Purulent meningitis - opgørelse over sygdomsforekomst 2019
Årsopgørelse purulent meningitis 2019
I 2019 blev der anmeldt 106 tilfælde af purulent meningitis. Figur 1 viser udviklingen i antal af tilfælde med purulent meningitis fordelt på ætiologi i perioden 1999-2019. Tabel 1 viser fordelingen på ætiologi og aldersgrupper.
Meningokokmeningitis (25 tilfælde) i 2019 er beskrevet i EPI-NYT Uge 3-5/21 samt i årsopgørelsen over meningokoksygdom 2019.
Oplysninger om underliggende sygdomme og sequelae er kategoriseret i grupper på baggrund af diagnosekoder indhentet fra Landspatientregisteret. Infektioner er medregnet fra én måned før det aktuelle tilfælde af meningitis, mens der for de øvrige underliggende sygdomme/dispositioner ikke har været tidsmæssige restriktioner.
Pneumokokker
I 2019 var der 44 tilfælde af meningitis forårsaget af Streptococcus pneumoniae, hvoraf de 42 blev anmeldt. I alt 27 tilfælde blev påvist ved dyrkning af cerebrospinalvæske (CSV). Yderligere 15 var påvist ved PCR i CSV, og heraf havde ti også en positiv bloddyrkning. Ét tilfælde blev påvist ved fund af pneumokokantigen i CSV samt en positiv bloddyrkning. I ét tilfælde, anmeldt af Retsmedicinsk Institut, var pneumokokker påvist ved dyrkning fra en cerebral absces.
Tre personer under 18 år fik meningitis forårsaget af pneumokokker, men ingen af dem med en serotype indeholdt i Prevenar 13-vaccinen (ét tilfælde med serotype 27, ét tilfælde med serotype 35B og ét tilfælde med ukendt serotype).
Yderligere syv tilfælde, alle blandt personer over 18 år, var forårsaget af serotype 3; denne serotype er indeholdt i Prevenar 13-vaccinen. Ingen af patienterne var vaccinerede.
I alt 22 af de 44 tilfælde var med serotyper indeholdt i Pneumovaxvaccinen (23-valent/PPV23), tabel 2.
I ingen af tilfældene var vedkommende vaccineret.
Blandt de 44 tilfælde var der oplysninger om anden underliggende sygdom hos 25 patienter, hvoraf tre også havde et infektionsfokus forud for meningitissygdommen. Fem personer havde kendt infektionsfokus forud for sygdommen, men ikke anden underliggende sygdom. Af disse otte personer med angivet infektionsfokus havde tre infektion i mellemøret, to havde pneumoni, én havde sinuitis, én havde lungefokus, og én havde formodet lungefokus.
I 23 tilfælde var der registreret følger efter meningitissygdommen. Hyppigste følge var hørenedsættelse/høretab (ni personer). I alt ni patienter døde som følge af pneumokokinfektionen, hvor gennemsnitsalderen blandt de afdøde var 71 år.
Andre streptokokker
Meningitis forårsaget af andre streptokokker end pneumokokker blev påvist i 11 tilfælde.
Der var 10 tilfælde forårsaget af beta-hæmolytiske streptokokker: fire med gruppe A-streptokokker (GAS) og seks med gruppe B-streptokokker (GBS). Herudover blev der anmeldt ét tilfælde med nonhæmolytiske streptokokker.
Af de fire tilfælde med GAS var to tilfælde hos børn; ét barn på 0 år og ét barn på 7 år. Barnet på 7 år havde risikofaktorer i form af medfødte misdannelser og splenektomi. Barnet fik følger af meningitissygdommen i form af visuelle defekter/tab af syn. Spædbarnet, som ikke havde anden underliggende sygdom, døde som følge af GAS-infektionen. De to øvrige tilfælde var hos voksne patienter, som begge havde underliggende sygdom; en 78-årig, som døde som følge af GAS-infektionen, og en 39-årig, som fik følgevirkninger af meningitissygdommen i form af visuelle defekter/tab af syn.
Af de seks tilfælde med GBS blev én patient syg inden for 0-6 dage efter fødslen, dvs. at pågældende var smittet i forbindelse med fødslen (kaldet EOD - early onset disease). To patienter var smittet 7-90 dage efter fødslen (kaldet LOS - late onset disease). De tre øvrige tilfælde var blandt voksne over 60 år. Spædbarnet med EOD havde risikofaktor for sygdom (præmaturitet), men fik ikke følger af GBS-infektionen. De to spædbørn med LOD havde ikke risikofaktorer for sygdom, men fik begge følger af GBS-infektionen i form af høretab. Alle de tre voksne havde anden underliggende sygdom, og én af disse fik følger af meningitissygdommen, mens en anden patient døde som følge af GBS-infektionen.
Tilfældet med nonhæmolytiske streptokokker var forårsaget af Streptococcus constellatus hos en person på 54 år. S. constellatus findes som en del af normalfloraen i bl.a. mundhulen og tarmsystemet, men kan indimellem forårsage sygdom andre steder i kroppen. Patienten havde underliggende sygdom og døde som følge af S. constellatusinfektionen.
Alle 11 tilfælde var påvist i CSV; syv ved dyrkning og fire ved PCR.
Haemophilus influenzae
Der blev anmeldt otte tilfælde af meningitis forårsaget af Haemophilus influenzae. Alle tilfælde blev påvist ved dyrkning af cerebrospinalvæske. Af de otte tilfælde var to tilfælde med H. influenzae serotype b (Hib), og begge disse tilfælde var hos patienter under 1 år. Det ene barn var vaccineret i henhold til det danske børnevaccinationsprogram med to ud af tre vaccinationer indeholdende Hib-komponenten, hvoraf den seneste var givet 4 måneder før symptomdebut. Tilfældet blev anmeldt som vaccinesvigt. Det andet barn havde fået første vaccination med Hib-komponenten to dage før symptomdebut, hvorfor der ikke var tale om vaccinesvigt. De to børn med Hib-infektion havde ikke underliggende sygdom. Den ene af de to fik følger af meningitissygdommen i form af høretab.
Blandt de øvrige seks tilfælde; én patient på 1 år, én patient på 2 år og fire patienter mellem 47 og 84 år, var der én med serotype f og fem, der ikke kunne typebestemmes. Fire af disse seks patienter havde underliggende sygdom, og én patient fik følger af meningitissygdommen. Ingen af patienterne døde som følge af infektionen med H. influenzae.
Listeria monocytogenes
Der var 10 tilfælde af meningitis forårsaget af Listeria monocytogenes; to tilfælde på 53 år, tre tilfælde i alderen 65-75 år og fem tilfælde hos patienter i alderen +80 år. Alle var smittet i Danmark. Ni af patienterne havde anden underliggende sygdom. To patienter døde som følge af listeriainfektionen.
Hos ni patienter var diagnosen stillet ved dyrkning af CSV og hos én patient ved PCR på CSV.
Anden ætiologi
Der blev i 2019 konstateret ét tilfælde af meningitis forårsaget af Staphylococcus aureus og ét tilfælde forårsaget af Pseudomonas aeruginosa. Begge patienter havde anden underliggende sygdom, og patienten med pseudomonasinfektion døde som følge af infektionen.
Der blev anmeldt to tilfælde af meningitis forårsaget af Capnocytophaga canimorsus. Begge patienter var over 70 år. Denne bakterie er en del af normalfloraen i mundhulen hos katte og hunde. Begge patienter havde været i nærkontakt med en hund. Det ene tilfælde blev påvist ved dyrkning af CSV. Det andet tilfælde blev anmeldt på baggrund af kliniske symptomer på meningitis kombineret med påvisning af bakterien ved bloddyrkning. Ingen af patienterne fik følger af meningitissygdommen.
Et tilfælde af purulent meningitis blev anmeldt på baggrund af mikroskopi af CSV med fund af mononukleære og polymorfnukleære leukocytter samt meget sparsom vækst af Neisseria macacae og Neisseria flavescens/subflava samt Haemophilus parainfluenzae ved dyrkning af spinalvæske. Disse bakterier er alle en del af den normale flora i øvre luftveje, men kan i sjældne tilfælde forårsage infektion i bl.a. CNS. Den omtalte patient havde underliggende hjerte-, lunge- og stofskiftesygdom. Ifølge sygdomsanmeldelsen havde patienten desuden en risikofaktor i form af operation i øre-næse-hals- og neurokirurgisk regi. Patienten fik ikke følger af meningitissygdommen.
Ukendt ætiologi
Tre tilfælde blev anmeldt på baggrund af klinisk mistanke og/eller celletælling og mikroskopi af CSV forenelig med purulent meningitis, men uden påvisning af bakterier ved dyrkning eller PCR. Af disse var én patient sat i behandling med antibiotika, før der blev foretaget lumbalpunktur. Alle tre patienter havde anden underliggende sygdom, én patient døde som følge af meningitissygdommen, mens én patient fik følger i form af epilepsi.
Denne årsopgørelse er også omtalt i EPI-NYT 36/21