Meningokoksygdom - opgørelse over sygdomsforekomst 2019

Årsopgørelse meningokoksygdom 2019

I Danmark overvåges invasiv meningokoksygdom (MS) i det kliniske meldesystem (formular 1515) varetaget af Afdeling for Infektionsepidemiologi og Forebyggelse og af Neisseria og Streptokok Referencelaboratoriet, som modtager meningokokisolater og andet biologisk materiale fra de klinisk mikrobiologiske afdelinger (KMA’er). MS omfatter meningitis, sepsis, samt dyrknings- eller DNA-påvisning af meningokokker i materiale fra normalt sterile steder, fx led.

Afdeling for Infektionsepidemiologi og Forebyggelse modtog i 2019 anmeldelser for 56 patienter med invasiv meningokoksygdom.

Der måtte rykkes for anmeldelse i 18 tilfælde (32%) i 2019.

Geografi, køn og alder

Incidensen af MS i 2019 var 1,0 tilfælde pr. 10⁵ indbyggere, hvilket var en stigning fra tidligere år, hvor incidensen var hhv. 0,6 (2018) og 0,7 (2017). Tilfældene var fordelt over hele landet med en overvægt af tilfælde i Jylland (særligt Sydjylland, Østjylland, og Nordjylland); incidensen varierede fra 0,4 til 2,5 tilfælde pr. 10⁵ indbyggere.

MS forekom i alle aldersgrupper, se tabel 2. Medianalderen var 38 år (spændvidde 0-88 år). Den højeste incidens var i alderen 1-2 år og 14-17 år. Fordelingen var lige imellem de to køn med en M/K-ratio på 1,0. Blandt patienter på 14 år og derover var der flere kvinder end mænd (henholdsvis 26 og 20), mens der i gruppen under 14 år var flere drenge end piger (henholdsvis otte og to).

Diagnose

Af de 56 tilfælde havde 13 patienter meningitis, 29 sepsis og 12 havde både meningitis og sepsis. Derudover havde én patient kliniske symptomer svarende til meningokoksygdom, som ikke var nærmere beskrevet i anmeldelsen. I det sidste tilfælde blev diagnosen stillet ved obduktion med fund af meningokokker i lever, lunge, milt og hjerte. Hos én patient blev meningokokker både fundet i blod og i ledvæske.

Der var 17 patienter med MS forårsaget gruppe B (30%), to med gruppe C (4%), otte med gruppe Y (14%), 23 med gruppe W (41%) og én med gruppe X (2%). For fem patienter var gruppen ikke kendt (9%). Heraf var ét tilfælde non-gruppérbar, i ét tilfælde blev diagnosen stillet på baggrund af stigning i antistofniveau, og i tre tilfælde blev diagnosen stillet udelukkende på det kliniske billede.

I to tilfælde var smittelandet usikkert, eftersom patienterne havde opholdt sig hhv. i Ungarn og på Lanzarote forud for sygdom. De øvrige patienter var smittet i Danmark.

En patient med MS forårsaget af en ikke-gruppérbar meningokok var i immunsupprimerende behandling med eculizumab og havde ifølge Det Danske Vaccinationsregister modtaget én dosis ud af to som profylakse mod meningokok gruppe B og to doser som profylakse mod gruppe ACWY (anbefalingen er én dosis).

Det samlede antal årlige tilfælde af MS har i perioden 2015-2018 været stabilt omkring 40, men antallet steg til 56 i 2019. Stigningen kunne hovedsageligt tilskrives en stigning i tilfælde forårsaget af gruppe W og i mindre grad gruppe Y. I 2019 var gruppe W den hyppigst forekommende gruppe, og den næsthyppigste var gruppe B. De fleste tilfælde af gruppe W var hos patienter ældre end 40 år, og den blev ikke fundet hos børn under 14 år. Derimod forekom gruppe B i alle aldersgrupper, men var hyppigst blandt børn og unge voksne. Figur 1 viser MS fordelt på serogrupper for årene 2007-2019.

Fylogenetisk undersøgelse af meningokokisolater giver mulighed for at undersøge genetisk sammenhæng mellem meningokokker fundet i isolater fra patienter i Danmark og internationalt. Genotypebestemmelse bruges i de fylogenetiske undersøgelser og kræver et isolat, hvilket betyder, at tilfælde, der alene er diagnosticeret ved PCR, ikke indgår. De fylogenetiske undersøgelser har vist, at de fleste tilfælde af meningokok gruppe W i Danmark skyldes en undergruppe kaldet UK Novel CC11. Denne undergruppe har været kendt siden 2013 og findes i hele Europa. Yderligere fylogenetisk undersøgelse har vist, at inden for denne undergruppe er der i 2016 opstået en subklon, som kun er fundet i Danmark. Denne danske subklon har i 2019 været ansvarlig for 15 ud af 23 tilfælde af gruppe W. Epidemiologisk undersøgelse af personer smittet med den danske subklon har vist, at subklonen overvejende er fundet i Jylland, og i 2019 blev den fundet i Sydjylland (n=3), Østjylland (n=8) og i Nordjylland (n=4). Alle tilfælde var sporadiske, og der er ikke identificeret udbrud med den danske subklon.

I 42 (75%) af tilfældene blev diagnosen stillet ved dyrkning, heraf 10 også ved PCR, og i 10 (18%) af tilfældene blev diagnosen alene stillet ved PCR. I alle disse 10 tilfælde blev der sendt materiale til Statens Serum Institut til PCR-baseret gruppebestemmelse. Denne metode kan også anvendes, hvis der foreligger snit af væv indstøbt i paraffin. I 2019 blev gruppebestemmelse i et enkelt tilfælde udført med sådant materiale efter obduktion. Derimod forudsætter genotypebestemmelse (udført med helgenomsekventering) indtil videre, at der er et meningokokisolat til rådighed, dvs. at der er påvist meningokokker ved dyrkning. I ét tilfælde blev diagnosen stillet ved bestemmelse af meningokokantistoftiter (MAT).

Underliggende sygdom og dispositioner

Underliggende sygdomme/dispositioner og følger er opgjort ved at koble de registrerede cpr-numre fra MS-overvågningen med data fra Landspatientregisteret. Disse tilstande er kategoriseret i grupper på baggrund af diagnosekoder. Infektioner er medregnet fra en måned før det aktuelle tilfælde af MS, mens der for de øvrige underliggende sygdomme/dispositioner ikke har været tidsmæssige restriktioner. For 31 (55%) af de 56 patienter med MS var der registreret én eller flere underliggende sygdomme og/eller dispositioner, tabel 3.

Seks børn under 7 år fik konstateret MS i 2019. Ingen af de seks børn havde kendte underliggende sygdomme eller dispositioner. Blandt fire børn i alderen 7-13 år havde tre underliggende sygdomme, og blandt syv børn i alderen 14-17 år havde fire underliggende sygdomme. I aldersgruppen 18-29 år havde tre ud af 10 personer underliggende sygdom, og i aldersgruppen 40+ havde 21 ud af 28 personer underliggende sygdom, hvoriblandt lungesygdom, endokrine sygdomme og hjertesygdom var de hyppigste, tabel 3.

Dødelighed og følger

Seks patienter (11%) døde som følge af MS i 2019. Alle patienter var i aldersgruppen 40+ år (spændvidde 45-88). Heraf havde fire MS med gruppe W og to med gruppe Y. Blandt de fire med gruppe W havde tre underliggende sygdomme, og begge med gruppe Y havde underliggende sygdomme.

Der blev registreret mén hos 10 patienter efter MS. En patient var registeret med tre forskellige følger, to patienter havde registreret to forskellige følger, mens de resterende syv hver havde registreret én følge. De hyppigste typer af følger var epilepsi (fire patienter) og hørenedsættelse eller -tab (tre patienter).

Denne årsopgørelse er også omtalt i EPI-NYT 3-5/21.