Leptospirose - opgørelse over sygdomsforekomst 2019-2022
Leptospirose i Danmark, 2019-2022
Hvad er leptospirose?
Leptospirose er en zoonotisk infektion forårsaget af den patogene bakterieart Leptospira, som findes i urinen hos inficerede gnavere, fx mus og rotter. Bakterien overføres fra dyr til mennesker igennem kontakt til inficerede dyrs urin eller urin-kontaminerede omgivelser, fx via kontamineret ferskvand og direkte kontakt med menneskers slimhinder (fx næse og øjnene), rifter eller opblødt hud. Leptospirose blandt mennesker er mere udbredt i lande med tropisk klima, men der ses hvert år tilfælde i Vesteuropa og i Danmark, ofte i forbindelse med oversvømmelser eller vandsport. I Danmark er klinisk leptospirose individuelt anmeldelsespligtig til Styrelsen for Patientsikkerhed og Statens Serum Institut via SEI2.
Sygdommen medfører hos mennesker influenzalignende symptomer, såsom høj feber, hovedpine og muskelsmerter, og kan i alvorlige tilfælde udvikle sig til Weils sygdom, hvor funktionen af vitale organer kan være påvirket og i særlige tilfælde medføre organsvigt og død. Der findes ikke en vaccine mod human leptospirose, men infektionen kan forbygges ved opretholdelse af hygiejniske forholdsregler og brug af beskyttelsesudstyr i form af personlige værnemidler (fx gummistøvler og handsker), når der arbejdes i områder med potentielt mange mus og rotter, fx ved renovation samt kloak eller spildevand.
Leptospirose i Danmark, 2019-2022
Fra 2019 til 2022 var der 51 tilfælde af leptospirose i Danmark enten anmeldt og/eller laboratoriepåvist. Året med fleste tilfælde var 2021 med 15 tilfælde og dermed en incidens på 0,26 per 100.000. 2022 havde færrest tilfælde, nemlig otte, hvilket svarer til en incidens på 0,14 per 100.000. Figur 1 viser antal tilfælde over de seneste fire år.
Blandt de 51 tilfælde af leptospirose i perioden var otte (16 %) kvinder og 43 (84 %) mænd. De fleste tilfælde (40) var i aldersgruppen 26-64 år med en gennemsnitsalder på 41 år. Geografisk set var der flest tilfælde fra regionerne Syddanmark og Hovedstaden med henholdsvis 18 og 15 tilfælde.
Der ses typisk en sæsonvariation i leptospirosetilfældene, formentlig relateret til hvor det er mest sandsynligt, at man kommer i kontakt med rotter og ferskvand. I perioden 2019-2022 sås der flest tilfælde i sensommeren og efteråret, figur 2. I august var der ni tilfælde over hele perioden og i både oktober og november var der otte tilfælde.
Af de 51 tilfælde påvist mellem 2019-2022 var de 47 (92 %) anmeldt til Statens Serum Institut. Blandt disse 47 tilfælde var der 14 indlæggelser og ingen dødsfald. I alt 35 (74 %) tilfælde var anmeldt som smittet i Danmark. De andre 12 tilfælde blev anmeldt som rejserelateret smitte, alle sammen udenfor Europa. Figur 3 viser fordeling af tilfælde fordelt på smittested og år.
Leptospirosediagnostik
Statens Serum Institut er ansvarlig for laboratoriediagnostikken af leptospirose i Danmark. Diagnostikken består af serologi (R-343) ved mikroagglutinationstest (MAT), hvor der undersøges for 17 forskellige serotyper, PCR for arten Leptospira (R-065) og PCR og dyrkning for Leptospira (R-1350). Det anbefalede materiale til PCR-undersøgelse er blod, urin eller spinalvæske. Ved klinisk mistanke anbefales det at indsende mindst to prøver med 14 dages mellemrum. Et positivt PCR-svar skal opfølges ved indsendelse af en serumprøve til serotypebestemmelse med det formål at klarlægge evt. smittevej/smittekilde og identificere eventuel kontakt til dyr. Dette med henblik på at beslutte, om besætninger i landbruget også skal testes for leptospirose.
Ud af de 51 tilfælde i 2019-2022 blev 16 (31 %) tilfælde diagnosticeret ved PCR alene. serotype kunne afgøres for de andre 35 tilfælde. Den hyppigste fundne serotype var Icterohaemorrhagiae med 15 (43 %) tilfælde og Hurstbridge med 12 (34 %) tilfælde. Andre fundne serotyper var Bataviae, Canicola, Hebdomadis, Patoc og Sejroe.
Denne opgørelse er også omtalt i EPI-NYT 15-16/2023.