Overvågning af MRSA
MRSA overvåges i Danmark af Statens Serum Institut som en del af det danske infektionsberedskab. MRSA har være anmeldepligtig siden 2006.
I Danmark er MRSA blevet overvåget på Statens Serum Institut siden 1961, og siden 1988 er der systematisk indsamlet en MRSA prøve med MRSA-bakterier fra hver person, der er fundet smittet med MRSA.
Epidemiologiske data er indhentet på alle personer siden 1999, og siden 2006 har MRSA været anmeldepligtigt både laboratoriemæssigt og klinisk.
For hver MRSA-positiv person indsendes en bakterieprøve til Statens Serum Institut, hvor de subtypes. (Læs mere om typebestemmelse af MRSA nederst på denne side.)
Den behandlende læge indsender kliniske oplysninger, herunder om den smittede har været i kontakt med andre personer, der er smittet med MRSA, om man har været indlagt på hospital i udlandet, og om prøven er blevet taget, fordi patienten har en infektion.
Statens Serum Institut kan på denne baggrund overvåge, hvor mange patienter, der smittes med MRSA i Danmark, samt overvåge hvilke kliniske og epidemiologiske faktorer, som er forbundet med at få MRSA som fx køn og alder, hvilke smitterisici patienterne har, herunder om smitten er hospitalserhvervet, eller om der er kontakt til husdyr, og om der har været infektion på diagnosetidspunktet.
Overvågning af blodforgiftninger
Blodforgiftninger med S. aureus og MRSA (bakteriæmi) overvåges via et frivilligt samarbejde mellem SSI og landets klinisk mikrobiologiske afdelinger. Denne ordning har fungeret siden 1960, og det vurderes, at et isolat fra ca. 90 % af blodforgiftninger bliver indsendt til SSI. Død i forbindelse med MRSA-bakteriæmi overvåges kvartalsvist i form af antal patienter døde indenfor 30 dage via data fra CPR-registeret.
Antallet af nye MRSA-tilfælde fordelt på landsdel, alder, køn og MRSA subtype opdateres løbende her på ssi.dk. Data rapporteres desuden i EPI-NYT og i den årlige DANMAP-rapport. Antallet af MRSA fra blod rapporteres desuden til EARS-NET under ECDC.
Typebestemmelse af MRSA
Der findes mange forskellige undertyper af stafylokokker. De forskellige undertyper kan have særlige karakteristika, hvor nogle først og fremmest findes hos mennesker, mens andre først og fremmest findes hos dyr.
S. aureus kan inddeles i forskellige undertyper fx MLST (Multi Locus Sekvens Typning), hvor 7 gener analyseres og sammenlignes. Disse gener er ret stabile, og MLST-typning kan derfor bruges til at følge bakterieforekomst over tid. MLST subtyperne (ST typer) kan samles i relaterede ”familier”. Disse familier kaldes klonale komplekser (forkortet CC efter det engelske clonal complexes).
Desuden anvendes typning af spa-genet (t-typer). Dette gen koder for et protein, der sidder på overfladen af S. aureus, og er ganske variabelt. Der er derfor mange flere t end ST typer.
Underinddelingen i bestemte CC, ST eller t-typer er afgørende for sammenligning af stafylokokker fx i forbindelse med smitteopsporing men også for karakteriseringen af den enkelte S. aureus, idet typerne ofte er forbundet med bestemte karakterer som fx toksiner, og andre sygdomsfremkaldende faktorer.
Nomenklatur (navngivning) vedr. t og ST typer varetages af organisationer i henholdsvis Tyskland (t-typer) og England (ST typer). Herved sikres, at samme navngivning bruges i hele verden. De enkelte typer navngives i den rækkefølge, de er fundet (t001, t002…14381: hhv. ST1, ST2… ST2990, december 2014). Der er ikke nogen simpel sammenhæng hverken mellem de enkelte t-typer eller de enkelte ST typer
SSI's årlige opgørelser over MRSA
Opgørelse over bl.a. antal tilfælde, epidemiologisk klassifikation og typning:
MRSA - opgørelse over sygdomsforekomst 2022
MRSA - opgørelse over sygdomsforekomst 2021
MRSA - opgørelse over sygdomsforekomst 2020
MRSA - opgørelse over sygdomsforekomst 2019