Purulent meningitis - opgørelse over sygdomsforekomst 2018

Årsopgørelse purulent meningitis 2018

I 2018 var der 159 tilfælde af purulent meningitis. Figur 1 viser udviklingen i antal af tilfælde med purulent meningitis fordelt på ætiologi i perioden 1998-2018. Tabel 1 viser fordelingen på ætiologi og aldersgrupper.

Meningokokmeningitis (17 tilfælde) i 2018 er beskrevet i EPI-NYT 40/19 samt i årsopgørelsen over meningokoksygdom 2018.

Oplysninger om underliggende sygdomme og sequelae er kategoriseret i grupper på baggrund af diagnosekoder indhentet fra Landspatientregisteret. Infektioner er medregnet fra én måned før det aktuelle tilfælde af meningitis, mens der for de øvrige underliggende sygdomme/dispositioner ikke har været tidsmæssige restriktioner.

Pneumokokker

Der var i 2018 77 tilfælde af meningitis forårsaget af Streptococcus pneumoniae, hvoraf de 76 blev anmeldt. I alt 51 tilfælde blev påvist ved dyrkning af cerebrospinalvæske (CSV). Yderligere 21 var påvist ved PCR i CSV, heraf havde syv også en positiv bloddyrkning. To tilfælde blev anmeldt med kombinationen af fund af pneumokokker ved bloddyrkning, fund af leukocytter ved mikroskopi af CSV og klinisk præsentation (det ene tilfælde var recidiv ca. to måneder efter første tilfælde af pneumokokmeniningitis). To tilfælde blev påvist ved fund af pneumokokantigen i CSV samt forhøjet fund af henholdsvis leukocytter og bakterier ved mikroskopi af CSV. Ét tilfælde blev anmeldt på det kliniske billede alene.

Tallene i denne opgørelse divergerer fra tallene i EPI-NYT 40-41/18 om pneumokoksygdom og tilslutning til pneumokokvaccination i børnevaccinationsprogrammet 2018, idet case-definitionen er bredere i den aktuelle opgørelse, hvor meningitis anmeldt alene på klinisk mistanke blandt andet indgår.

Tretten personer under 18 år fik meningitis forårsaget af pneumokokker, heraf ét barn på fem måneder med en type indeholdt i Prevenar 13-vaccinen (serotype 19A). Barnet var alderssvarende vaccineret med Prevenar 13, dvs. havde modtaget 1. dosis to måneder forinden. Der var ikke tale om vaccinesvigt, da der ikke var givet to vaccinedoser.

Yderligere seks tilfælde blandt personer >18 år var forårsaget af serotyper indeholdt i Prevenar 13-vaccinen; alle seks med serotype 3. Ingen af patienterne var vaccinerede.
40 af de 77 tilfælde var med serotyper indeholdt i Pneumovax-vaccinen (23-valent); Serotypefordelingen var som følger: serotype 8 (ti), serotype 22F (seks), serotype 3 (seks), serotype 9N (fem), serotype 12F (tre), serotype 20 (to), serotype 17F (to), serotype 33F (én), serotype 19A (én), serotype 15B (én), serotype 11A (én), serotype 10A (én), og serotype 6C (én). Ingen af tilfældene var vaccinerede.

Blandt de 77 tilfælde var der oplysninger om underliggende sygdom hos 51 patienter, hvoraf to også havde en infektion. To personer havde infektion forud for sygdommen men ikke anden underliggende sygdom. Af de fire med infektion forud for sygdommen havde to infektion i mellemøret, én havde pneumoni og én havde anden infektion (ikke specificeret).

I 33 tilfælde var der registreret følger efter sygdommen. Hyppigste følge var hørenedsættelse (15 personer). I ét tilfælde fik et barn recidiv ca. to måneder efter første tilfælde, hvor det ikke var muligt at foretage serotypebestemmelse.

I alt seks patienter døde som følge af sygdommen: ét barn på et år og fem patienter over 67 år. Barnet og fire af de voksne havde underliggende sygdom.

Andre streptokokker

Meningitis forårsaget af andre streptokokker end pneumokokker blev påvist i 24 tilfælde.

Der var 19 tilfælde forårsaget af beta-hæmolytiske streptokokker: syv med gruppe A streptokokker (GAS), ni med gruppe B streptokokker (GBS), to med gruppe C streptokokker og ét med gruppe G streptokokker. Herudover blev fem tilfælde med non-hæmolytiske streptokokker anmeldt; ét tilfælde med Streptococcus mitis, ét med S. anginosus, ét med S. bovis, ét med S. gallolyticus og ét med S. salivarius.

Af de ni tilfælde med GBS blev to af patienterne syge inden for 0-6 dage efter fødslen, dvs. de var smittet i forbindelse med fødslen (kaldet EOD - early onset disease). Fire patienter var smittet 7-90 dage efter fødslen (kaldet LOS - late onset disease). Der var desuden tre tilfælde blandt voksne over 54 år. To af de seks spædbørn havde risikofaktorer: ét spædbarn var præmaturt, og ét spædbarn havde forudgående infektion og lungesygdom. Kun ét af de seks spædbørn fik følger (hørenedsættelse eller -tab). Alle tre voksne havde underliggende sygdom, og to af dem fik følger, der ikke er nærmere specificeret.

Af de syv tilfælde med GAS var tre hos børn i alderen 0-7 år. Det ene barn havde medfødte misdannelser og underliggende sygdom. Barnet fik ikke følger af sygdommen. De to andre børn, som ikke havde kendte risikofaktorer eller underliggende sygdomme, døde som følge af sygdommen. Fire voksne i alderen 19-54 år havde meningitis forårsaget af GAS; tre af dem havde underliggende sygdom, og én var uden kendte risikofaktorer eller underliggende sygdomme. Én af de fem voksne døde, og én fik hørenedsættelse/-tab som følge af sygdommen.

De to patienter med meningitis med gruppe C streptokokker var begge 70 år og havde begge underliggende sygdom. Den ene patient døde som følge af sygdommen. De tre patienter med gruppe G streptokokker, S. mitis og S. gallolyticus var alle over 70 år, havde underliggende sygdom og døde som følge af sygdommen. Patienten med S. anginosus var 30 år og havde forudgående infektion (tandfokus). Patienten med S. salivarius var 57 år og var under udredning for underliggende sygdom. Patienten med S. bovis var 94 år og havde underliggende sygdom. Ingen af de tre sidstnævnte er registreret med følger efter meningitissygdommen.

Af de 24 tilfælde var 17 påvist i CSV; 14 ved dyrkning og tre ved PCR. Tre tilfælde var påvist ved bloddyrkning samt klinik svarende til meningitis, to tilfælde var påvist ved kombinationen af positiv bloddyrkning og mikroskopi af CSV og to tilfælde ved positiv dyrkning fra mellemøret og klinik svarende til meningitis.

Haemophilus influenzae

Der blev anmeldt otte tilfælde med H. influenzae, heraf tre med serotype B hos patienter på henholdsvis 2, 39 og 69 år. To tilfælde blev påvist ved dyrkning af CSV og ét tilfælde ved bloddyrkning og klinisk meningitis. Det toårige barn var vaccineret i henhold til det danske børnevaccinationsprogram med alle tre vaccinationer indeholdende Hib-komponenten, og der var således tale om vaccinesvigt. Vaccination mod H. influenzae blev først en del af børnevaccinationsprogrammet i 1993, og de to voksne var derfor ikke vaccineret. Blandt de øvrige fem tilfælde, én patient på 12 år og fire patienter mellem 54 og 77 år, var der én med serotype a, én med serotype f, to non-kapsulære og én, hvor der ikke var foretaget serotypebestemmelse.

Alle patienterne med H. influenzae meningitis havde underliggende sygdom. Tre patienter fik følger.

Listeria monocytogenes

Der var 11 tilfælde af meningitis forårsaget af Listeria monocytogenes; to tilfælde på henholdsvis 19 og 52 år, to tilfælde i alderen 60-69 år og syv tilfælde hos patienter i alderen 70-92 år. Alle var smittet i Danmark. De ti ældste patienter (52-92 år) havde underliggende sygdom. Tre døde som følge af sygdommen.

Hos fire patienter var diagnosen stillet ved dyrkning af CSV, hos én patient ved PCR på CSV, hos seks ved det kliniske billede og positiv bloddyrkning.

Anden ætiologi

Ni patienter i aldersgruppen 46-96 år havde meningitis forårsaget af Staphylococcus aureus. Syv patienter havde underliggende sygdom, hvoraf tre døde som følge af sygdommen. De øvrige seks fik ingen følger efter meningitissygdommen.

Tre patienter over 70 år havde meningitis forårsaget af Enterococcus faecalis, og to ældre patienter havde meningitis forårsaget af henholdsvis Pseudomonas aeruginosa og Klebsiella pneumoniae. Én patient på 49 år havde meningitis forårsaget af Moraxella catharrhalis/nonliquefaciens. Alle seks patienter havde underliggende sygdom. Ingen døde som følge af sygdommen.

Ukendt ætiologi

Syv tilfælde blev anmeldt på baggrund af klinik og/eller celletælling og mikroskopi af CSV forenelig med purulent meningitis, men uden påvisning af bakterier ved dyrkning eller PCR. Af disse var én patient sat i behandling, før der blev foretaget lumbalpunktur. Alle syv patienter havde underliggende sygdom/risikofaktorer, og to døde som følge af sygdommen.

Denne årsopgørelse er også omtalt i EPI-NYT 50/19