Integreret overvågning af luftvejsinfektioner i 2023/24 - samlet opgørelse

Integreret overvågning af luftvejsinfektioner i 2023/24 - samlet opgørelse

Statens Serum Institut (SSI) udvidede i efteråret 2023 den eksisterende overvågning af luftvejsinfektioner, så der nu er en samlet overvågning af influenzavirus, SARS-CoV-2 samt respiratorisk syncytial virus (RSV). Udover de tre store luftvejsvirus inkluderede den samlede overvågning i 2023/24-sæsonen også Bordetella pertussis (kighoste) og Mycoplama pneumoniae, da disse bakterielle luftvejsinfektioner cirkulerede på epidemisk niveau i 2023. Dermed oplevede Danmark i efteråret 2023, at de fem store luftvejspatogener cirkulerede samtidig. For sæson 2023/24 beskrives alle fem sygdomme derfor samlet i denne årsopgørelse.

Influenza

Influenza overvåges hele året, men perioden fra uge 40 i et år til uge 20 i det efterfølgende år er det tidsrum, hvor influenzavirus erfaringsmæssigt cirkulerer. Når influenzaforekomsten begynder at stige, siger vi, at influenzasæsonen er startet.

I uge 46, 2023 meldte SSI ud, at der var en stigende forekomst af influenza, og at vi forventede en tidlig sæson. Allerede i uge 51, 2023 fik 1.870 personer påvist influenzavirus, hvilket var det højeste antal ugentlige påviste tilfælde i sæsonen. Efter et kortvarigt fald i antal påviste influenzatilfælde henover jul og nytår steg antal tilfælde igen i januar 2024, figur 1.

Sæson 2023/24 var domineret af influenza A-virus med 18.489 påviste tilfælde, hvoraf 5.285 (29 %) blev indlagt, mens der kun blev påvist 373 influenza B-virus tilfælde, hvoraf 40 (11 %) blev indlagt. Aldersgruppen 0-1-årige havde den højeste influenza A-incidens på 963 tilfælde pr. 100.000 efterfulgt af aldersgruppen 85+ år og 2-6-årige med henholdsvis 588 og 518 tilfælde pr. 100.000. Blandt personer som i 2023/24-sæsonen fik påvist influenza A-virus, døde 2,2 % indenfor 30 dage, hvilket er det samme niveau som i 2022/23-sæsonen.

Et udsnit af de prøver der undersøges for influenzavirus sendes til Statens Serum Institut, og i 2023/24-sæsonen modtog SSI i alt 9.083 luftvejsprøver, hvoraf 3.361 (37 %) var positive for influenzavirus. I 3.254 prøver blev der påvist influenza A-virus og i 107 influenza B-virus. Der blev subtypet i alt 3.153 prøver, hvoraf 2.272 (72 %) var influenza A(H1N1)pdm09, 877 (28 %) var influenza A(H3N2) og fire (0,1 %) var B/Victoria. Influenza B/Yamagata er ikke set på globalt plan siden foråret 2020. En oversigt over subtypefordelingen hen over sæsonen ses i figur 2.

SSI karakteriserer hvert år et udvalg af positive influenzaprøver, og de analyseres blandt andet for antiviral resistens. Sammenlignet med tidligere år, er der i 2023/24-sæsonen observeret en stigning i prøver med svækket respons overfor oseltamivir og zanamivir blandt influenza A(H1N1)pdm09-positive prøver.

Influenzatype og subtypefordelingen varierede mellem aldersgrupperne. Sæsonen var domineret af influenza A(H1N1)pdm09, som udgjorde over halvdelen af alle influenzatilfælde i alle aldersgrupper, men med den højeste andel i aldersgrupperne 0-1 år og 2-6 år, samt i gruppen 51-64 år. Den højeste andel af influenza A(H3N2) forekom i aldersgrupperne 7-15 år, 15-25 år og over 65 år. I lighed med tidligere sæsoner forekom influenza B hyppigere i aldersgrupperne 7-14 år og 15-25 år end andre aldersgrupper. Figur 3 viser den procentvise fordeling af influenza A(H1N1), A(H3N2) og B indenfor hver aldersgruppe i 2023/24-sæsonen.

Covid-19

Covid-19 forårsages af SARS-CoV-2, som er et coronavirus. Forekomsten af SARS-CoV-2 er endnu ikke sæsonbetinget, som det er tilfældet for de fleste andre luftvejsvirus, men er derimod afhængig af introduktion af nye varianter. Efter flere store smittebølger i løbet af 2022, lå antallet af påviste tilfælde og indlagte patienter med covid-19 hen over sommeren 2023 på et lavt niveau, figur 4. Fra begyndelsen af august 2023 og frem steg antallet af laboratoriepåviste tilfælde og toppede i uge 49 og 50 i 2023 med henholdsvis 2.712 og 2.688 ugentlige tilfælde, hvorefter SARS-CoV-2-smittebølgen aftog frem mod foråret 2024, hvor forekomsten har ligget på et meget lavt niveau. Fra uge 21 i 2023 og frem til uge 20 i 2024 fik 24.939 personer påvist SARS-CoV-2, hvoraf 10.186 personer (41 %) blev indlagt.

Det meste af 2023 og indtil slutningen af oktober var de hyppigst forekommende SARS-CoV-2-varianter domineret af virus, der er rekombinanter af omikronvarianten, så som XBB.1.16* og EG.5.1* (* betyder inklusive undervarianter). Fra slutningen af oktober 2023 og indtil februar 2024 var det rekombinanten BA.2.86* og subvarianten JN.1*, der overtog og medvirkede til en smittebølge observeret i den periode. Udviklingen af disse varianter er fortsat, og siden marts 2024 er det specielt JN.1* undervarianterne KP.2 og KP.3, som har domineret, figur 5.

SARS-CoV-2 overvåges i spildevandet gennem hele året med to ugentlige prøver fra 29 prøvetagningssteder fordelt over hele landet. I juni og juli 2023 var SARS-CoV-2-koncentrationen, og dermed samfundssmitten, på meget lavt niveau. Fra august og frem til slutningen af oktober 2023 lå SARS-CoV-2-koncentrationen på middel niveau, og derfra sås en kraftig stigning til et meget højt niveau i december 2023 og januar 2024, som udtryk for udbredt samfundssmitte. Baseret på de høje koncentrationer antages det, at halvdelen af befolkningen var smittede i løbet af vinteren. I løbet af foråret 2024 faldt koncentrationen langsomt, og var i maj måned på et lavt niveau, med få smittede. Bølgen i vinteren 2023/24 var forårsaget af fremvæksten af varianten JN1 og dens undervarianter.

Respiratorisk syncytial virus (RSV)

RSV overvåges hele året, men efter covid-19-pandemien er RSV-cirkulationen begyndte allerede sidst på sommeren og i det tidlige efterår. Når RSV-forekomsten begynder at stige, siger vi, at sæsonen er startet. I uge 43 i 2023 meldte SSI ud, at RSV-forekomsten var begyndt at stige, og at det på linje med de to foregående år var forventningen, at sæsonen ville ligge tidligere, end den gjorde før covid-19-pandemien. Sæsonen 2023/24 toppede i uge 50 og 51 med henholdsvis 1.407 og 1.391 ugentlige tilfælde, figur 7. Der blev i alt påvist 10.114 tilfælde, hvoraf 3.251 (32 %) var indlagt. RSV-incidensen var højst blandt de 0-5 måneder gamle børn med 8.371 tilfælde pr. 100.000 personer efterfulgt af 6-11 måneder og 1 år gamle børn med henholdsvis 3.769 og 3.437 tilfælde pr. 100.000. Blandt personer, som fik påvist RSV i 2023/24-sæsonen, døde 109 (1 %) indenfor 30 dage, hvoraf hovedparten var 75 år og derover, mens der ingen dødsfald var blandt de små børn.

I sæsonen var der en stor overvægt af tilfælde med subtypen RSV-A (83,5 %). RSV-B blev fundet i 15,5 % af de undersøgte prøver, og 1 % havde både RSV-A og RSV-B. Der var ingen tidsmæssig forskydning mellem hvornår, de to subtyper cirkulerede.

Mycoplasma pneumoniae

Siden indførsel af de første covid-19-restriktioner i marts 2020 og frem til august 2023 har der kun været påvist sporadiske Mycoplasma pneumoniae (MP)-tilfælde. Fra august 2023 og frem steg det ugentlige antal tilfælde, og i uge 48 meddelte SSI, at forekomsten var på epidemisk niveau. Det ugentlige antal tilfælde toppede i uge 49 med 872 tilfælde og faldt herefter frem til uge 5, hvorefter forekomsten har været konstant forhøjet på mellem 300 og 430 ugentlige tilfælde, figur 8. Fra uge 21 i 2023 og frem til uge 20 i 2024 har der været påvist 14.587 MP-tilfælde, hvoraf 1.599 (11 %) tilfælde har været indlagt, hvilket er på niveau med sæsonerne før covid-19-pandemien. MP-incidensen var højest blandt de 6-12-årige med 812 tilfælde pr. 100.000 efterfulgt af de 13-19-årige med 535 tilfælde pr 100.000, hvilket svarer til fordelingen før covid-19-pandemien.

Kighoste

Bordetella pertussis som forårsager kighoste forekommer typisk med epidemier hvert 3. til 5. år. Vi så epidemier i 2016 og 2019, og igen i 2023. Niveauet i 2023 var så højt, at der blev holdt ekstra godt øje med forekomsten. Forekomsten af kighoste var på et meget lavt niveau fra foråret 2020 til foråret 2023; først som følge af covid-19-restriktionerne og dernæst en efterfølgende længere periode med et meget lavt niveau. I den periode lå forekomsten på en middelværdi på ni påviste tilfælde pr. måned (juni 2020 til april 2023). Fra maj 2023 begyndte niveauet af kighoste at stige, og epidemien toppede i november 2023 med 1.665 påviste tilfælde, figur 9. Fra begyndelsen af 2024 blev epidemien vurderet til at være ovre. Kighoste rammer alle aldersgrupper - de primære grupper med påvist kighoste er større børn og teenagere, helt små børn under 1 år samt voksne i alderen 40-55 år, figur 10. Immunitet efter vaccination eller efter et forløb med kighoste holder ikke livsvarigt, men anslås til at vare 5-10 år.

Sentinelovervågningen og Virusmåling i Danmark overvåger en række forskellige luftvejsvirus

Sentinel

Sentinelovervågningen er baseret på indberetninger fra praktiserende læger og fungerer som et frivilligt, stikprøvebaseret meldesystem, der overvåger influenza, covid-19 og andre luftvejsvirusinfektioner.

I sæsonen 2023/24 har 114 lægepraksis med én eller flere tilknyttede læger deltaget i overvågningen. Sentinellægerne indrapporterer ugentligt, hvor mange patienter med influenzalignende symptomer (ILS) de ser i deres praksis, samt hvor mange konsultationer de har i alt.

Fra uge 40/2023 til uge 20/2024 var der gennemsnitligt 135 læger pr. uge, der indrapporterede til overvågningen. Andelen af patienter, der kontaktede praktiserende læger med ILS, lå hen over efterår og vinter i middelområdet og var gradvist stigende. I december nåede konsultationsprocenten op på et højt niveau og var igen faldende fra januar 2024. Det skal bemærkes, at konsultationsprocenten ikke er specifik for influenza, men ligeledes afspejler patienter med andre luftvejsinfektioner, som henvender sig i praksis med ILS.

Den høje konsultationsprocent i uge 52 og 13 vurderes som falsk forhøjet, grundet færre indberetninger i ferieperioden, sammenholdt med færre planlagte konsultationer, hvilket betyder, at andelen af akutte konsultationer, der skyldes ILS, bliver kunstigt forhøjet.

Sentinellægerne indsender desuden podninger fra et udsnit af patienterne med ILS. I 2023/24 modtog SSI 6.235 sentinelpodninger, hvoraf 3.331 (53 %) testede positiv for mindst ét luftvejsvirus. Blandt de positive podninger blev der påvist 945 (28 %) influenzavirustilfælde. Af andre luftvejsvira blev der fundet 260 (11 %) adenovirustilfælde, 344 (14 %) RSV-tilfælde, 524 (22 %) entero-/rhinovirustilfælde, 286 (12 %) endemiske coronavirus, 602 (25 %) SARS-CoV-2-tilfælde, 160 (7 %) metapneumovirustilfælde, og 210 (9 %) parainfluenzatilfælde. Sæsonen begyndte overvejende med entero-/rhinovirus og SARS-CoV-2, hvilket dominerede indtil uge 48, hvorefter influenzavirus overtog. I lighed med tidligere sæsoner begyndte parainfluenzavirus at stige mod slutningen af influenzasæsonen. Ligeledes er der hen over foråret startet en bølge af metapneumovirus. En oversigt over fordelingen af luftvejsvirus blandt sentinelpodninger ses i figur 12.

Virusmåling i Danmark

Virusmåling i Danmark (VID) blev etableret i 2023 for at kunne overvåge forekomsten af luftvejsinfektioner i den brede befolkning. En række arbejdspladser og uddannelsesinstitutioners medarbejdere og studerende er blevet inviteret til at deltage. Dertil er mere en 200.000 danskere og deres husstandsmedlemmer inviteret via Digital Post. Samlet har VID 28.419 tilmeldte deltagere i alderen 5 til 89 år. Deltagerne er kun blevet bedt om at udføre podning, såfremt de har oplevet symptomer på sygdom, hvilket siden uge 40 har resulteret i 3.564 positive prøver ud af 9.211 testede prøver. SARS-CoV-2 har domineret i efterår- og vintermånederne med 1.708 positive prøver, og nåede sit højdepunkt i uge 49, hvor 315 (51 %) ud af 616 prøver var positive for SARS-CoV-2. Influenzavirus blev fundet i prøverne fra uge 46 til uge 15 og toppede i uge 4 med 62 positive ud af 283 prøver (22 %). Influenza A-virus udgjorde den største andel (98 %) af alle påviste influenzavirus. RSV blev påvist fra uge 46 til uge 8 og toppede med en positivprocent på fem procent (26 positive prøver) i uge 50.

Den 20. februar 2024 begyndte prøverne i VID at blive undersøgt med det udvidede luftvejspanel, så prøverne nu undersøges for de samme luftvejsvira som i sentinelovervågningssystemet. Siden da har øvrige coronavirus og entero-/rhinovirus udgjort den største andel af de positive prøver. De øvrige coronavirus toppede i uge 8 med en positivprocent på 27 procent (68 positive prøver), og entero-/rhinovirus toppede i uge 12 med en positivprocent på 24 procent (61 positive prøver), figur 13.

Den samlede ugentlige forekomst af infektioner og indlæggelser med influenza, covid-19 og RSV

Den samlede overvågning af luftvejspatogener har givet et bedre overblik over, hvor mange nye luftvejsinfektioner der påvises hver uge, samt den samlede belastning på sundhedssektoren i form af hospitalsindlæggelser. Influenzavirus, RSV og Mycoplasma pneumoniae er kendte luftvejspatogener, som cirkulerer i efterårs- og vintermånederne, mens Bordetella pertussis giver epidemier hver 3.-5. år og typisk i sommer- og efterårsmånederne. Dertil er der nu kommet SARS-CoV-2, som giver et væsentligt bidrag til det samlede antal infektioner og indlæggelser. For de tre store luftvejsvirus SARS-CoV-2, influenzavirus og RSV viser figur 14 og 15, at frem til og med uge 50 i 2023 udgjorde SARS-CoV-2 mere end 50 % af både de laboratoriebekræftede tilfælde og indlæggelser. Den samlede forekomst af laboratoriebekræftede tilfælde for de tre virus toppede i de sidste uger af 2023. Dertil kommer, at forekomsten af Bordetella pertussis og Mycoplasma pneumoniae ligeledes toppede i de sidste uger af 2023, figur 8 og 9. I begyndelsen af 2024 sås et fald i både covid-19- og RSV-infektioner og indlæggelser, samt i Bordetella pertussis-infektioner, figur 9, mens influenzainfektioner og indlæggelser var faldende fra uge 6 og frem. Antallet påviste Mycoplasma pneumoniae-tilfælde faldt i begyndelsen af 2024, men forekomsten har været forhøjet gennem hele foråret.

Vaccinationstilslutning og vaccineeffektivitet

Vaccinationstilslutning

Vaccinationsprogrammet for influenza og covid-19 blev i 2023/24-sæsonen udrullet fra 1. oktober 2023 til 15. januar 2024. Målgrupperne for vaccination mod influenza og covid-19 overlapper stort set, bortset fra at børn i alderen 2-6 år samt børn < 2 år i øget risiko tilbydes influenzavaccination, men ikke covid-19-vaccination, tabel 1.

Henover sæsonen opnåede vi i Danmark en tilslutning til influenza- og covid-19-vaccinationsprogrammerne på 77 % blandt ≥ 65-årige og 86 % blandt plejehjemsbeboere. Tilslutningen var noget lavere blandt gravide i 2. og 3. semester (26 % for influenza og 17 % for covid-19). For influenza havde gruppen af personer 7-64 år og <2 år i øget risiko en tilslutning på 29 %. For covid-19 havde gruppen af personer i øget risiko < 65 år en tilslutning på 18,7 %. For børn i alderen 2-6 år, som også fik tilbudt influenzavaccination, var tilslutningen på 16 %, figur 16 og 17.

Vaccineeffektivitet

Influenza
Influenzasæsonen 2023/24 var domineret af influenza A-virus, og kun meget få influenza B-virus blev påvist, hvorfor influenzavaccinernes effektivitet (VE) kun er beregnet overfor influenza A, som en samlet effekt overfor infektioner og hospitaliseringer. For børn i alderen 2-6 år var VE på linje med tidligere år høj, og beregnet til 63 % (95 % konfidensinterval: 54-70 %). I gruppen af 18-64-årige var VE moderat og på 41 % (95 % konfidensinterval: 37-45 %). I gruppen af personer på 65 år og derover var VE lavere og på 30 % (95 % konfidensinterval: 25-34 %). Influenzavaccinen viste ligesom tidligere år god effekt i aldersgruppen 2-6 år, som fik tilbudt den levende svækkede vaccine. På linje med tidligere sæsoner er vaccinernes effekt overfor influenza A blandt de voksne og ældre aldersgrupper mere moderat.

Covid-19
Covid-19-sæsonen 2023/24 var domineret af XBB Omicron-varianten indtil november 2023, hvor Omicron BA.2.86 og dens undervariant JN.1 begyndte at dominere. Sæsonens covid-19-vacciner, som var rettet mod XBB.1.5-varianten, blev tilbudt folk over 65 år og personer i andre risikogrupper fra 1. oktober 2023. Vaccinernes effektivitet imod hospitalsindlæggelse grundet covid-19 blev beregnet til 76,1 % (62,3 % til 84,8 %) kort efter vaccination. Der er evidens for, at vaccinerne har lidt mindre effekt imod BA.2.86- og JN.1-varianterne, som siden blev dominerende.

Influenzasmitte af dyr og fra dyr til mennesker

Der blev ikke påvist tilfælde hos mennesker med influenzavirus fra dyr i Danmark i sæson 2023/24. Der har dog ligesom i de seneste tre sæsoner været udbrud af højpatogen fugleinfluenza (HPAI) i fugle. Siden 1. oktober 2023 er der konstateret udbrud med HPAI H5N1-virus i 11 kommercielle fjerkræbesætninger og en hobbyhønsebesætning. I samme periode er der påvist HPAI H5N1-virus i 94 dødfundne vilde fugle. Detaljer om art, fundsted mv. kan findes på https://ai.fvst.dk, hvortil fugleinfluenzavirusresultater løbende indrapporteres af SSI. HPAI H5N1-fugleinfluenzavirus kan også smitte pattedyr og blev påvist i en ræv, der var fundet død i januar 2024. Svineinfluenzavirus cirkulerer endemisk i danske grise. Data fra den nationale svineinfluenzaovervågning kan findes her: Surveillance of Influenza A virus in Danish pigs (vetssi.dk).