Legionella-pneumoni - opgørelse over sygdomsforekomst 2023
Legionærsygdom i Danmark 2023
I 2023 blev der registreret 313 tilfælde med legionærsygdom (LS) blandt personer med bopæl i Danmark. Heraf 198 mænd (31-98 år, medianalder 70 år) og 115 kvinder (30-96 år, medianalder 73 år). Medianalderen var således noget lavere for begge køn i 2023 end i 2022, hvor den var henholdsvis 73 og 76 år. Af alle LS-tilfælde døde 35 (11,2 %), heraf 21 mænd (10,6 %), og 14 kvinder (12,2 %) inden for en måned efter debut eller indlæggelse. Mortaliteten er i 2023 faldet til det normale niveau, efter nogle år med højere mortalitet på henholdsvis 14,5 % i 2020/2021 og 19,5 % i 2022. Andelen af ældre er fortsat høj med 179 LS-tilfælde ≥ 70 år (57,2 %) og var kun lidt højere i 2022 med 62,7 %, mens mortaliteten i denne aldersgruppe var betydelig lavere i 2023 (16,2 %) end i 2022 (27,2 %). På nær for tilfælde smittet på institution/plejehjem var mortaliteten i 2023 lavere for alle smittekategorier end den var i 2022 (Legionella-pneumoni – opgørelse over sygdomsforekomst 2022), tabel 1.
I 2023 var mand-kvinde ratioen på 1,7:1, hvilket er lidt højere end i årene 2020 – 2022, hvor rejseaktiviteten var lav. Andelen af rejseassocierede tilfælde (udland) er nu næsten på samme niveau som før covid-19 med 57 tilfælde (18,2 %). Mand-kvinde ratioen er altid højere for rejseassocierede tilfælde end for tilfælde smittet i Danmark. I 2023 var mand-kvinde ratioen således 3,75:1 (45:12) for de rejseassocierede tilfælde, hvilket også er højere end den sædvanlige på ca. 2,5:1. Rejseassocierede tilfælde har sædvanligvis meget lav mortalitet, således også i 2023 hvor ingen døde inden for en måned efter debut eller indlæggelse, tabel 1.
Der sås flest LS-tilfælde i månederne juli til og med oktober, hvor der pr. måned var mellem 28 og 30 dansksmittede tilfælde. Juli havde det højeste antal rejseassocierede tilfælde med 15 tilfælde. I mange lande ses der en tydelig sæsonvariation med få tilfælde om vinteren/foråret og mange tilfælde sommer/efterår. Denne sæsonvariation er ikke så tydelig i Danmark, fx var der henholdsvis 20 og 21 dansksmittede i januar og februar 2023.
Smitte i Danmark
I alt formodes det, at 256 af de registrerede sygdomstilfælde i 2023 var smittet i Danmark (81,8 %), tabel 1 og 2. Dette er en lille stigning i antallet af dansksmittede i forhold til 2022 med 248 tilfælde, og på et højere niveau i forhold til årene før covid-19 (2017-2019) med et gennemsnit på 210 dansksmittede om året i denne treårsperiode.
Den overordnede fordeling på landsdele i 2023, tabel 2, var omtrent som i 2022, dog med en stigning i Midtjylland og specielt i Østjylland fra 14 tilfælde i 2022 til 26 tilfælde i 2023. Nordsjælland havde ligesom i 2022 landets højeste incidens i 2023 på 9,1 per 100.000. Der er ikke påvist udbrud eller ophobninger, der kan forklare stigninger eller forskelle.
Samfundserhvervet smitte i Danmark
Af 202 tilfælde med samfundserhvervet smitte i Danmark, tabel 1, var 71 dyrkningsverificerede (35,1 %), heraf 45 (63,4 %) med L. pneumophila serogruppe 1 (SG1) (17 Pontiac og 28 non-Pontiac) og 14 med SG3 (19,7 %). De resterende 12 var med andre L. pneumophila serogrupper, én med L. longbeachae og én med L. sainthelensi.
Statens Serum Institut (SSI) har kendskab til 40 tilfælde, hvor vandforsyningen i eget hjem eller anden mistænkt miljøsmittekilde blev undersøgt, 36 steder var positive for L. pneumophila og fire var negative. For 14 tilfælde var der et klinisk isolat til sammenligning med miljøisolater. Hos 10 af disse var der overensstemmelse mellem typningsresultat af isolat fra patienten og fra vandprøver/miljøprøver fra henholdsvis varmtvandssystemet i patientens egen bolig (ni tilfælde) og ét tilfælde med smitte fra svømmehal. Tre af disse tilfælde var smittet med en virulent L. pneumophila SG1 subgruppe Benidorm sekvenstype (ST) 42, herunder det ene tilfælde fra en svømmehal, hvor der i 2009 var flere tilfælde, EPI-NYT 41/2010. Smittekilden kunne således kun verificeres i 10 ud af de 40 undersøgte tilfælde, og smitteforholdene er dermed ikke endeligt afklaret for størstedelen af de LS-tilfælde, hvor smitten formodes at være sket i Danmark.
Smitte på rejse i Danmark
I alt blev 11 personer sandsynligvis smittet under rejse i Danmark, syv på seks forskellige hoteller, to ved ophold i samme udlejningssommerhus, ét ved ophold i udlejningslejlighed og ét ved ophold på campingplads. To tilfælde var fra et hotel, hvorfra der også var ét tilfælde i 2022 og to tilfælde i 2021, og udbruddet fortsatte således også i 2023 (Årsopgørelse 2021, 2022). Seks tilfælde var dyrkningsverificerede heraf fem L. pneumophila SG1 non-Pontiac og én L. longbeachae. For tre tilfælde smittet på rejse i Danmark var der overensstemmelse mellem typningsresultater for patient- og miljøisolater, heraf fra et hotel og for de to tilfælde der var smittet ved ophold i samme udlejningssommerhus.
Institutions- og hospitalserhvervet smitte i Danmark
Der blev anmeldt 34 tilfælde med formodet eller sikker smitte fra institutioner i sundhedsvæsnet; 12 fra hospitaler og 22 fra anden institution såsom plejehjem. Det sidste er på samme relativt høje niveau som i 2021 og 2022. I alt var ti af disse tilfælde dyrkningspåviste, syv L. pneumophila SG1 (ét Pontiac og seks non-Pontiac) og tre med andre serogrupper (3, 5, 6). Det er SSI bekendt, at der blev undersøgt vandprøver i forbindelse med 18 af de 34 tilfælde. Der blev påvist match i fem af tilfældene, tre fra hospital og ét fra plejehjem og ét fra anden institution.
Smitte erhvervet ved udlandsrejse
I alt blev 57 personer (18,2 %) sandsynligvis smittet under udlandsrejse, tabel 1, dette var flere end i 2021/2022, og næsten på niveau med før covid-19. De Forenede Arabiske Emirater (Dubai) var med otte tilfælde det hyppigste rejseland blandt smittede med LS. Herefter fulgte Grækenland med syv tilfælde efterfulgt af Frankrig og Tyrkiet med hver seks tilfælde. Fra Italien, som de seneste år har været det hyppigste rejseland, var der kun fire tilfælde i 2023. Kun 42 af de 57 tilfælde blev anmeldt til Det europæiske center for sygdomsforebyggelse og -kontrol (ECDC), dels pga. at opholdet var privat (fx eget hus), dels pga. manglende oplysning om opholdssted i inkubationsperioden. Tre tilfælde var dele af clustres med to eller flere internationale tilfælde, heraf to fra Grækenland og et fra Italien. I alt 30 af tilfældene med rejsetilknytning var dyrkningsverificerede, 24 med SG1 (80 %), heraf 22 med SG1 Pontiac subgrupper, tabel 3. Det er lidt usædvanligt, at hele otte tilfælde (9 %) var smittet med mindre virulente typer i denne smittekategori, men 54 % (22 af 41; tabel 3) af alle kliniske SG1 Pontiac isolater i 2023 tilhørte alligevel denne smittekategori. Kun syv tilfælde med rejseassocieret legionærsygdom var LUT-positive i 2023, heraf fire som udelukkende blev diagnosticeret med LUT, hvoraf én var PCR-negativ af én undersøgt.
Laboratoriepåviste tilfælde
L. pneumophila blev påvist hos 117 patienter ved dyrkning. L. longbaechae blev påvist hos tre patienter, L. bozemanae og L. sainthelensi blev påvist hos én hver. I 2023 var således 122 af i alt 313 tilfælde (39 %) dyrkningspåviste, hvilket er lidt lavere niveau end i 2022 med 125 dyrkningspåviste tilfælde (43,6 %). Fordelingen på serogruppe og subgruppe for L. pneumophila fremgår af tabel 3.
I tillæg til serogruppebestemmelse blev de kliniske L. pneumophila-isolater også tildelt en sekvenstype (ST) ved brug af helgenomsekventering. Der blev påvist 56 forskellige sekvenstyper. Den hyppigste ST var, som i de tidligere år ST1 (tilhørende SG1, både Pontiac og non-Pontiac) med 29 isolater (25 %), som er samme niveau som set tidligere. Næsthyppigste ST var ST87 med syv isolater (6 %) tilhørende SG3. Serogruppefordelingen var således omtrent som i 2022 (Legionella-pneumoni – opgørelse over sygdomsforekomst 2022), dog med noget flere SG1 non-Pontiac- og lidt færre SG3-tilfælde.
284 patienter havde positiv Legionella-PCR (90,7 %). L. pneumophila urintest (LUT), som helt overvejende påviser SG1, var positiv for 62 tilfælde (19,8 %), hvilket er stort set samme fordeling som i 2022. Nedre luftvejsprøver fra ti LUT-positive patienter var negative ved PCR. 46 af de 284 PCR-positive patienter (16,2 %) var positive for L. species non-pneumophila (31) eller Legionella species (n=15) uden resultat for L. pneumophila. 36 af de 46 (78,2 %) tilfælde var fra Region Hovedstaden og udgjorde således 28,1 % af de i alt 128 tilfælde (inklusive tilfælde smittet i udlandet) fra denne region.
Det er primært i Region Hovedstaden, at der undersøges for og påvises Legionella species non-pneumophila ved PCR, hvilket kan betyde, at LS forårsaget af Legionella non-pneumophila er underdiagnosticeret i andre dele af landet. Samtidig påvises der en forholdsvis høj andel af patienter med svagt positive resultater for Legionella species, hvor klinikken ikke passer med legionella pneumoni, og hvor den kliniske betydning af fundet er ukendt.
Rejseassocierede tilfælde er generelt yngre og har bedre grundhelbred end tilfælde smittet i Danmark og er oftest mænd. Da de primært har infektion med SG1, vil de i de fleste tilfælde være LUT-positive, mens det kan være vanskeligt at få et tilstrækkeligt godt luftvejssekret til PCR. Anvendes alene PCR til diagnostik af legionærsygdom, er der risiko for at overse tilfælde af specielt rejseassocieret legionærsygdom, og der kan således være et mørketal af ikke diagnosticerede rejsetilfælde.
Denne opgørelse er også omtalt i EPI-NYT 34/2024.