Invasiv pneumokoksygdom - opgørelse over sygdomsforekomst 2018/19
Invasiv pneumokoksygdom og tilslutning til pneumokokvaccination i børnevaccinationsprogrammet 2018 og 2019.
Invasiv pneumokoksygdom (IPS) defineres som et sygdomstilfælde, hvor der er påvist pneumokokker (Streptococcus pneumoniae) i cerebrospinalvæske, blod eller andet normalt sterilt prøvemateriale. Der kan læses mere om IPS og pneumokokvaccination på SSI's hjemmeside. I forbindelse med introduktionen af pneumokokvaccinen blev det fra oktober 2007 lovpligtigt for laboratorierne at anmelde fund af invasive pneumokokker samt at indsende et bakterieisolat til SSI til bl.a. serotypebestemmelse. Denne årsopgørelse omhandler den isolatbaserede overvågning og er baseret på data for indsendte isolater med tilføjelse af data fra Den danske mikrobiologidatabase, MiBa.
Forekomsten af invasiv pneumokoksygdom
Der blev i 2018 og 2019 påvist henholdsvis 799 og 639 tilfælde af IPS i Danmark, svarende til incidenser på hhv. 13,8 og 11,0 per 100.000. 2019 blev dermed året med det laveste antal registrerede tilfælde siden overvågningens start i 2007. Til sammenligning var incidensen før vaccinens indførsel på omkring 20 per 100.000.
I 2018 var 713 cases påvist i blod og 75 var påvist i spinalvæske (meningitis) og de resterende 11 isolater var påvist fra andet sterilt prøvemateriale, og for 2019 var de tilsvarende tal 582, 41 og 16. Disse forhold er i samme størrelsesorden som i de foregående år.
IPS ses primært blandt helt små børn og blandt ældre, og generelt har tendensen været, at forekomsten af IPS er faldet støt siden indførslen af PCV vaccinen. Især har PCV vaccinen haft en markant effekt på forekomsten blandt de små børn med et fald i incidens for de <2 årige fra 55 per 100.000 i perioden 2000 - 2007 til hhv. 10 og 19 i 2018 og 2019. Effekten ses også blandt de andre aldersgrupper, og blandt de ældre i alderen 65 og derover er incidensen således faldet fra 66 per 100.000 i perioden 2000 - 2007 til hhv. 47 og 36 i 2018 og 2019. PCV vaccinen antages at medføre lavere bærertilstand af vaccinetype-pneumokokker blandt vaccinerede børn, og det resulterer i en lavere risiko for videresmitte; også kendt som flokbeskyttelses effekten. I 2019 er incidensen blandt de små børn <2 år steget en smule i forhold til i 2018, men der er tale om meget små ændringer i reelle tal mellem de to år.
Figur 1 viser forekomsten i antal per aldersgruppe, og figur 2 viser incidensen per aldersgruppe som IPS per 100.000 per år.
Man kender til mere end 95 forskellige serotyper af pneumokokker, og de har forskellig tilbøjelighed til at forårsage infektioner hhv. alvorlige infektioner i mennesker. Forekomsten af de først 7, dernæst 13, serotyper indeholdt i vaccinen er mindsket kraftigt efter vaccinationens indførsel. Dog er forekomsten af ikke-vaccine serotyper steget i de seneste år i lighed med hvad der også er set i andre lande. Især er serotype 8 blevet dominerende med 26% af alle IPS i 2019. Serotype 3, der er en del af PCV13 vaccinen, var i 2019 den næst hyppigste årsag til IPS med 11% af det samlede antal. Serotype 3 ses dog primært blandt ældre og kun yderst sjældent blandt børn, og da primært blandt uvaccinerede. På verdensplan arbejdes der på at udvikle vacciner, der kan dække flere, eller andre, serotyper end de nuværende. Figur 3 og 4 viser forekomsten af vaccine-serotyper i IPD tilfælde for hhv. alle aldre og for børn i alderen 0-4 år.
Vaccinationstilslutning
Der er sket en gradvis stigning i tilslutningen til PCV-vaccination i børnevaccinationsprogrammet siden introduktionen i 2007. For fødselskohorterne 2009-2018 var dækningen henholdsvis 86-97 % for den første PCV, 87-97 % for den anden PCV og 88-92 % for den tredje PCV, tabel 1. Der er beskedne geografiske forskelle i forhold til vaccinationstilslutning. For dækning af den tredje PCV for fødselskohorten 2018 var der et spænd fra 90% i København By til 94% i Vestjylland, mens der for fødselskohorten 2017 var et spænd fra 94% i København By til 98% på Bornholm, se data for vaccinationstilslutningen på Tal og Grafer.
