Listeria årsopgørelse 2019-2022

Listeriose

Invasiv listeriose er en sjælden, men alvorlig, fødevarebåren infektion med bakterien Listeria monocytogenes, som primært rammer personer med nedsat immunforsvar som følge af sygdomme, høj alder eller graviditet. Inkubationstiden er længere end for de fleste andre fødevarebårne infektioner, gerne 2-3 uger, men kan variere fra 1-70 dage og L. monocytogenes kan persistere i eksempelvis et fødevareproduktionsmiljø over længere tid og derfor give anledning til langvarige sygdomsudbrud. Pga. alvorligheden og udbrudspotentialet har Statens Serum Institut (SSI) helgenomsekventeret alle isolater fra invasive infektioner siden 2014 og alle patienter interviewes hvis muligt, for at kortlægge eksponeringer i måneden inden de blev syge.

Listerioseudviklingen 2019-2022

I perioden 2019-2022 blev der i alt registreret 252 tilfælde af invasiv infektion (figur 1), 16 % af infektionerne blev identificeret i spinalvæsken og/eller anmeldt som purulent meningitis. Årligt blev der i gennemsnit registreret 63 tilfælde [spændvidde 43-86], hvilket svarer til en incidens på 1,08 per 100.000 indbyggere i Danmark per år.

Alders-, køns- og geografisk fordeling

Figur 2 viser antal tilfælde med listeriose i 2019-2022, fordelt på køn og aldersgruppe. Infektioner hos gravide og/eller deres u-/nyfødte barn, registreres som én infektion og registreres for moderen. I alt var 75 % af listeriatilfældene over 65 år, og 57 % var kvinder. I perioden 2019-2022 var der listeriatilfælde i alle landsdele, og den gennemsnitlige årlige incidens varierede mellem 0,62 og 1,89 tilfælde per 100.000 indbyggere.

Manifestation og dødelighed

I perioden præsenterede i alt 41 (16 %) patienter med meningitis, yderligere 80 % af infektionerne blev identificeret i bloddyrkninger (202 tilfælde) og 4 % af infektionerne blev identificeret i andet prøvemateriale, fx placenta. Der blev registreret i alt 11 tilfælde af listeriose blandt gravide (1-4 per år). Blandt de registrerede tilfælde blandt gravide er der set tilfælde, hvor gravide er endt med abort, dødfødsel eller at barnet døde kort tid efter fødslen.

Af de 252 personer med listeriose i perioden fra 2019-2022, døde 61 (24 %) inden for 30 dage, hvilket er på niveau med tidligere opgørelser.

Underliggende sygdomme

Der var information om underliggende disponerende sygdomme (fx kræft, blodsygdomme, nyresygdomme og diabetes), immunsupprimerende behandling eller graviditet for 209 listeriatilfælde, flest (30 %) med kræft og/eller hjertesygdom (16 %).

Udbrud og genetisk relaterede bakterier

Alle L. monocytogenes-isolater helgenomsekventeres og herved kan ophobninger af genetisk relaterede bakterier (samme type) og dermed potentielle udbrud identificeres og undersøges. Multi-locus sekvenstypen (MLST) bliver bestemt for alle isolater og navngivet ved hjælp af etableret international nomenklatur. Derefter kan den fælles del af arvemassen analyseres ved hjælp af core-genome-MLST (cgMLST, Moura et al. 2016). Ved sammenligning af sekvenserne (analyseret ved hjælp af single linkage) er det muligt at identificere antal allelforskelle mellem sekvenserne. Genetisk relaterede listeriabakterier defineres ved ≤ 7 allelers forskel.

I perioden fra 2019-2022 havde i alt 63 % af listeriatilfældene en listeriatype, som var set hos mindst én anden patient i perioden 2014-2022, og var således del af et genetisk cluster.

I 2022 sås markant flere listeriatilfælde (86) end normalt, men på niveau med 2014, hvor der var et stor udbrud. Omkring 1/3 listeriatilfælde i 2022 skyldtes tre forskellige udbrud. Antallet af enkeltstående tilfælde (tilfælde hvor listeriatypen ikke tidligere er set) var på niveau med tidligere år (figur 1).

Der blev i perioden 2019-2022 identificeret listeriatilfælde til i alt 12 større genetiske clustre/udbrud med otte eller flere tilfælde, i alt 34 % af patienterne. Syv udbrud med tilfælde i perioden 2019-2022 begyndte før 2019 og fem udbrud begyndte i 2019 eller senere.

Årsagen til tre af de større udbrud blev identificeret:

Rullepølse: I foråret 2022 sås et udbrud forårsaget af rullepølse. I alt blev otte personer identificeret med infektion med den samme type listeriabakterie, sekvenstype 8. Fra patientinterview fremgik det, at alle havde spist rullepølse i måneden op til, at patienterne blev syge, og at flere handlede i samme butikskæde. I tilbagesporingen identificerede Fødevarestyrelsen flere producenter i Danmark og i udlandet. Prøvetagning på de danske produktionsfaciliteter identificerede ikke listeria af udbrudstypen. Virksomheden i udlandet fandt Listeria monocytogenes i egenkontrolprøver fra produktionsmiljøet og rullepølse og sendte den til Fødevarestyrelsen i Danmark. Efter helgenomsekventering viste listeriabakterien sig at være udbrudstypen og 16 rullepølseprodukter blev tilbagekaldt.

Fiskefrikadeller: I efteråret 2022 sås et udbrud forårsaget af fiskefrikadeller produceret i Danmark. Her blev i alt 11 personer identificeret med samme type listeria, sekvenstype 7. Efter interview med de første fire tilfælde samt informationer fra indkøbskvitteringer fremgik det, at patienterne havde spist eller købt røget fiskeprodukter og fiskefrikadeller. Fødevarestyrelsens prøvetagning hos producenten af de røgede fiskeprodukter identificerede ikke L. monocytogenes, men udbrudstypen blev identificeret hos fiskefrikadelleproducenten og fiskefrikadellerne blev tilbagekaldt.

Røgede fiskeprodukter: I 2019 sås to danske listeriatilfælde, som var del af et længerevarende udbrud med sekvenstype 1247, forårsaget af røgede fiskeprodukter fra Estland. Her sås også sygdomstilfælde i fire andre europæiske lande.

Andre produkter: I 2019 sås der yderligere tre sygdomstilfælde tilknyttet et udbrud med sekvenstype 1, som begyndte i 2016. På sygdomstidspunktet var alle patienterne bosat i Østjylland. I september 2019 kunne det ud fra interviewdata konkluderes, at flere af patienterne havde handlet hos samme grønthandler og havde spist hummus, som var produceret hos grønthandleren. Under et efterfølgende kontrolbesøg på virksomheden fandt Fødevarestyrelsen listeria i fødevare- og produktionsmiljøet. Sekvenserne fra listeriaisolaterne fra patienter og fra fødevare- og produktionsmiljøet viste sig ved sammenligning at være ens. Virksomheden stoppede produktionen efter påbud fra Fødevarestyrelsen og forbrugere blev anbefalet at kassere hummus, oliven i olie, dadler og andre fødevarer med høj vandaktivitet købt hos grønthandleren. Langstrakt lokalt udbrud med listeria i Danmark 2016-2019.

Ukendt: Kilden til de resterende ni udbrud med hver 8-14 sygdomstilfælde er fortsat ukendt. Tre af disse udbrud er beskrevet på SSI’s udbrudsside:

Udbrud med invasiv listeriainfektion

Udbrud med invasiv listeriainfektion sekvenstype 11 

Udbrud med listeria i Danmark 2018-2021

Udbrudsudredning og samarbejde med Fødevarestyrelsen og DTU Fødevareinstituttet

Informationen fra helgenomsekventering og interview bruges løbende til at identificere eller verificere mulige smittekilder til udbrud, og der foregår regelmæssigt sammenligninger af sekvenser af isolater fra patienter og fødevare- eller produktionsmiljø. Udredningen af listeriaudbrud foregår i samarbejde med Fødevarestyrelsen og DTU Fødevareinstituttet i regi af Den Centrale Udbrudsgruppe. Der kan læses mere om listeria i dette års Annual Report on Zoonoses 2022.

Denne årsopgørelse er også omtalt i EPI-NYT 26a/2023