Invasiv pneumokoksygdom - opgørelse over sygdomsforekomst 2020-23

Forekomsten af invasiv pneumokoksygdom i 2020-2023

Under covid-19-pandemien i 2020 og 2021 var forekomsten af invasiv pneumokoksygdom (IPS) historisk lav med henholdsvis 369 og 353 tilfælde svarende til incidenser på 6,3 og 6,0 pr. 100.000, figur 1. Til sammenligning var der i 2019 det hidtil laveste antal tilfælde på 639 svarende til en incidens på 11,0 pr. 100.000. Lignende fald i incidens under pandemien er set for mange af de infektionssygdomme, der overvåges og kan formodentligt tilskrives de interventioner, der blev implementeret for at reducere covid-19-smitte. Der har siden indførelse af pneumokokvaccination i børnevaccinationsprogrammet i 2007 været en støt faldende incidens, men faldet i 2020 og 2021 var dog mere markant end tidligere og faldt sammen med både restriktioner mod covid-19 og indførelse af et midlertidigt vaccinationsprogram mod pneumokokker til personer fyldt 65 år og visse risikogrupper under 65 år. Det markante fald skyldes formentlig overvejende restriktioner, idet forekomsten af IPS steg igen i 2022 og 2023 til hhv. 553 og 622 tilfælde svarende til incidenser på 9,4 og 10,5. Forekomsten af IPS i 2023 var dermed næsten på samme niveau som i 2019.

Incidensen af IPS er højest hos helt små børn under 2 år samt hos personer 65 år og ældre, figur 2. Faldet i forekomsten af IPS i 2020 og 2021 var særligt tydelig netop blandt personer på 65 år og derover, hvor incidensen faldt fra 35,6 pr. 100.000 i 2019 til hhv. 17,8 og 16,2 i 2020 og 2021. I 2022 og 2023 steg antallet af tilfælde i denne aldersgruppe igen svarende til incidenser på 27,5 og 30,7. For børn under 2 år faldt incidensen markant efter indførelse af en 7-valent pneumokokvaccine (PCV7) i 2007 og yderligere efter skift til den 13-valente pneumokokvaccine (PCV13) i 2010. Derimod var der ikke et tydeligt fald i forekomsten i 2020 og 2021, men da der er tale om få tilfælde i denne aldersgruppe (mellem 12 og 20 pr. år i 2020-2023), er det svært at konkludere noget sikkert.

Pneumokokker kan findes i næsesvælget uden at give anledning til sygdom (kaldet bærertilstand) og kan udover IPS give anledning til ikke-invasiv sygdom som eksempelvis lungebetændelse og akut mellemørebetændelse. Diagnosen IPS kan stilles ved fund af pneumokokker i blod, spinalvæske og andre normalt sterile steder, fx pleura- og ledvæske, og kan findes både ved dyrkning og ved brug af PCR. Hvis diagnosen IPS udelukkende stilles ved hjælp af PCR, er det oftest ikke muligt at identificere serotypen. Diagnosen IPS stilles hyppigst på baggrund af fund i blod, mens andelen af IPS med fund i spinalvæske lå mellem 9 % og 13 % i årene 2020-2023, tabel 1.

Midlertidigt vaccinationsprogram til voksne i 2020-2023 og nye vacciner

I april 2020 blev der indført et midlertidigt vaccinationsprogram med en 23-valent polysakkarid pneumokokvaccine (PPV23), som ophørte i januar 2023. I begyndelsen blev vaccinen tilbudt personer i særlig høj risiko for at udvikle IPS samt personer fyldt 65 år med visse kroniske sygdomme. Siden blev programmet udvidet først til at gælde alle personer fyldt 65 år og derefter til også at gælde personer under 65 år med visse kroniske sygdomme. I løbet af perioden, hvor vaccinen har været gratis (2020-2023), har ca. 75 % af personer, der er fyldt 65 år, som har været tilbudt vaccinen, taget imod den. Et studie baseret på danske tal har vist, at vaccinen i perioden 15. juni til 18. september i denne målgruppe var 58 % (95 % CI: 21–78 %) effektivt mod IPS forårsaget af de serotyper, som vaccinen indeholder.

I 2022 blev to nye konjugerede pneumokokvacciner godkendt til at blive markedsført i Danmark, til personer der er fyldt 18 år, og begge vacciner er siden blev godkendt til børn fra alderen 6 uger. Det drejer sig om en 15-valent vaccine (PCV15) og en 20-valent vaccine (PCV20).

Selvom vaccinationsprogrammet er ophørt, ydes der fortsat klausuleret tilskud til visse vacciner for specifikke grupper, som beskrevet på Sundhedsstyrelsens hjemmeside. Derudover er SSI's hjemmeside for vaccination mod pneumokokker blevet opdateret med en vejledning om de tilgængelige vaccinationsmuligheder.

Udvikling i serotyper

Der findes flere end 100 forskellige serotyper af pneumokokker, som med forskellig hyppighed kan føre til infektioner i mennesker. Efter indførelse af PCV7 og siden PCV13 i børnevaccinationsprogrammet er forekomsten af IPS forårsaget af serotyperne indeholdt i vaccinerne mindsket kraftigt, dog er der i 2021 og 2022 set en stigning i andelen af tilfælde forårsaget af serotyper, der indgår i PCV13. Denne stigning kan særligt tilskrives en stigning i serotype 3, se mere nedenfor.

Samtidig med at IPS forårsaget af serotyper indeholdt i PCV13 er mindsket perioden efter implementeringen af PCV13 i børnevaccinationsprogrammet, er antallet af tilfælde af IPS, forårsaget af serotyper, der ikke er indeholdt i vaccinen, steget. Dette fænomen, kendt som "serotype replacement", indebærer, at andre serotyper end de vaccinerelaterede begynder at dominere. Figur 3 viser antallet af tilfælde forårsaget af serotyper, der indgår i forskellige vacciner.

De serotyper, der hyppigst gav anledning til IPS i perioden 2020-2023, var serotype 8, 3, 22F, 9N og 24F, figur 4. Af disse indgår serotype 3 i alle tilgængelige vacciner, 22F indgår i PCV15, PCV20 og PPV23, serotype 8 indgår i PCV20 og PPV23 og 9N indgår i PPV23. Aktuelt er serotype 24F ikke dækket af nogen vaccine.

I årene 2013-2021 var serotype 8 den hyppigste årsag til IPS, men antallet faldt kraftigt i 2020 og har været stabilt i årene 2020-2023. Denne reduktion faldt sammen med, at der blev indført en vaccine til voksne, der netop dækker serotype 8. Antallet af IPS forårsaget af serotype 3, der er dækket af alle tilgængelige vacciner, viste også et fald i 2020-2021, men er efterfølgende steget igen. Serotype 3 er nu den hyppigst forekommende serotype, og har i 2022 og 2023 givet anledning til flere tilfælde end før covid-19-pandemien. På trods af vaccination er det ikke lykkedes at begrænse forekomsten af serotype 3, og det er usikkert, hvad effektiviteten, om nogen, er af de tilgængelige vacciner overfor denne serotype.

Denne årsopgørelse er også omtalt i EPI-NYT 18/2024.

Generelt om invasiv pneumokoksygdom

Invasiv pneumokoksygdom (IPS) defineres som et sygdomstilfælde, hvor der er påvist pneumokokker (Streptococcus pneumoniae) i blod, cerebrospinalvæske eller andet normalt sterilt prøvemateriale. Vaccination mod pneumokokker indgår i det danske børnevaccinationsprogram og anbefales til særlige risikogrupper. Der kan læses mere om IPS og pneumokokvaccination på SSI's hjemmeside.

I 2007 blev en 7-valent konjugeret pneumokokvaccine (PCV7) for første gang indført i det danske børnevaccinationsprogram. I den forbindelse blev det fra oktober 2007 lovpligtigt for laboratorierne at anmelde fund af invasive pneumokokker samt at indsende et bakterieisolat til SSI til bl.a. serotypebestemmelse. Denne årsopgørelse er baseret på data fra indsendte isolater med tilføjelse af data fra Den danske mikrobiologidatabase, MiBa.

Tidligere har tilfælde af pneumokokmeningitis samt alle tilfælde af IPS hos børn under 5 år været skriftlig meldepligtig til Statens Serum Institut, men i forbindelse med at den nye Bekendtgørelse om anmeldelse af smitsomme sygdomme (BEK nr. 1260 af 27/10/2023) trådte i kraft den 1. november 2023 er IPS nu udelukkende laboratoriemeldepligtig uafhængigt af klinisk manifestation og alder. Der er dog stadig pligt til at anmelde tilfælde, som optræder på en usædvanlig måde, der giver anledning til bekymring, samt ved mistanke om ophobning af pneumokoktilfælde.