Influenzasæsonen - opgørelse over sygdomsforekomst 2020/21
Influenzasæsonen 2020/21 - opgørelse over sygdomsforekomst
Influenzasæsonen 2020/21 blev en helt usædvanlig sæson. Faktisk kom den aldrig i gang. Den vedvarende bekæmpelse af covid-19 siden foråret 2020, med omfattende hygiejnetiltag, restriktioner, forsamlingsforbud med mere i samfundet betød, at den sædvanlige stigning i influenza og andre luftvejsinfektioner igennem vinteren stort set udeblev. Det samme har man set i andre europæiske lande og på den sydlige halvkugle under deres vintersæson. Derudover har den stærkt begrænsede rejseaktivitet nedsat spredningen af influenza.
Igennem hele 2020/21-sæsonen blev således kun påvist 46 tilfælde af influenza blandt 69.913 undersøgte prøver. Til sammenligning blev der i 2019/20-sæsonen påvist 7.575 positive blandt 68.530 undersøgte prøver.
Blandt de få påviste influenzatilfælde sås nogenlunde lige meget Influenza A og B. Antallet af positive prøver indsendt til typning var så lavt, at man ikke kan sige noget generelt om den cirkulerende subtype.
Der blev registreret givet i alt 1.339.014 influenzavacciner i 2020-2021. Heraf blev der givet 879.168 vacciner til ældre på 65 år og derover, hvilket gav en rekordhøj vaccinationsdækning på 75% i denne gruppe, og markant højere end i de foregående ti år, hvor dækningen har ligget på kun ca. 50 %. Dermed har Danmark for første gang opfyldt WHO’s målsætning om, at 75% af ældre personer på 65 og derover vaccineres imod influenza forud for den nye sæson.
I modsætning til de få tilfælde af influenza hos mennesker i 2020/21-sæsonen, sås en usædvanlig høj forekomst af fugleinfluenza hos danske fugle. Således blev højpatogen influenza H5N8 påvist hos 337 vilde fugle og blandt 15 fuglebesætninger. Tilsvarende var en række andre lande i Nord- og Østeuropa hårdt ramt af fugleinfluenza i denne sæson.
Metoder til overvågning af influenza
Forekomst af influenzalignende sygdom (ILS) blev fra uge 40, 2020 til uge 20, 2021 rapporteret til sentinelovervågningen af i gennemsnit 80 praktiserende læger pr. uge. Det skal nævnes, at sentinel-overvågningen af hensyn til covid-19 også blev gennemført i løbet af sommerhalvåret i 2020, fra uge 20 til uge 40, hvor den normalt ellers holder pause. I foråret 2020 var sentinelsystemet blevet justeret og udvidet til at omfatte patienter med covid-19-symptomer, som generelt er bredere end influenzasymptomer, og ikke altid omfatter akut sygdom, som typisk ses ved influenza. Samtidigt introduceredes telefonkonsultationer, og patienterne blev laboratorietestet ved hjælp af podninger fra næsehulen udført hjemme af patienten selv. ILS-kurverne repræsenterer altså ikke udelukkende patienter med influenza, men en bredere gruppe inklusive covid-19-patienter.
Forekomst af ILS blev også fulgt dagligt via den landsdækkende vagtlægebaserede overvågning og via akuttelefonen 1813 i Region Hovedstaden.
ILS i befolkningen blev også overvåget igennem Influmeter, et web-baseret overvågningssystem, hvor alle med bopæl i Danmark selv kan rapportere influenzalignende symptomer, uafhængigt af deres kontakt til sundhedsvæsenet. I forbindelse med covid-19-pandemien blev der tilføjet mulighed for selv at rapportere, hvorvidt symptomerne sandsynligvis skyldtes covid-19.
Forekomsten af laboratorieverificeret influenza blev overvåget igennem Den Danske Mikrobiologidatabase (MiBa), og forekomsten og eventuelle ændringer af influenzavirus blev overvåget via indsendte prøver til Det Nationale Influenza Center for WHO på Statens Serum Institut (SSI).
Da borgere kan dø af influenza uden at komme i kontakt med sundhedsvæsenet og uden at få påvist influenza (fx beboere på plejehjem), vurderer SSI rutinemæssigt også dødeligheden i befolkningen generelt ved ugentlig indhentning af oplysninger om dødsfald fra cpr-registret. Overdødeligheden estimeres ved hjælp af en statistisk model baseret på historiske data (overdødelighed = observeret dødelighed fratrukket forventet dødelighed). Ved at sammenholde overdødeligheden med oplysninger om influenzaaktiviteten kan det yderligere vurderes, hvor stor en del af overdødeligheden der kan tilskrives influenza.
Oplysninger om antallet af influenzavaccinerede blev indhentet fra Det Danske Vaccinationsregister (DDV). Ved at sammenholde oplysninger om prøver undersøgt for influenza fra MiBa med vaccinationsdata fra DDV og influenzavirustypedata fra Det Nationale Influenza Center beregnedes vaccineeffektiviteten.
Forekomst af influenzalignende sygdom (ILS)
Andelen af patienter der kontaktede praktiserende læge med ILS fremgår af figur 1. I efteråret fra uge 40 og frem til årsskiftet lå niveauet på et lavt niveau i forhold til det forventede, men faldt herefter til et meget lavt niveau, hvilket fortsatte igennem resten af sæsonen. ILS-aktiviteten afspejler forekomsten af covid-19, og kurven afspejler den relativt udbredte covid-19-smitte i Danmark i november-december, men som kom under nogenlunde kontrol i januar og frem, takket være de indførte intensiverede restriktioner og nedlukninger i samfundet.
Fra uge 12, 2020, og frem, afspejler ILS-overvågningen den kombinerede overvågning af influenza og Covid-19.
I vagtlægeovervågningen lå konsultationsprocenten igennem hele 2020/21-sæsonen ligeledes på et yderst lavt niveau sammenlignet med tidligere sæsoner, figur 3.
Blandt sæsonens Influmeterdeltagere rapporterede ca. 8.000 personer ugentligt deres symptomer i perioden fra oktober 2020 til maj 2021. I alt blev der registreret 2.040 personer med ILS blandt de ca. 15.000 deltagere. Gennem hele sæsonen lå andelen af deltagere med ILS lavt (mellem 1% og 2%), figur 4.
Andelen af deltagere, der i løbet af sæson 2020-2021 selv mente, at deres symptomer skyldtes covid-19, varierede fra 1% til 4%, figur 5. De hyppigste symptomer blandt personer, der antog at de havde covid-19, var hoste, hovedpine, samt muskel- og ledsmerter.
Laboratoriediagnostik baseret på MiBa
Udtræk fra MiBa viste, at 69.913 patienter blev undersøgt for influenza fra uge 40, 2020 til uge 20, 2021. Heraf var kun 46 positive for influenza (0,07% af de testede), 19 med influenza A og 27 med influenza B, figur 6. Til sammenligning blev der i 2019/20-sæsonen påvist 7.575 positive blandt 68.530 undersøgte prøver (11%). De ekstraordinært få påviste influenzavirus viser, at sæsonen i praksis udeblev i denne sæson. Den lave forekomst kan ikke forklares med lavere testning for influenza end vanligt, da der faktisk blev testet flere end i sæsonen før.
Antallet af påviste influenzaprøver i 2020/21 sammenlignet med de fem foregående sæsonen ses i figur 7.
Laboratorieovervågning på Statens Serum Institut
Det Nationale Influenza Center for WHO på SSI har i løbet af 2020/21-sæsonen modtaget prøver fra i alt 279 patienter til undersøgelse og karakterisering af influenzavirus, heraf 121 indsendt af sentinellæger. De resterende prøver er indsendt som diagnostiske prøver eller af andre laboratorier, hvoraf 11 kom fra de klinisk mikrobiologiske afdelinger. I løbet af sæsonen var det kun muligt at bekræfte influenza A-virus i en enkelt prøve. Denne viste sig til gengæld at indeholde en særlig virusvariant af undertypen H1N1v, der var tættere beslægtet med virus, der cirkulerer i svin end i mennesker. Der blev ikke fundet yderligere tilfælde af den særlige virusvariant i relation til fundet, og det betragtes derfor som et enkeltstående tilfælde. Se endvidere nyhed.
Andre luftvejsvirus
SSI foretog PCR-baseret undersøgelse af 251 luftvejsprøver for flere end 20 kendte luftvejsvirus. 65 prøver var positive, heraf var lang størstedelen positive for rhino- og enterovirus; rhinovirus 29 (47%), enterovirus ni (14 %), dernæst de almindelige coronavirus (229E og NL63), syv (11%), parainfluenzavirus 7 (11%) og fire adenovirus (6%). Der var enkelte prøver positive for øvrige virus se figur 8.
Antiviral resistens
Det Nationale Influenza Center for WHO på SSI har det nationale ansvar for at undersøge og overvåge influenzavirus fra patienter, der sættes i antiviral behandling for antiviral resistens. Normalt undersøges influenzavirus fra prøver der sendes ind til diagnostik og overvågning for forekomsten af antivirale resistensmutationer. Mutationerne kan udvikles hos virus over for de antivirale midler, der anvendes til behandling og forebyggelse af influenzainfektion. Det drejer sig primært om neuraminidasehæmmerne Tamiflu og Relenza, derudover kan der også undersøges for resistens overfor Polymerase A-hæmmeren Baloxavir. De nuværende cirkulerende influenzavirus er alle naturligt resistente over for ion-kanal-hæmmerne Amantadin og Rimantadin.
Hospitalsindlæggelser og dødelighed relateret til influenza
På grund af den meget lave forekomst af influenza, samtidig med spredningen af covid-19, er der i denne sæson ikke foretaget ugentlige analyser af influenzarelaterede hospitalsindlæggelser, indlæggelser på intensive afdelinger eller influenzarelateret dødelighed.
Mht. den generelle overdødelighed i befolkningen er denne opgjort ugentlig, og der vil efter uge 26, 2021 blive foretaget en samlet analyse for vintersæsonen som vanligt. Denne analyse vil dog langt overvejende afspejle dødelighed relateret til covid-19, i fraværet af influenza og andre almindelige luftvejsinfektioner. SSI har etableret en ny underside til ssi.dk, som detaljeret beskriver og viser analyser af dødeligheden i den danske befolkning uge for uge.
Vaccinationsdækning
Sæsoninfluenzavaccination blev tilbudt gratis til personer med forhøjet risiko for et alvorligt forløb af influenza i perioden fra 1. oktober 2020 til og med 15. januar 2021, og til gravide i 2. og 3. trimester og personer med immundefekt samt deres kontakter frem til 1. marts 2021, EPI-NYT 44-45/20. Desuden blev der for første gang tilbudt gratis vaccination til personale i den offentlige sundheds- og plejesektor. I 2020/21-sæsonen anvendtes 4-valente inaktiverede influenzavacciner til de fleste risikogrupper, som beskytter imod to typer influenza A-virus og to typer influenza B-virus. De ældste borgere på 85 år og ældre blev for første gang tilbudt en højdosisvaccine.
Der blev i alt registreret 1.339.014 influenzavacciner givet i 2020/21. Heraf blev 879.168 vacciner givet til ældre på 65 år og derover, hvilket svarer til en vaccinationsdækning på 75% i denne gruppe. Dvs. meget højere en de foregående år, hvor der har været en vaccinationsdækning på 52% i denne gruppe. Dette kan delvis skyldes mere opmærksomhed i denne gruppe på risiko for alvorlig sygdom ved influenza eller ved dobbeltinfektion med influenza og covid-19. Det er desuden første år, hvor alle borgere over 65 år har fået et påmindelsesbrev om influenzavaccination, sendt enten i e-Boks eller som brev fra SSI. Det skal bemærkes, at der har været administrative ændringer i ydelseskoderne for risikogrupper i efteråret 2019, hvorfor det er vanskeligt at sammenligne vaccinationsdækningen for personer under 65 år med kronisk sygdom og førtidspensionister direkte med tidligere sæsoner.
Influenzavaccineeffektivitet
Influenzavaccineeffektiviteten (VE) beregnes både midtvejs i sæsonen og ved sæsonafslutning. Som følge af de meget få påviste influenzatilfælde har det ikke været muligt at beregne VE for 2020/21-sæsonen.
Influenzavaccine 2021-2022
WHO anbefaler, at 4-valente influenzavacciner til den næste influenzasæson i 2021/22 sammensættes af følgende viruskomponenter:
- A/Victoria/2570/2019 (H1N1)pdm09-lignende virus
- A/Cambodia/e0826360/2020 (H3N2)-lignende virus
- B/Washington/02/2019 (B/Victoria lineage)-lignende virus
- B/Phuket/3073/2013 (B/Yamagata lineage)-lignende virus.
Ved brug af 3-valente vacciner anbefales det at anvende en B/Washington/02/2019 (B/Victorialinje)-lignende virus som influenza B-virusdelen.
Danmark har til den kommende 2021/22-sæson indkøbt ekstra mange influenzavacciner. Bekendtgørelsen med retningslinjerne for brugen af disse vacciner foreligger endnu ikke, men vil blive beskrevet i en kommende udgave af EPI-NYT så snart bekendtgørelsen foreligger.
Udbrud med fugleinfluenza i Danmark
Det nationale referencelaboratorium for aviær influenza på SSI og Københavns Universitet har til opgave at undersøge prøver fra besætninger og vilde fugle med mistanke om fugleinfluenza og karakterisere påviste influenzavirus.
Siden efteråret 2020 har højpatogen fugleinfluenza (HPAI) været årsag til sygdom og forhøjet dødelighed blandt vilde fugle og i fjerkræbesætninger i både Danmark og en lang række andre lande. Udbruddet har været langstrakt, men Fødevarestyrelsen har i en trusselsvurdering pr. 24. maj 2021 vurderet, at den samlede risiko for smitte med højpatogen fugleinfluenza til danske fjerkræbesætninger kunne sænkes fra høj til lav. Sporadiske fund i vilde fugle må dog stadig kunne forventes.
Siden udbruddet begyndte, er højpatogen fugleinfluenza blevet påvist i 337 vilde fugle, der er fundet døde i naturen. Det er primært clade 2.3.4.4b H5N8 fugleinfluenza, der er påvist, men der er også fundet enkelte tilfælde af beslægtede virus med subtyperne H5N5, H5N3 og H5N1.
I samme periode førte fugleinfluenzaen til udbrud med HPAI H5 i både store erhvervsbesætninger samt hos hobbyfjerkræ og andre fugle i fangenskab. I alt 15 besætninger i Jylland, på Sjælland, Langeland og Bornholm blev ramt. Heraf blev 14 besætninger konstateret smittet med virus med subtypen H5N8, mens én var smittet med H5N5. I alle tilfældene var de påviste virus nært beslægtet med de virus, der blev påvist i døde vilde fugle.
Fugleinfluenza hos mennesker i Rusland
Verdenssundhedsorganisationen (WHO) meldte i februar 2021, at der var blevet påvist flere tilfælde af fugleinfluenza H5N8 overført til mennesker i Rusland. I forbindelse med et udbrud af H5N8 i en stor fjerkræbesætning fandt man således H5N8-virus hos syv arbejdere, som alle var involveret i aflivning og håndtering af døde, syge fugle. De syv personer havde ingen eller kun milde symptomer til trods for, at man regner med, at de har været udsat for store mængder virus. Der blev ikke påvist person-til-person smitte efterfølgende, og WHO vurderede smitterisikoen for mennesker som lav.
Denne opgørelse er også omtalt i EPI-NYT 22-24/21.