilfælde med GBS blev tre af patienterne smittet 7-90 dage efter fødslen (kaldet LOS - late onset disease). To af de tre spædbørn havde risikofaktorer i form af præmaturitet, og den ene fik følger af infektionen med GBS. Spædbarnet der var uden risikofaktorer fik ligeledes følger af infektionen i form af epilepsi og synstab. Det sidste tilfælde af GBS var hos en person over 80 år med risikofaktor i form af cancersygdom. Vedkommende fik ingen følger af infektionen.

Patienten med meningitis forårsaget af GCS var 89 år og havde anden underliggende CNS-sygdom, men fik ikke følger af meningitissygdommen.

Af de seks tilfælde var tre påvist ved dyrkning af CSV; to påvist ved PCR af CSV, hvor der også forelå en positiv bloddyrkning, og det sidste tilfælde blev anmeldt på baggrund af en positiv bloddyrkning kombineret med kliniske symptomer på meningitis.

Haemophilus influenzae

Der blev anmeldt tre tilfælde med Haemophilus influenzae hos patienter på henholdsvis 1, 73 og 76 år. Heraf var to tilfælde med Haemophilus influenzae serotype b (Hib), mens bakterien i det sidste tilfælde ikke kunne typebestemmes. Alle tilfælde blev påvist ved dyrkning af CSV.

Det 1-årige barn havde meningitis forårsaget af Hib, men var ikke vaccineret i henhold til det danske børnevaccinationsprogram. Barnet havde ikke anden underliggende sygdom og fik ikke følger af Hib-infektionen.

Vaccination mod Hib blev en del af børnevaccinationsprogrammet i 1993, og den voksne patient med Hib-infektion var derfor ikke vaccineret. Den ene voksne patient havde risikofaktor i form af CNS-operation, men fik ingen følger af infektionen. Den anden voksne patient havde ikke anden underliggende sygdom, men fik følger af meningitissygdommen i form af epilepsi.

Listeria monocytogenes

Der var syv tilfælde af meningitis forårsaget af Listeria monocytogenes; ét tilfælde på 49 år, to tilfælde i alderen 65-75 år og fire tilfælde hos patienter over 75 år. Alle var smittet i Danmark. Alle syv patienter havde underliggende sygdom, og to døde som følge af infektionen med listeria.

For tre af patienterne var diagnosen stillet ved dyrkning af CSV, hos én patient ved PCR af CSV og hos to patienter ved det kliniske billede sammenholdt med en positiv bloddyrkning. For det sidste tilfælde forelå der ligeledes en positiv bloddyrkning og derudover fund af en cerebral absces. Der blev ikke foretaget mikrobiologiske prøver af den cerebrale absces.

Anden ætiologi

I 2020 blev der anmeldt ét tilfælde af meningitis forårsaget af Staphylococcus aureus (Staph. A), påvist ved PCR af CSV, og hvor der også forelå en positiv bloddyrkning. Den pågældende person havde underliggende sygdom, men fik ikke følger af infektionen med Staph. A.

Der var ét tilfælde af meningitis forårsaget af Pseudomonas aeruginosa (P. aeruginosa), der blev anmeldt på baggrund af mistanke om postoperativ meningitis, og hvor der forelå en positiv bloddyrkning for P. aeruginosa samt mikroskopi af spinalvæske med en del polymorfnukleære og enkelte mononukleære leukocytter. Personen fik ikke følger efter infektionen.

Ukendt ætiologi

I tre tilfælde (alder 15-21 år) blev sygdommen anmeldt på baggrund af klinik og/eller celletælling og mikroskopi af CSV forenelig med purulent meningitis, men hvor der ikke var påvisning af bakterier ved dyrkning eller PCR. I det ene tilfælde blev der behandlet empirisk for meningokokinfektion, mens pneumokokker var formodet agens i ét af tilfældene. Èn af de tre patienter havde anden underliggende sygdom, og én fik følger efter meningitissygdommen, mens ingen døde.

Denne årsopgørelse er også omtalt i EPI-NYT 36/21