Influenzasæsonen - opgørelse over sygdomsforekomst 2022/23

Overvågning af influenzalignende sygdom

Sentinel

Sentinelovervågningen er siden sæson 2021/22 udvidet, så der kan rekrutteres flere læger til overvågningen og udtages og analyseres et større antal prøver per deltagende læge. Ordningen blev desuden udvidet til at dække hele året, se EPI-NYT 14/2022.

I perioden uge 40/2022 til uge 20/2023 var der gennemsnitlig 139 læger pr. uge, der indrapporterede til sentinelovervågningen. Andelen af patienter, der kontaktede praktiserende læger med influenzalignende symptomer (ILS), lå i efteråret/vinteren generelt på et middelniveau, men nåede flere gange op på et højt niveau. Overvågningen viste også, at der var tre bølger af patienter som henvendte sig med influenzalignende symptomer i løbet af perioden mellem uge 50 og uge 12 (figur 1). Det bemærkes, at konsultationsprocenten ikke er specifik for influenza, men også afspejler patienter med både covid-19 og andre luftvejsinfektioner, som giver ILS, og som henvender sig i almen praksis. Aktiviteten i vagtlægeovervågningen var lav i hele sæsonen.

Influmeter

Blandt Influmeters omtrent 6.500 deltagere rapporterede ca. 4.300 personer ugentligt, hvorvidt de havde haft influenzalignende symptomer. Andelen af influmeterdeltagere med influenzalignende symptomer har igennem sæsonen i gennemsnit været 2,7 % (1,5-4,5 %) (figur 2). Rapporteret ILS har i denne sæson ligget på samme relativt lave niveau som i de to forrige sæsoner. I modsætning hertil sås der i sæsonerne før covid-19 (2017-2020) en større andel, hvor ILS var på middel til højt niveau. Hvilket er forventeligt, idet denne og den foregående sæson især har ramt den yngre del af befolkningen, mens Influmeterdeltagerne tilhører den voksne del af befolkningen.

Laboratoriebekræftede influenzatilfælde

Influenzasæsonen 2022/23 var en lang sæson som begyndte allerede i december 2022 og som strakte sig frem til midten af april måned i 2023. Fra uge 40 i 2022 og frem til uge 20 i 2023 blev der påvist næsten lige mange personer med influenza A (10.162) og influenza B (10.898) fordelt på tre bølger. I første bølge frem mod jul var influenza A dominerede. Efter et fald i antal personer med påvist influenza i januar måned kom der en anden bølge i februar, hvor influenza B dominerede og endelig en mindre tredje bølge i midten af marts, hvor der blev påvist næsten lige mange personer med enten influenza A eller B (figur 3 og 4). Testaktiviteten har siden uge 40 været på et højt niveau, dog lidt lavere end den foregående sæson men højere end før covid-19-pandemien. På trods af den høje testaktivitet var positivprocenten på samme niveau som den sidste sæson (2019/20) før covid-19-pandemien.

Alvorlighed

Ud af de 21.060 bekræftede tilfælde af influenza A eller B blev 4.248 (20 %) patienter indlagt, hvoraf 356 (8 %) modtog intensiv behandling. Blandt de indlagte patienter døde 232 inden for 30 dage efter en positiv influenzatest (tabel 1). Sammenlignet med 2021/22-sæsonen svarer det til, at der blev påvist 27 % flere laboratoriebekræftede influenzatilfælde, mens antallet af personer som blev indlagt, kun var 8 % højere og med et antal influenzarelaterede dødsfald på samme niveau som i 2021/22-sæsonen. På trods af at der blev påvist flere personer med influenza A eller B, resulterede det altså ikke i en tilsvarende stigning i indlæggelser eller antal influenzarelaterede dødsfald, hvilket formodentlig skyldes, at de influenzaundertyper som cirkulerede primært gav alvorlig sygdom blandt den yngre del af befolkningen.

Grundet denne sæsons lange varighed har belastningen på sundhedsvæsenet været mere jævn end 2021/22-sæsonen, som var meget kort og intens.

Antallet af influenzarelaterede dødsfald var højere for influenza A (6,4 %) sammenlignet med influenza B (2,8 %) (tabel 1). Dette tilskrives, at influenza B i denne sæson hovedsageligt er påvist hos børn og yngre voksne. Behovet for intensiv behandling blandt indlagte patienter var sammenligneligt for influenza A (8,2 %) og influenza B (9,2 %).

Laboratoriediagnostik

Influenza

Det Nationale Influenza Center for WHO på SSI har i løbet af sæsonen modtaget i alt 9.140 prøver til undersøgelse og karakterisering af de i sæsonen cirkulerende influenzavirus. I løbet af sæsonen var der cirkulation af influenza af både type A- og B-virus. Af de typede prøver var 2.190 influenza A-virus, og heraf udgjorde undertypen H1N1pdm09 68 % og undertypen H3N2 32 % (figur 5). Der var 2.156 influenza B-virus, hvoraf 1.298 blev lineage-bestemt og af dem tilhørte alle Victoria-linjen (figur 5). Influenza B Victoria var dominerende i aldersgrupperne 7-49 år, mens kun få personer på 50 år og derover fik påvist B/Victoria (figur 6). I aldersgruppen 50 år og opefter dominerede A/H1N1 efterfulgt af A/H3N2. Der var en ligelig fordeling af B/Victoria og A/H1N1 i aldersgruppen 0-6 år.

Andre luftvejsvirus

SSI foretog PCR-baseret undersøgelse af 4.765 luftvejsprøver for flere end 20 kendte luftvejsvirus indsendt af praktiserende læger. Af dem var 3.308 prøver positive for ét eller flere luftvejsvirus. Figur 7 viser udviklingen i påviste luftvejsvirus for hele landet igennem sæsonen fra uge 40 i 2022 frem til uge 20 i 2023. Der har været flere forskellige luftvejsvirus i omløb gennem sæsonen, udover influenza. Særligt skal bemærkes respiratorisk syncytial virus (RSV), som havde en atypisk forekomst i 2021/22-sæsonen, og igen i 2022/23-sæsonen. RSV-sæsonen beskrives mere uddybende i næste afsnit. Et andet virus der har fyldt meget blandt de analyserede luftvejsprøver er rhinovirus, som udgjorde en større bølge i efteråret 2022. Sars-CoV-2 var til stede i større og mindre omfang alle uger af sæson 2022/23.

Respiratorisk syncytial virus (RSV)

Før covid-19 begyndte den typiske RSV-sæson omkring uge 49, toppede i de sene vintermåneder og var gerne afsluttet omkring uge 18. Under nedlukningen af samfundet i 2020/21 blev kun enkelte tilfælde af RSV konstateret. Da man gradvist åbnede samfundet i marts 2021 kom RSV tilbage med et tidsmæssigt meget atypisk forløb, som begyndte i forsommeren 2021, og toppede ind over sommermånederne EPI-NYT 35/2021. I den afsluttede sæson 2022/23 gentog dette billede sig, dog begyndte 2022/23-sæsonen først i sensommeren 2022 (figur 8).

Bemærkelsesværdigt for sæsonen 2022/23 var den lange varighed, der strakte sig fra sensommeren og til slut januar med relativt høje antal indlæggelser over en længere periode end tidligere sæsoner (figur 9). En mulig årsag til dette kan være aldersfordelingen. RSV har i Danmark typisk en tidsmæssig forskydning af infektion blandt børn sammenlignet med de voksne/ældre (65 år+). I 2022/23 var der to overlappende bølger af RSV, den ene med de små børn 0-2 år der begyndte RSV-sæsonen og toppede omkring uge 44, og den anden med personer på 65 år og derover der toppede i uge 51. Denne stigning i antal bekræftede tilfælde hos personer på 65 år og derover medførte også flere indlæggelser blandt personer på 65 år og derover, og flere RSV-relaterede dødsfald blandt personer på 65 år og derover. Under sommerepidemien 2021 var antallet af RSV-relaterede dødsfald på 99, sammenlignet med 287 i 2022-23-sæsonen. De to sæsoner før covid-19 lå antallet af døde med RSV omkring 50-60.

Der findes to undertyper af RSV, henholdsvis type RSV-A og RSV-B. Under sommerepidemien 2021 dominerede RSV-A i begyndelsen af sæsonen efterfulgt af en mindre overlappende bølge af RSV-B. RSV-B blev sporadisk påvist henover vinteren, og blev dominerende i 2022/23-sæsonen. Der blev kun fundet sporadiske tilfælde af RSV-A. Genetisk karakterisering af de cirkulerende RSV-typer A og B viste lighed med RSV fundet i andre lande i samme tidsperiode/sæson.

Vaccinationsdækning og vaccineeffektivitet

Sæsoninfluenzavaccination blev i denne sæson tilbudt de sædvanlige risikogrupper. Desuden blev vaccination for tredje gang tilbudt til sundheds- og plejepersonale og for anden gang til børn i alderen 2-6 år. Børn blev tilbudt vaccination med nasal spray med levende svækket influenzavirus, mens øvrige målgrupper blev tilbudt vaccination med inaktiveret influenzavaccine.

For personer på 65 år og derover opnåedes en høj dækning på over 80 %, mens dækningen blandt de øvrige målgrupper var noget lavere. Eksempelvis var dækningen for sundheds- og plejepersonale 21 %, for gravide i 2. og 3. trimester 27 % og børn 2-6 år 22 % (tabel 2). Det skal bemærkes, at dækningen for flere målgrupper, der ikke kan opgøres på alder, er opgjort baseret på registerudtræk, hvorfor den estimerede vaccinationstilslutning er forbundet med nogen usikkerhed.

Vaccineeffektiviteten (VE) overfor influenza A og B var høj for børn i alderen 2-6 år, på henholdsvis 78 % (95 % konfidensinterval: 71-84 %) og 95 % (95 % konfidensinterval: 92-98 %). I gruppen af 18-64-årige var VE moderat overfor influenza A, 41 % (95 % konfidensinterval: 36-46 %) og høj overfor influenza B, 70 % (95 % konfidensinterval: 66-73 %). I gruppen af personer på 65 år og derover var VE overfor influenza A lav, 26 % (95 % konfidensinterval: 19-33 %) men betydelig højere overfor influenza B, 64 % (95 % konfidensinterval: 53-73 %). Influenzavaccinen har ligesom tidligere år vist god effekt overfor influenza B, og derudover har den levende svækkede vaccine, som gives til børn i alderen 2-6 år, vist høj effektivitet. På linje med tidligere sæsoner er vaccinernes effekt overfor influenza A blandt de voksne og ældre aldersgrupper mere moderat.

Influenzasmitte fra dyr til mennesker og udbrud med højpatogen fugleinfluenza i fugle

Der er ikke påvist tilfælde med influenzavirus fra dyr til mennesker i Danmark i 2022, men der er påvist et stigende antal højpatogene influenzavirus i en række forskellige fugle.

Influenza i grise

I 2022 var overvågningen af influenzavirus i danske grise baseret på prøver fra 450 diagnostiske indsendelser fra 439 forskellige grisebesætninger. Prøverne var indsendt til undersøgelse for influenzavirus på de danske veterinære laboratorier, SSI og Veterinært Laboratorium Kjellerup. Der var typisk indsendt 3-5 prøver i hver indsendelse. Indsendelserne var fordelt over hele landet, og der blev påvist influenzavirus over hele året, om end der var færre indsendelser og en lavere andel af positive indsendelser i sommerhalvåret. Der blev påvist influenza A-virus i 68 % af indsendelserne. De mest almindelige subtyper var H1avN2sw, H1pdm09N1av og H1N1pdm09. Læs mere på DK-VET’s overvågningsside.

Influenza i fugle og pattedyr

Udbrud med clade 2.3.4.4b H5 højpatogen fugleinfluenza (HPAI) virus i Europa er fortsat i 2022, med ekstraordinært mange fund i både vilde fugle og fjerkræ. I Danmark blev der konstateret udbrud i 9 fjerkræbesætninger i 2022 efter mistanke om HPAI pga kliniske tegn på fugleinfluenza. HPAI-virus er i samme periode påvist i over 200 dødfundne vilde fugle, primært gæs, svaner, musvåger og måger, der er indrapporteret til myndighederne og fundet over hele Danmark (https://ai.fvst.dk/). Ydermere er HPAI-virus i enkelte tilfælde påvist i tilsyneladende raske vilde ænder, der var nedlagt ved jagt i efteråret 2022. De virus, der er fundet i besætningerne, er de samme, som de virus, der blev påvist i vilde fugle. Bl.a. på denne baggrund formodes det, at virus er blevet introduceret i besætningerne via direkte eller indirekte kontakt med vilde fugle. Læs mere på Fødevarestyrelsens hjemmeside.

De samme højpatogene H5-virus, som er fundet i fugle verdenen over, har i flere tilfælde smittet pattedyr. De smittede pattedyr er enten fundet døde eller syge med neurologiske symptomer. De berørte arter er primært ræve og havpattedyr, men der er også tilfælde med en række forskellige arter af vildtlevende rovdyr, og der er også enkelte tilfælde i hund og kat. I 2022 blev der for første gang påvist HPAI-virus i danske ræve.

Der er aldrig påvist fugleinfluenzavirus i mennesker i Danmark, men både alvorlige og ikke-alvorlige tilfælde er set i andre lande. I langt de fleste tilfælde er der dokumenteret tæt kontakt til smittede fugle eller kontaminerede omgivelser.

Denne årsopgørelse er også omtalt i EPI-NYT 25/2023