Leptospirose - opgørelse over sygdomsforekomst 2019

Human leptospirose 2019

Leptospirose er en zoonose, det vil sige en sygdom der smitter mellem dyr og mennesker, og forårsages af infektion med spirokæter fra bakterieslægten Leptospira, som findes naturligt i mange pattedyrs urin.

I Danmark er det hyppigst bakterier fra rotter eller mus, der forårsager sygdom hos mennesker. Hunde og større pattedyr, som kvæg og grise, kan dog også blive inficeret og syge af leptospira. Leptospirose er individuelt anmeldelsespligtig, og diagnostik udføres kun på Statens Serum Institut.

Symptomerne hos mennesker er ofte ukarakteristiske og kan i begyndelsen være influenzalignende. I de alvorlige tilfælde, kaldet Weils sygdom, opstår der herefter en relativt hurtig indtræden af lungeinfektion og organsvigt, EPI-NYT 28-33/16.

I 2019 blev der i alt anmeldt 14 tilfælde med leptospirose; to kvinder og 12 mænd i alderen 20-66 år. Dette er mindre end i perioden 2017-2018, hvor der både var et mindre sygdomsudbrud i forbindelse med et svømme- /løbearrangement i Danmark, og relativt flere tilfælde som var smittet i udlandet.

Figur 1 viser antallet af anmeldte tilfælde erhvervet i Danmark og i udlandet, samt antallet af laboratoriepåviste tilfælde i perioden fra 2015 - 2019.

Mens alle laboratoriepåviste tilfælde blev klinisk anmeldt i 2017-18, EPI-NYT 4-5/19, var der i 2019 to diagnosticerede tilfælde, som ikke blev klinisk anmeldt. Ni personer mentes smittet i Danmark, og de resterende fem i fire andre lande (to personer på henholdsvis Bali og Borneo), tabel 1.

Blandt leptospirosepatienter som blev smittet i Danmark, var én person fra Sjælland, fem fra Fyn og tre fra Vest- og Sønderjylland. Fordelingen af de danske tilfælde kan hænge sammen med større lokal opmærksomhed på sygdommen især i vådområder (som fx i Syddanmark), hvor gnavere ofte opholder sig, figur 2. 

Otte ud af de ni danskerhvervede leptospirosetilfælde menes smittet i forbindelse med deres arbejde. Herunder var tre smittet ved landbrugsarbejde, som for eksempel i stalde med dyrehold. De resterende fem var anmeldt med mulig erhvervseksposition fra direkte kontakt med rotter eller ved kontakt til ferskvand i form af kloak- eller åvand med risiko for eksponering for inficeret rotteurin. For en person var smittekilden ukendt.

Diagnostik og behandling

Leptospirose kan behandles med penicillin eller andet antibiotika. Der findes ingen vaccine til mennesker, hvorimod hunde ofte er vaccineret mod sygdommen.

Diagnostiske tests for leptospirose udføres i Danmark kun på SSI, som desuden er referencelaboratorie for leptospirosediagnostik i de nordiske lande.

Diagnose for Leptospira kan stilles ved PCR og/eller ved påvisning af antistoffer mod bakterien i patientens blod eller urin. Da leptospirose ofte først mistænkes efter et par dages sygdom, og efter at behandling med antibiotika er påbegyndt, kan det i en del tilfælde være vanskeligt at få prøver, der er anvendelige til diagnostisk PCR. Før antibiotikabehandling indledes, kan leptospira påvises i urin og blodprøver i den første uge af sygdomsforløbet og herefter kun i urinen i de næste par uger. Et negativt PCR-resultat udelukker ikke leptospirose, og bør altid suppleres med undersøgelse for antistoffer.

Måling af antistoffer er fortsat den bedste metode til diagnostik af leptospirose. Der udtages en serumprøve så tidligt som muligt i sygdomsforløbet og derefter en ny serumprøve mellem syvende og tiende sygdomsdag. Resultatet af antistofbestemmelse for de to prøver sammenlignes og eventuel titerstigning afgør, om der er tale om leptospiroseinfektion.

Analyserne for påvisning af antistoffer er serologi (R-343) ved mikroagglutinationstest, MAT, hvor der testes for 17 Leptospira serovar; påvisning af DNA ved PCR for arten Leptospira (R-065) og tilstedeværelse af bakterier ved PCR og dyrkning for Leptospira (R-1350). Anbefalet materiale til PCR er blod, urin eller spinalvæske, så vidt muligt udtaget inden påbegyndelsen af antibiotisk behandling.

Denne årsopgørelse er også omtalt i EPI-NYT 13/20.