Purulent meningitis - opgørelse over sygdomsforekomst 2017
I 2017 var der 128 tilfælde af purulent meningitis, hvoraf 119 tilfælde blev anmeldt, mens ni tilfælde blev fundet ved opslag i Den danske mikrobiologidatabase, MiBa. Figur 1 viser udviklingen i antal af tilfælde med purulent meningitis fordelt på ætiologi i perioden 1992-2017. Tabel 1 viser fordeling på ætiologi og alder.
Meningokokmeningitis (11 tilfælde) i 2017 er beskrevet i EPI-NYT 49/18, samt i årsopgørelsen over meningokoksygdom 2017.
Oplysninger om underliggende sygdomme og sequelae er kategoriseret i grupper på baggrund af diagnosekoder indhentet fra Landspatientregisteret. Infektioner er medregnet fra en måned før det aktuelle tilfælde af meningitis, mens der for de øvrige underliggende sygdomme/dispositioner ikke har været tidsmæssige restriktioner. Kun diagnosekoder givet mere end fem dage efter sygdomsdebut eller efter meningitisindlæggelsen er kategoriseret som sequelae.
Pneumokokker
Der var i 2017 72 tilfælde af meningitis med Streptococcus pneumoniae, hvoraf 63 blev anmeldt. I alt 50 tilfælde blev påvist ved dyrkning af cerebrospinalvæske (CSV). Yderligere 16 var påvist ved PCR i CSV, heraf havde de otte tilfælde også en positiv bloddyrkning. Et tilfælde blev påvist ved dyrkning af sektionsmateriale. Fem tilfælde blev anmeldt med kombinationen af fund af pneumokokker ved bloddyrkning og klinisk meningitis. Tallene i denne opgørelse divergerer fra tallene i EPI-NYT 40-41/18 om pneumokoksygdom og tilslutning til pneumokokvaccination i børnevaccinationsprogrammet 2017, idet case-definitionen er bredere i den aktuelle opgørelse, hvor meningitis anmeldt alene på klinisk mistanke blandt andet indgår.
Elleve personer under 18 år fik meningitis med pneumokokker, heraf kun to med en type indeholdt i Prevenar13-vaccinen (serotype 3). Begge var uvaccinerede.
Yderligere ti tilfælde blandt personer >18 år var med serotyper indeholdt i Prevenar13-vaccinen; syv med serotype 3, én med serotype 6B og to med serotype 19 F. To af de 10 patienter var vaccinerede; en patient med serotype 3 var vaccineret med Prevenar13, 17 dage før sygdommen, og den ene af de to patienter med serotype 19F var vaccineret med både med Prevenar13 og Pneumovax.
29 af de 72 tilfælde var med serotyper indeholdt i Pneumovax-vaccinen (23-valent); ti med serotype 8, seks med serotype 22F, fire med serotype 12F, tre med serotype 15B, tre med serotype 9N, én med henholdsvis serotype 10A, 11A og 33F. Kun to af disse 29 personer var vaccinerede. Af disse to var den ene, med serotype 8, vaccineret med Pneumovax, og den anden, med serotype 15B, vaccineret et år før sygdommen, men det er ikke oplyst, om det var Pneumovax eller Prevenar.
Blandt de 63 anmeldte tilfælde var der oplysninger om underliggende sygdom hos 44 personer og infektion forud for sygdommen hos 21 personer. Der var 16 personer, der både var registreret med underliggende sygdom og infektion forud for sygdom. Af de 21 med infektion forud for sygdommen, havde ni infektion i øre, tre havde pneumoni og ni personer var registreret med anden infektion.
I 21 tilfælde var der registreret følger efter sygdommen. Hyppigste følge var hørenedsættelse.
I alt 14 personer døde som følge af sygdommen; et 13 dage gammelt barn, to personer i 30’erne og 11 mellem 44-90 år. Seks af disse personer havde underliggende sygdom og fire af dem tillige infektion forud for sygdommen. To var kun registreret med infektion forud for sygdommen, mens de resterende seks ikke var registreret med hverken underliggende sygdom eller infektion forud for sygdommen.
Andre streptokokker
Meningitis forårsaget af andre streptokokker end pneumokokker blev påvist i otte tilfælde.
Der var syv tilfælde forårsaget af beta-hæmolytiske streptokokker: fire med gruppe A-streptokokker (GAS) og tre med gruppe B-streptokokker (GBS). Herudover blev ét tilfælde af non-hæmolytiske streptokokker, Streptococcus mitis, anmeldt.
Ét af de tre GBS-tilfælde var hos et en dag gammelt spædbarn, som formodes smittet i fødselsvejen. Det havde ikke særlige risikofaktorer, men fik pareser efter sygdommen. Ét tilfælde var hos et 23 dage gammelt spædbarn som formodes smittet fra omgivelserne. Barnet var præmaturt og der er ikke registreret følger efter sygdommen. Den tredje patient med GBS var en ældre kvinde med alkohol-overforbrug og levercirrose.
Af de fire tilfælde med GAS var to hos børn i alderen 3-10 år. Det ene barn var registreret med underliggende sygdom, og det andet barn fik følger efter sygdommen. Af de to voksne, der havde meningitis med GAS, var den ene opereret i livmoderen forud for meningitis, mens den anden havde haft influenzalignende sygdom og blev fundet død i hjemmet. Patienten med meningitis forårsaget af S. mitis var en kvinde i sidst i 30’erne med underliggende sygdom. I alle otte tilfælde påvistes streptokokkerne ved dyrkning fra CSV.
Haemophilus influenzae
Der blev anmeldt 14 tilfælde med H. influenzae, tre type b hos personer på 6 måneder, 9 år og 27 år. De to yngste var vaccineret i henhold til det danske børnevaccinationsprogram med henholdsvis 2 og tre vaccinationer. Vaccinationsstatus på den 27-årige var ikke oplyst, men den pågældende var formentlig uvaccineret, da vaccination mod H. influenzae først blev en del af børnevaccinationsprogrammet i 1993. Blandt de øvrige 11 tilfælde, én person på 14 år og ti personer mellem 41 og 84 år, var syv forårsaget af non-kapsulære stammer (en med biotype I, tre med biotype II og tre med biotype III), tre var af ukendt type på grund af manglende isolat og et tilfælde var af type f.
To af patienterne med type b, og fem blandt de resterende tilfælde havde underliggende sygdom. Syv fik følger.
Listeria monocytogenes
Der blev anmeldt fem tilfælde af meningitis forårsaget af Listeria monocytogenes hos patienter mellem 60-85 år, alle tilfælde smittet i Danmark. Der var registreret underliggende sygdom og/eller dispositioner for fire patienter. Ingen døde som følge af sygdommen.
Hos tre af patienterne var diagnosen stillet ved positiv dyrkning af cerebrospinalvæske, hos én patient ved påvisning af listeria i cerebrospinalvæske ved PCR og hos én patient ved det kliniske billede og positiv bloddyrkning.
Anden ætiologi
Én ældre patient havde meningitis forårsaget af Escherichia coli. Vedkommende havde underliggende sygdom i form af hjerte- og lungesygdom, samt tidligere cancer.
Tre personer blev anmeldt med meningitis forårsaget af Staphylococcus aureus, heraf var den ene en tysk turist, der havde haft en hjerneabsces efter hjernekirurgi. De to øvrige var ca. 50 og 70 år, og havde begge septisk embolisering i hjernen som følge af endocarditis.
To personer havde meningitis forårsaget af Capnocytophaga canimorsus (tidligere DF-2), en kvinde og en mand mellem 50 og 70 år. Begge havde flere underliggende sygdomme.
To personer på 60+ år havde meningitis med henholdsvis Enterococus faecium, og Elizabethkingia meningoseptica. Førstnævnte havde fået foretaget neurokirurgi forud for sygdommen, sidstnævnte havde ingen underliggende sygdom/risikofaktorer.
Ingen af ovennævnte patienter, der havde meningitis med ”anden ætiologi” døde som følge af sygdommen.
Ukendt ætiologi
I alt 10 tilfælde blev anmeldt på baggrund af klinik og/eller celletælling og mikroskopi af cerebrospinalvæske forenelig med purulent meningitis, men uden påvisning af bakterier ved dyrkning eller PCR. Af disse var tre sat i behandling, før der blev foretaget lumbalpunktur. I otte tilfælde havde personen underliggende sygdom/risikofaktorer. Én døde som følge af sygdommen.
Denne årsopgørelse er også omtalt i EPI-NYT 49/18.