Legionella-pneumoni - opgørelse over sygdomsforekomst 2019

Legionella årsopgørelse 2019

I 2019 blev der i alt registret 269 tilfælde med legionella-pneumoni/legionærsygdom i Danmark. Heraf var 163 (61%) mænd. Medianalderen var 69 år for mænd (spændvidde 27-98 år) og 71 år for kvinder (spændvidde 37-95 år).

En vitalstatusopgørelse viser, at 22 patienter (8%) afgik ved døden inden for en periode på 30 dage (median 12 dage; spændvidde 3-29 dage) fra kendt debut eller efter indlæggelse med legionærsygdom. Mortalitetsraten var således på et lidt lavere niveau end i 2017 og 2018 (begge år ca. 11%).

217 (81%) personer var formodentlig smittet i Danmark, heraf 22 på institution, se tabel 1 for flere smittekategorier.

Landsdels- og regionsfordeling for patienter der mest sandsynligt er smittet i Danmark i perioden 2016 - 2019 ses i tabel 2. Her ses det, at landsdel Fyn havde den højest påviste incidens i 2019 på 9,6 tilfælde pr. 100.000 indbyggere.

Samfundserhvervet smitte i Danmark

Ud af 171 tilfælde med samfundserhvervet smitte i Danmark (tabel 1) var 75 dyrkningsverificerede, heraf 38 (51%) Legionella pneumophila serogruppe 1. Elleve (6,4%) af de 171 tilfælde døde i tilslutning til legionærsygdom. Der er kendskab til 47 tilfælde, hvor vandforsyningen i eget hjem eller anden mistænkt smittekilde blev undersøgt. For 12 af disse var der overensstemmelse mellem typningsresultater af isolater fra patienter og vandprøver/miljøprøver. For 11 var der match med miljøisolater fra vand fra egen bolig, mens der for én var match med isolater fra ophold på hotel i forbindelse med arbejde. I andre 12 tilfælde var der ikke match mellem isolater fra den mistænkte smittekilde (hovedsageligt prøver fra eget hjem) og patientisolatet. For 20 af de 47 undersøgte tilfælde var der ikke et patientisolat til rådighed for sammenligning med isolater fra vandprøver. Her fandt man dog Legionella pneumophila i 19 undersøgte vandsystemer. Kun tre af de 47 undersøgte systemer var negative for dyrkbare Legionella pneumophila, hvilket understreger, at Legionella kan påvises i de fleste vandsystemer.

Smitte ved rejse i Danmark

Fire tilfælde menes smittet under rejse i Danmark. Tre af tilfældene blev anmeldt til det Europæiske Center for Sygdomsforebyggelse og –kontrol (ECDC). For tre tilfælde blev der foretaget smitteudredning med vandprøver og påvist Legionella pneumophila. For ét af disse var der match mellem patient- og miljøisolater fra et hotels vandforsyning. Selvom der kun registreres få tilfælde af rejseassocieret legionærsygdom med smitte i Danmark, både blandt danske og udenlandske turister, viser dette, at det er vigtigt, at campingpladser, hoteller og andre overnatningssteder har et fungerende kontrolprogram for Legionella.

Institutionserhvervet smitte i Danmark

Der blev anmeldt i alt 22 tilfælde med formodet eller sikker smittevej fra institutioner, 12 fra hospitaler og 10 fra plejehjem. Otte af disse 22 patienter (36%) døde i tilslutning til legionærsygdom, hvilket er lavere end i 2017 (57%) og lidt lavere end i 2018 (40%). Ti tilfælde var dyrkningsverificerede, for fem af disse blev der undersøgt vandprøver; resultaterne herfra kunne bekræfte, at der var tale om smitte fra institutionens vand i tre tilfælde (et plejehjem og to hospitalsafdelinger).

Smitte erhvervet ved udlandsrejse

I alt 52 personer blev sandsynligvis smittet under udlandsrejse, ingen af disse døde. I alt 47 af tilfældene blev anmeldt til ECDC, heraf var 15 dele af internationale ophobninger med to eller flere tilfælde. For de resterende fem rejsetilfælde kunne der ikke skaffes oplysninger om overnatningssteder, eller der var tale om private ikke anmeldelsespligtige opholdssteder. De hyppigste rejselande var: Italien med 11 tilfælde, Thailand med 10, samt Spanien og De Forenede Arabiske Emirater med hver fire. Italien er således fortsat det rejseland, hvor flest danskere bliver smittet, mens Tyrkiet (to tilfælde) og Frankrig (nul tilfælde) udgør en stadig lavere andel (se årsopgørelse for 2018). Andelen af udlandssmittede (52/269; 19%) var lidt lavere end normalt (ca. 25%), og i 2020 forventes andelen at falde til meget lavt niveau pga. rejserestriktionerne under coronakrisen. 18 af de 52 tilfælde var dyrkningsverificerede, 16 af dem (89%) var Legionella pneumophila serogruppe 1.

Laboratoriepåviste tilfælde

Legionærsygdom kan diagnosticeres ved dyrkning, urintest (LUT), stigende antistof-titer i serum immunglobulin, eller ved PCR. Alene påvisning af Legionella spp. uden angivelse af lungebetændelse bliver betragtet som et tvivlsomt tilfælde af legionærsygdom med klinisk uvis betydning.

Fra 111 patienter blev Legionella pneumophila isoleret ved dyrkning og fra én patient blev der for første gang i Danmark isoleret Legionella parisiensis. Fordelingen på serogruppe og subgruppe fremgår af tabel 3. I tillæg til serogruppebestemmelse blev de kliniske Legionella pneumophila-isolater også tildelt en sekvenstype (ST) ved brug af helgenomsekventering. Der blev påvist 48 forskellige ST (af 102 isolater med validt ST-resultat), heraf fire nye sekvenstyper. Den hyppigste ST var som i tidligere år ST1 (tilhørende serogruppe 1) med 24 isolater (24%), mens de resterende 47 fordelte sig på kun 78 isolater.

I 2019 var således 112 af i alt 269 tilfælde (42%) dyrkningsverificerede. 241 patienter havde positiv Legionella-PCR (90% af alle registrerede). Heraf blev 26 rapporteret som Legionella spp. og var således negative eller ikke undersøgt for Legionella pneumophila. Der kunne dyrkes Legionella pneumophila fra fire af disse 26 prøver og yderligere fire patienter var LUT-positive (fem i alt). Således havde mindst otte af de 26 (31%) en Legionella pneumophila-infektion. Kun hos én patient kunne det ved dyrkning verificeres, at det drejede sig om en non-pneumophila-infektion, idet Legionella parisiensis blev dyrket. Det er uvist hvilke legionellaarter de resterende Legionella spp-positive fund skyldtes.

I 2019 blev der påvist 69 LUT-positive patienter (26%) mod 129 (47%) i 2017 og 113 i 2018 (45%). LUT påviser primært serogruppe 1-tilfælde, mens ca. 40% af alle dyrkningsverificerede tilfælde skyldes andre serogrupper, LUT er specielt vigtig for diagnostik af rejseassocierede tilfælde, som hovedsageligt er smittet med serogruppe 1. I 2019 var således 42% (22 af 52) rejsetilfælde LUT-positive, mens det kun gjaldt 22% (47 af 217) af tilfælde med formodet smitte i Danmark. Desuden kan LUT verificere PCR-diagnosen og er et vigtigt supplement til PCR, i 2019 fandt man således otte PCR-negative patienter, som var LUT-positive.

I 2019 var der 110 patienter (41%) der alene var PCR-positive, og således ikke havde en officielt verificeret diagnose (ifølge ECDC’s case definition). Til sammenligning var denne andel kun 22% i 2017 og 35% i 2018.

Denne opgørelse er også omtalt i EPI-NYT 20/20