Legionella-pneumoni - opgørelse over sygdomsforekomst 2020
Legionella årsrapport 2020
I 2020 blev der i alt registreret 278 tilfælde af legionærsygdom (LS), heraf henregnes 263 til at være smittet i Danmark, tabel 1. Dermed er 2020 året med det hidtil højeste antal legionellatilfælde med formodet smitte i Danmark og den højeste incidens, tabel 2. Der blev registreret flere tilfælde i månederne april og maj og fra juli til december i forhold til gennemsnittet for de tre tidligere år, figur 1, men der ses en vis variation i antal månedlige tilfælde fra år til år, figur 2. Af de 278 tilfælde i 2020 var 165 mænd (59%) i alderen 26-96 år (median 66 år). Blandt kvinder var tilfældene mellem 25-99 år (median 74 år).
I alt 15 blev smittet under udlandsrejse (ni under rejser i Europa, fem ved rejser i Asien og én på det amerikanske kontinent), og 241 blev med sikkerhed smittet i Danmark, heraf 209 tilfælde lokalt/hjemme, 25 under ophold på institution eller hospital, og syv på rejse i Danmark, tabel 1. De resterende 22 tilfælde formodes også at være smittet i Danmark, da der ikke er indberettet oplysninger om rejseaktivitet. Således var i alt 263 (95%) personer formodentlig smittet i Danmark, hvilket er en stigning på 25% i forhold til gennemsnittet for 2017 til 2019. Stigningen kan hænge sammen en højere testaktivitet for personer undersøgt for L. pneumophila ved PCR i 2020 i forhold til de tidligere år, da mange indlagte patienter med mistænkt covid-19 også er undersøgt for legionellainfektion. LS er en af flere mulige differentialdiagnoser til svær (hospitalskrævende) covid-19, og det er i høj grad de samme aldersgrupper, der rammes. I 2020 blev der således undersøgt ca. 37% flere patienter for LS med L. pneumophila-PCR end året før. Under hele pandemien sås en forhøjet testaktivitet, specielt i månederne marts-april og igen fra november-december 2020, hvilket falder sammen med de perioder, hvor der var flest indlagte med covid-19, figur 3 og 4. Det vides ikke, i hvor høj grad stigningen i antal undersøgte patienter kan kædes sammen med den observerede stigning i antal registrerede LS-patienter, men det er en faktor, der ikke kan ses bort fra som en af flere mulige forklaringer på stigningen.
Ref.: www.dst.dk/da/Statistik/covid-19-hurtige-indikatorer
Niogtredive patienter med LS afgik ved døden inden for en periode på 30 dage fra kendt debut eller indlæggelse med LS, tabel 1. Heraf 23 mænd i alderen 53-90 år (median 77 år) og 16 kvinder i alderen 59-94 år (median 79 år). Således var mortalitetsraten 14% og dermed på et lidt højere niveau end tidligere registreret (omkring 10%).
Den høje mortalitetsrate og den lave mand/kvinde-ratio (1,5:1) kan hænge sammen med, at kun få tilfælde i 2020 var rejseassocierede. Mortalitetsraten for rejseassocierede tilfælde er generelt lavere (< 5%) end for ikke-rejseassocierede tilfælde. Mand/kvinde-ratioen for rejseassocieret LS er generelt omkring 2,5:1 mens den tilsvarende ratio for dansksmittede er ca. 1,5:1.
Registrerede legionellatilfælde med formodet smitte i Danmark fordelte sig geografisk med 122 tilfælde på Sjælland, 44 på Fyn og 96 i Jylland se tabel 2.
Stigningen i 2020 i forhold til de tidligere år var specielt udtalt for landsdelene Nordsjælland, Sydjylland og Københavns omegn. Fyn er fortsat den landsdel, der har landets højeste incidens, dog med et mindre fald i forhold til 2019. København by er vedvarende den landsdel, der har landets laveste incidens. Der er ingen umiddelbar forklaring på den relativt store stigning påvist i Nordsjælland, Sydjylland og Københavns omegn, idet der ikke er påvist udbrud eller ophobninger.
Samfundserhvervet smitte i Danmark
Ud af 209 tilfælde med sikker samfundserhvervet smitte i Danmark, tabel 1, var 65 dyrkningsverificerede, heraf 40 (61,5%) L. pneumophila serogruppe 1 (21 Pontiac og 19 non-Pontiac). Statens Serum Institut har kendskab til 35 tilfælde, hvor vandforsyningen i eget hjem eller anden mistænkt smittekilde blev undersøgt. Kun for syv tilfælde var der overensstemmelse mellem typningsresultater af isolater fra patienter og vandprøver/miljøprøver, i alle tilfælde fra patienterne egen bolig. I seks tilfælde blev der ikke påvist match mellem isolater fra patienter og vandprøver fra egen bolig. For 16 tilfælde var der ikke et patientisolat til rådighed for sammenligning med isolat fra vandprøver. Kun i tre af de undersøgte anlæg blev der ikke påvist L. pneumophila, hvilket giver en positivrate på 91%, nogenlunde svarende til den generelle positivrate på ca. 80% af koloniserede anlæg i Danmark. Der blev påvist et samfundserhvervet cluster på to tilfælde med bopæl i samme ejendomskompleks i Østsjælland, de to tilfælde er knyttet til et nyt tilfælde i 2021 og tre tilfælde fra 2018, og fire af tilfældene er dyrkningsverificerede med påvisning af L. pneumophila serogruppe 1 subgruppe Philadelphia ST1. Vandprøver fra ejendomme har været negative for dyrkbare Legionella.
Smitte ved rejse i Danmark
Syv tilfælde menes smittet under rejse i Danmark ved enten ophold i udlejningssommerhus, hotel eller campingplads. To tilfælde var knyttet til ophold på samme hotel, heraf var det ene tilfælde dyrkningsverificeret og samme type (L. pneumophila serogruppe 1 subgruppe Philadelphia ST1) blev påvist i hotellets vandsystem.
Institutions- og hospitalserhvervet smitte i Danmark
Der blev anmeldt 25 tilfælde med formodet eller sikker smitte fra institutioner i sundhedsvæsnet, ni fra hospitaler og 16 fra andre institutioner såsom plejehjem. Tretten tilfælde var dyrkningsverificerede, seks tilfælde serogruppe 1 OLDA/Oxford ST1, ét serogruppe 3 ST993, to serogruppe 5 subgruppe Cambridge ST80, to serogruppe 6 ST728, ét uden serogruppe ST1916 og ét tilfælde L. jamestownensis, alle såkaldte almindelige miljøtyper. Der blev påvist match med isolater fra vandprøver for tre hospitalserhvervede tilfælde og for tre tilfælde erhvervet på plejehjem.
Smitte erhvervet ved udlandsrejse
I alt 15 personer (5,4%) blev sandsynligvis smittet under udlandsrejse, hvilket er en kraftig nedgang i forhold til tidligere år, hvor procentdelen har ligget på 20-25%. Ni af de 15 tilfælde havde udlandsrejse i januar og februar 2020, de resterende havde rejst i juni til oktober. Thailand og Spanien var de hyppigste rejselande med hhv. fire og tre tilfælde. To tilfælde var dele af internationale ophobninger med to eller flere tilfælde. Legionella pneumophila serogruppe 1 blev dyrket fra seks af patienterne, serogruppe 3 fra én enkelt.
Laboratoriepåviste tilfælde
Legionella pneumophila blev påvist hos 92 patienter ved dyrkning. L. longbeachae blev påvist hos én patient, og for første gang i Danmark blev L. jamestownensis påvist hos en patient. Fordelingen på serogruppe og subgruppe for L. pneumophila fremgår af tabel 3.
I tillæg til serogruppebestemmelse blev de kliniske L. pneumophila-isolater også tildelt en sekvenstype (ST) ved brug af helgenomsekventering. Der blev påvist 39 forskellige ST, heraf to nye sekvenstyper. Den hyppigste ST var, som i de tidligere år, ST1 (tilhørende serogruppe 1) med 25 isolater (27%). Fordelingen var stort set som tidligere år, dog med en lille nedgang for andelen af subgrupper tilhørende serogruppe 1 Pontiac, hvilket hænger sammen med færre rejseassocierede tilfælde i 2020, som hyppigst er smittet med disse subgrupper. Herudover var der et lille fald for serogruppe 3 og en stigning for serogruppe 6. Ligesom i de tidligere år udgør non-serogruppe 1 ca. 40% af alle tilfælde og sammenlagt med serogruppe 1 non-Pontiac, forårsages ca. 70% af alle dyrkningspåviste tilfælde typer, der betragtes som mindre smitsomme. I andre europæiske lande er forholdet generelt omvendt. I 2019 var således 94 af i alt 278 tilfælde (33,7%) dyrkningsverificerede. 254 patienter havde positiv Legionella-PCR (91,4% af alle registrerede). L. pneumophila urintest (LUT) var positiv for 62 tilfælde (22%) hvilket er en fortsættelse af nedgangen set de seneste år, EPI-NYT 20/2020, men kan for 2020 antageligt forklares med, at der var få rejseassocierede tilfælde. Nedre luftvejsprøver fra 11 LUT positive patienter var negative ved PCR, hvorfor det fortsat er anbefalingen at undersøge urinprøver med LUT ved mistanke om legionærsygdom.
Denne årsopgørelse er også omtalt i EPI-NYT 18/2021.