Klamydia - opgørelse over sygdomsforekomst 2017
Klamydia 2017
Laboratoriemeldesystemet for klamydia (okulo-genital infektion forårsaget af Chlamydia trachomatis) var til og med 2015 baseret på den lovmæssigt bestemte kvartalsvise indsendelse af data om laboratoriepåvist klamydia fra de klinisk mikrobiologiske afdelinger og i de senere år én klinisk biokemisk afdeling. For 2015 blev data også indhentet via Den Danske Mikrobiologidatabase (MiBa). Forskellene mellem de to opgørelsesmetoder er beskrevet i EPI-NYT 34/16. Data for 2016 og fremover hentes udelukkende fra MiBa. Opgørelse af klamydia på Tal og Grafer har siden 1. januar 2015 været MiBa-baseret.
Data fra MiBa
Data omfatter alle positive og negative resultater af undersøgelser for klamydia i én klinisk biokemisk afdeling og samtlige klinisk mikrobiologiske afdelinger (KMA’er) udtrukket fra MiBa. Data inkluderer personnumre, og sygdomsepisoder kan derfor afgrænses på individniveau. En ny sygdomsepisode er defineret ved, at der er over 42 dage mellem to prøvetagningsepisoder med positive resultater. Flere negative prøvetagningsepisoder inden for et kalenderår tælles som én negativ prøvetagningsepisode. For patienter med gyldigt personnummer indhentes oplysninger om kommunekode og dermed landsdel og region fra CPR. I nærværende årsrapport for 2017 angives flere steder tal fra 2016 til sammenligning. På grund af løbende opdatering af data i MiBa er enkelte af disse tal en smule forskellige fra tilsvarende tal offentliggjort i EPI-NYT 34/17.
Andre data
Der udføres i et ukendt omfang undersøgelse for klamydia i private laboratorier, der annoncerer via internettet. Sådanne data indgår ikke i nærværende årsrapport.
Ved fund af klamydia i rektum eller ved formodning om, at der kunne foreligge lymphogranuloma venereum (LGV), indsender nogle KMA’er og venereaklinikker materiale til SSI med henblik på relevant specialundersøgelse.
Klamydiaforekomst
I 2017 blev der undersøgt 267.862 personer for klamydia (263.969 i 2016), og antallet af påviste tilfælde var 32.931 (34.132 i 2016), tabel 1. Den årlige incidens var 570 pr. 105 (594 pr. 105 i 2016 og 558 pr. 105 i 2015). I perioden 2004-2015 var klamydiaovervågning baseret på kvartalsvise rapporteringer fra laboratorierne, og ved beregning af positivraten blev antallet af analyser anvendt som nævner. Med data udtrukket fra MiBa fra og med 2010 er der som nævner anvendt antal undersøgte personer. Derfor er positivraten på 9 % i 2015 (tidligere metode) ikke umiddelbart sammenlignelig med de MiBa-baserede positivrater på 12,3 % i 2017, 12,9 % i 2016 og 12,3 % i 2015.
Køn og kommune var oplyst for 32.737 patienter, og køn og alder var oplyst for 32.931 patienter. Dette er årsagen til små forskelle i positivraterne i nogle af de følgende tabeller.
Fordeling af tilfælde og incidens efter køn og aldersgruppe fremgår af tabel 2. Mænd udgjorde 40 % af de diagnosticerede tilfælde. Denne andel har været jævnt stigende fra 23 % i 1994 til 38 % i 2009-2012. For begge køn var hovedparten af antal tilfælde 15-29 år: 80 % blandt mænd og 88 % blandt kvinder. Incidensen var også væsentligt højere i denne aldersgruppe end i gruppen på 30 år og derover. Sammenlignet med 2016 faldt incidensen for begge køn for alle femårs aldersgrupper i intervallet 15-39 år. For mænd var der en lille stigning i incidensen blandt de 40-44-årige og en ret betydelig stigning blandt de 45-49-årige.
Incidenserne for både mænd og kvinder var i 2017 lavere end året før i næsten alle étårs aldersgrupper i intervallet 15-29 år, figur 1. Den højeste incidens blandt mænd var hos de 20-årige (i 2016 blandt de 21-årige). For kvinder fandtes ligesom i 2016 den højeste incidens blandt de 19-årige.
Klamydiatilfældenes geografiske fordeling
Incidensen af klamydia blandt både mænd og kvinder var højest i Københavns by efterfulgt af Øst- og Nordjylland. Både totalt og i de fleste landsdele faldt incidensen for begge køn i 2017 sammenlignet med 2016, tabel 3. En stigning sås især for kvinder i Østsjælland og for begge køn i Sydjylland. Ratio mellem incidens for mænd og kvinder var en smule højere i 2017 end i 2016 i landet som helhed og i følgende landsdele: København by, Vest- og Sydsjælland, Sydjylland, Vestjylland og Nordjylland.
Diagnostik
Blandt de positive prøver var 90 % indsendt af praktiserende læger og 10 % af hospitaler (henholdsvis 92 % og 7 % i 2016). Alle tilfælde blev påvist med nukleinsyreforstærkningsmetoder. Alle laboratorier indberettede positive fund i urinprøver.
Klamydia blev påvist i urinprøve i 13.592 tilfælde, dvs. 40 % af alle tilfælde (40 % i 2016). Blandt de positive urinprøver var 87 % fra mænd (86 % i 2016). Urin var anvendt som prøvemateriale hos 89 % af mænd med klamydia (87 % i 2016 og 84 % i 2015).
Klamydia hos børn
Klamydia blev påvist hos 153 børn under 15 år (143 i 2016).
I aldersgruppen 10-14 år var der ni klamydiatilfælde blandt drenge og 74 blandt piger (henholdsvis 5 og 82 i 2016). Incidensen pr. 105 blandt 10-14-årige var for piger 45 (50 i 2016), og for drenge var den 5 (3 i 2016), tabel 2.
Den undersøgte population
Aldersgrupper og køn
Incidensen af undersøgte personer var lige som tidligere betydeligt lavere blandt mænd (2.700 per 105) end blandt kvinder (6.556 per 105), tabel 4, på nær for de 0-årige og ≥ 50-årige. Det samlede tal var i 2017 på niveau med 2016, men var lavere for mænd 20-29 år og for kvinder 15-34 år. Den samlede positivrate faldt for begge køn, og dette gjaldt praktisk taget alle aldersgrupper, på nær 45-49-årige mænd.
Landsdele og køn
Både totalt og i alle landsdele steg antallet af undersøgte mænd pr. 105 i forhold til 2016, men stigningerne var dog særdeles små, tabel 5.
På landsplan var positivraten en smule lavere for både mænd (17,3 %) og kvinder (10,3 %) end i 2016 (henholdsvis 18,2 % og 10,9 %).
For både mænd og kvinder sås en beskeden stigning i positivraten i Sydjylland, og i de fleste andre landsdele sås et lille fald.
Undersøgelse af mænd for klamydia i rektum
Rektal klamydia blev påvist hos 734 mænd (546 i 2016).
Incidensen af undersøgelse af mænd i rektum, tabel 6, steg fortsat og var i 2017 136 pr. 100.000 (112 pr. 100.000 i 2016).
Ligesom i 2016 var der betydelig geografisk variation med den højeste undersøgelsesaktivitet i København by, Fyn og Østjylland, dvs. områder, der rummer store byer med dels universiteter, dels klinikker for kønssygdomme.
I forhold til 2016 steg undersøgelsesaktiviteten i Region Hovedstaden med en faktor 1,2-1,5, i Region Sjælland var den fordoblet, i Region Syddanmark og Region Midtjylland praktisk taget uændret og i Region Nordjylland næsten halveret.
Positivraten udviste også variation. De største stigninger sås i Københavns omegn, Nordsjælland, Østsjælland og Østjylland. Det mest udtalte fald sås på Fyn.
Lymphogranuloma venereum (LGV)
Der blev indsendt materiale til LGV-undersøgelse for 723 patienter (470 mænd, 250 kvinder og tre af uoplyst køn). Antallet af ano-rektale prøver var 529 (348 mænd, 178 kvinder og tre af uoplyst køn). LGV påvistes hos 40 mænd i alderen 23-77 år (i 37 ano-rektale prøver, én uretralprøve og to prøver af uoplyst art) og hos en kvinde på 37 år (en rektalprøve).
Denne opgørelse er også omtalt i EPI-NYT 38/18.