Leptospirose - opgørelse over sygdomsforekomst 2017-2018

Leptospirose 2017-2018

I 2017 – 2018 blev der i alt anmeldt 42 tilfælde med leptospirose. Der var tale om 23 tilfælde i 2017 og 19 i 2018, hvilket svarer til en incidens på 0,4 tilfælde per 100.000 borgere i 2017 og 0,3 i 2018. Dette er en stigning i forhold til tidligere år. Figur 1 viser antallet af anmeldte tilfælde samt antallet af laboratoriepåviste tilfælde. Det ses, at alle de laboratoriepåviste tilfælde blev anmeldt i 2017-18. Knap halvdelen af patienterne blev smittet under udlandsrejse. Se evt. yderligere oplysninger på Overvågning i tal, grafer og kort på SSI’s hjemmeside.

Figur 1. Antal laboratoriediagnosticerede samt anmeldte tilfælde af  leptospirose fordelt på smittested, 2010-2018

Figur 2. Anmeldte tilfælde af leptospirose fordelt på år og køn, 2017-2018

I 2017-2018 blev 33 mænd og ni kvinder anmeldt, figur 2. I tidligere år sås det også at omkring 80 % af patienterne har været mænd. Af de 42 personer var 22 smittet i Danmark. I alt ni personer mentes smittet via erhverv, heraf otte i Danmark, se tabel 1. Blandt de indlandssmittede var 13 sandsynligvis smittet efter eksponering til ferskvand, heraf seks i erhvervsmæssig sammenhæng – hvor de havde haft kontakt til kloakvand, slam eller dambrugsvand.

For andre syv personer smittet i Danmark var der kendskab til både frivillig og ufrivillig kontakt med rotter. To personer havde rotter eller mus som kæledyr, mens tre andre i forbindelse med deres erhverv havde opholdt sig steder, hvor der var kendt rotteplage.

Tabel 1. Anmeldte tilfælde af leptospirose fordelt på smittekilde og smittemåde, 2017-2018

Yderligere 20 var smittet i udlandet. Heraf var 12 smittet i Thailand. Andre fire personer var smittet i fire andre forskellige asiatiske lande, to i europæiske lande, én i Syd- eller Mellemamerika og én i Østafrika. I 2018 blev fire personer fra samme familie syge med leptospirose efter at have deltaget i riverrafting i Thailand. Kun to af disse blev anmeldt. Personer, der smittes på rejser, har typisk badet i og/eller sejlet på floder eller i søer, hvorimod ganske få har oplevet decideret kontakt med fx rotter.

Sæsonvariationen for anmeldte tilfælde af leptospirose ses i figur 3. Sæsonvariation afhænger dels af andelen og fordelingen af udlandssmittede, se figur 3, dels af lokale danske forhold med betydning for leptospirosesmitte hos mennesker, såsom den aktuelle rottebestand, vejrmæssige forhold fx skybrud og/eller andre kendte risikofaktorer. I 2017 var der således et mindre udbrud blandt danskere, der havde deltaget i et swimrun-løb i Danmark, og i 2018 et mindre udbrud blandt danskere smittet i udlandet i forbindelse med riverrafting i Thailand.

Figur 3. Anmeldte tilfælde med leptospirose, fordelt på måneder, 2010-2018

Figur 4. Leptospirosetilfælde fordelt på smittested og måned, 2017-2018

Udbrud i 2017 med mindst fire tilfælde af leptospirose efter en swimrun-begivenhed

I september 2017 blev Statens Serum Institut (SSI) informeret om, at fire danske patienter havde fået leptospirose efter kontakt med ferskvand under en swimrun-begivenhed i Danmark. To af tilfældene var laboratoriekonfirmerede og blev anmeldt.

I alt 28 personer deltog i løbet, der varede ca. to timer og bestod af 2,6 km svømning og 9 km løb. I umiddelbar nærhed af løbets målstreg var der udendørs madboder, telte til tøjskifte og toiletbiler. De nærmeste brusemuligheder var i en nærliggende sportsarena.

De personer, der fik konstateret leptospirose, havde sår eller rifter før løbet eller fik det undervejs. Mange deltagere skiftede først tøj og badede først flere timer efter løbets afslutningen. Deltagerne menes at kunne have været udsat for Leptospira dels fra åvandet som de svømmede i, dels på en eng-sti, der var oversvømmet med ferskvand af ukendt oprindelse, hvilket resulterede i, at deltagerne løb i ankel-dybt vand. Disse tilfælde har lighed med et tilfælde beskrevet i 2016, også efter en swimrun-begivenhed, EPI-NYT 28-33/2016.

Arrangørerne og flere klubber har efterfølgende modtaget information og råd om forebyggelse, såsom at tildække sår/rifter samt at bade og skifte tøj umiddelbart efter eksponering for ferskvand – foruden at være opmærksom på evt. efterfølgende symptomer.

Diagnostik

I perioden 2017-2018 er der som i tidligere år påvist humane infektioner, der hovedsageligt tilhører to Leptospira-arter, borgpetersenii og interrogans. Serovarer fra disse arter er rapporteret i rotter, mus, pindsvin, svin og klovdyr.

Antallet af laboratoriepåviste tilfælde er i lighed med antal anmeldte tilfælde steget i 2017-18, figur 1.

Laboratoriediagnostikken af leptospirose udføres i Danmark på Statens Serum Institut og består af serologi (R-343) ved mikroagglutinationstest, MAT, hvor der testes for 17 Leptospira serovar, PCR for arten Leptospira (R-065) og PCR med efterfølgende dyrkning for Leptospira (R-1350). Sikker serologisk diagnostik kræver mindst to prøver med ca. 14 dages mellemrum. Det kan derfor være en fordel at indsende en ny prøve ved negative svar og fortsat klinisk mistanke.

Anbefalet materiale til PCR er blod, urin eller spinalvæske, så vidt muligt udtaget inden påbegyndelsen af antibiotisk behandling.

Denne opgørelse er også omtalt i EPI-NYT 4-5/19.