Legionella-pneumoni - opgørelse over sygdomsforekomst 2021

Legionærsygdom i Danmark 2021

I 2021 blev der registreret 276 tilfælde med legionærsygdom (LS) blandt personer med fast bopæl i Danmark, heraf 168 mænd (spredning 29-96 år, median 72 år) og 108 kvinder (spredning 29-97 år, median 75 år). Med 39 døde inden for en måned efter debut eller indlæggelse var mortaliteten på 14,1%, omtrent lige høj for begge køn. Denne andel er højere end normalt men på niveau med 2020 (14%). Mand-kvinde ratioen var på 1,6:1. Dette er forholdsmæssigt færre mænd end normalt, men på niveau med 2020. Den lavere kønsratio og højere andel af dødsfald hænger antageligt sammen med, at der er færre rejseassocierede tilfælde end normalt. Disse er oftest mænd, er generelt yngre og har derfor lavere dødelighed. Der sås flest tilfælde i månederne juli til september med 32 til 34 tilfælde om måneden (i alt 98; 35,5% af alle).

Smitte i Danmark

I alt formodes det, at 260 af de registrerede sygdomstilfælde var smittet i Danmark i 2021 (94,2%), tabel 1 og 2. Dette er på niveau med antallet i 2020 (n=263), hvor det hidtil højeste antal tilfælde smittet i Danmark blev påvist, tabel 2 og EPI-NYT 18/2021. Der ses nogle forskydninger i incidensen i de forskellige landsdele i forhold til 2020 og tidligere år. I landsdelen København by, som ellers har haft en ret konstant lav incidens, var der i 2021 to til fire gange flere tilfælde i forhold til tidligere. Incidensen i landsdelen Københavns omegn er steget konstant siden 2017 og var i 2021 landets højeste på 7,1 tilfælde pr. 100.000. En stigende tendens sås også i landsdelen Vest- og Sydsjælland, mens der for landsdelen Fyn, som ofte har haft landets højeste incidens, er set en mindre nedgang i tilfælde fra 2019 til 2021. I landsdelen Østjylland er der set en nedadgående tendens siden 2017, og Østjylland havde i 2021 landets absolut laveste incidens på 1,4 tilfælde pr. 100.000. Landsdelene Vestjylland og Nordjylland har siden 2017 haft ret konstante lave incidenser (generelt ≤ 3 tilfælde pr. 100.000). Den gennemsnitlige incidens i 2021 i Region Hovedstaden og Region Sjælland var jævnfør landsdelsincidensen også en del højere (5,6 tilfælde pr. 100.000) end i resten af landet (3,4 tilfælde pr. 100.000).

Samfundserhvervet smitte i Danmark

Af 202 tilfælde med samfundserhvervet smitte i Danmark, tabel 1, var 63 dyrkningsverificerede (31%), heraf 27 (43%) med L. pneumophila serogruppe (sg) 1 (14 non-Pontiac og 13 Pontiac) og 21 med sg 3 (33,3%). Statens Serum Institut har kendskab til 56 tilfælde, hvor vandforsyningen i eget hjem eller anden mistænkt smittekilde blev undersøgt. Heraf var der for 27 tilfælde et klinisk isolat til sammenligning med miljøisolater. For i alt 13 af disse tilfælde (48%) var der overensstemmelse mellem typningsresultater af isolater fra patienter og vandprøver/miljøprøver, i 12 tilfælde fra patienternes egen bolig og i ét tilfælde fra en arbejdsplads. Af de 56 undersøgte steder blev der kun fundet to, hvor L. pneumophila ikke kunne påvises ved dyrkning.

Smitte ved rejse i Danmark

I alt blev 13 personer sandsynligvis smittet under rejse i Danmark ved enten ophold i sommerhus, på hotel eller campingplads. Dette er det hidtil højeste antal, der er påvist i denne kategori. Otte af de 13 tilfælde blev anmeldt til Det Europæiske Center for Sygdomsforebyggelse og -kontrol (ECDC). To tilfælde fra 2021 var smittet på et danske hotel. Det ene tilfælde i 2021 havde kun dagsophold og regnes derfor teknisk set (i hht. ECDC-kriterier) ikke som rejseassocieret, men er inkluderet i denne opgørelse.

Institutions- og hospitalserhvervet smitte i Danmark

Der blev anmeldt 34 tilfælde med formodet eller sikker smitte fra institutioner i sundhedsvæsnet; 17 fra hospitaler og 17 fra anden institution såsom plejehjem, hvilket er det hidtil højeste antal registrerede tilfælde i denne kategori. I alt var 15 tilfælde dyrkningspåviste, alle tilhørende mindre smitsomme typer (miljøtyper) som L. pneumophila sg 1 non-Pontiac (syv tilfælde), sg 3 (seks tilfælde) og sg 6 (to tilfælde).

Smitte erhvervet ved udlandsrejse

I alt blev 16 personer (5,8%) sandsynligvis smittet under udlandsrejse, tabel 1. Dette er samme lave niveau som i 2020. Alle tilfælde blev påvist i månederne juli til november; Italien var det hyppigste rejseland med fem tilfælde. Elleve af tilfældene blev anmeldt til ECDC, for de resterende var der tale om private ophold eller manglende oplysninger om rejsens opholdssteder. Ét af de elleve tilfælde var del af et udbrud/cluster i Italien, hvor der var to eller flere påviste tilfælde.

Laboratoriepåviste tilfælde

L. pneumophila blev påvist hos 87 patienter ved dyrkning. L. bozemanii (L. bozemanae) blev påvist hos to patienter, og L. anisa blev påvist hos én patient. I 2021 var således 90 af i alt 276 tilfælde (35,9%) dyrkningspåviste, hvilket er på samme niveau som i 2020. Fordelingen på serogruppe og subgruppe for L. pneumophila fremgår af tabel 3.

I tillæg til sg-bestemmelse blev de kliniske L. pneumophila-isolater også tildelt en sekvenstype (ST) ved brug af helgenomsekventering. Der blev påvist 38 forskellige ST. Den hyppigste ST var, som i de tidligere år, ST1 (tilhørende sg1) med 21 isolater (24%). Fordelingen er lidt anderledes end for tidligere år, idet der var stor nedgang i andelen af sg 1 Pontiac, som normalt udgør 30 - 40% af de dyrkningspåviste L. pneumophila-tilfælde. Andelen af sg 3 var højere i 2021 end i tidligere år. Hvor sg 3 normalt er årsag til hvert 5. tilfælde, var det i 2021 hvert 3. tilfælde. For første gang udgjorde sg 1 mindre end 50% af de dyrkningspåviste tilfælde. 252 patienter havde positiv Legionella-PCR (91,3%). L. pneumophila urin test (LUT, som helt overvejende påviser sg 1) var positiv for 55 tilfælde (20%), hvilket er en fortsættelse af nedgangen set de seneste år, der også hænger sammen med færre rejseassocierede tilfælde (typisk sg 1) og totalt set færre tilfælde af L. pneumophila sg 1. Nedre luftvejsprøver fra otte LUT-positive patienter var negative ved PCR. I alt 22 af de 252 PCR-positive patienter (9%) var positive for L. species non-pneumophila eller L. species uden resultat for L. pneumophila. De fleste (n=17) var fra Region Hovedstaden. Herudover var der hos mindst 18 patienter påvist L. species non-pneumophila ved PCR, men hvor klinikken ikke skønnes at være forenelig med LS.

Kommentar

Der er ingen umiddelbare generelle forklaringer på ændringer i incidensen af LS i 2021 i danske landsdele. Men en medvirkende årsag til den lave incidens i Østjylland er, at der i 2021 ikke blev konstateret tilfælde smittet i Randers, som generelt har haft en af landets højeste incidenser.

I 2021 blev der registreret to tilfælde mere i det største hotel-cluster, vi har haft i Danmark. I alt er der fra 2019 konstateret seks LS-tilfælde, hvor smitte kan henføres til dette hotel; et finsk tilfælde i 2019, og henholdsvis to danske i 2020 og i 2021. I 2022 er der indtil videre tilkommet endnu et tilfælde. Årsagen til udbruddet er den smitsomme L. pneumophila sg 1 subgruppe Philadelphia ST1, som også tidligere har været årsag til ophobninger af LS-tilfælde i Danmark.

Siden 2019 er der fundet faldende andel af sg 1 Pontiac-tilfælde. Medvirkende til dette er få rejseassocierede tilfælde, som hyppigst er smittet med subgrupper inden for sg 1 Pontiac. Andelen i 2021 var dog markant lavere (18,4%) end i 2020 (29,3%), til trods for samme lave andel af smittede ved udlandsrejse de to år (hhv. 5,8 og 5,4%).

Det anbefales, at der både undersøges for L. species og L. pneumophila ved PCR. Nogle Klinisk Mikrobiologiske Afdelinger (KMA) undersøger ikke for L. species men kun for L. pneumophila ved PCR, hvilket kan betyde, at omkring 10% af tilfældene med LS ikke diagnosticeres. Samtidig er den kliniske betydning af positive fund af L. species dog i mange tilfælde uklar/ukendt. En del er antageligt tilfældige fund og ikke årsag til patientens aktuelle sygdom, da legionellabakterier er meget almindelige i vores brugsvand. Herudover skal man være opmærksom på, at skyllevæsker (BAL) og andre væsker, der indgår i prøvetagning og prøvebehandling, kan indeholde Legionella-DNA.

ECDC er ved at ændre case-definition for LS således, at påvisning af L. pneumophila i nedre luftvejssekret ved PCR (el. lign.) betragtes som et konfirmatorisk (confirmed case) resultat (ved klinisk pneumoni). Mens påvisning af L. species eller Legionella non-pneumophila i nedre luftvejssekret fortsat kun skal betragtes som en formodentlig (probable case) diagnose (ved klinisk pneumoni). Påvisning af Legionella i øvre luftvejssekret udgår helt af case-definitionen.

Denne årsopgørelse er også omtalt i EPI-NYT 37/2022.