Hiv 2023

Hiv 2023

• I 2023 blev der anmeldt 110 personer med nydiagnosticeret hiv, samt 117 personer der allerede var diagnosticeret i udlandet. Ligesom i 2022 blev der i 2023 anmeldt hiv hos et højt antal flygtninge fra Ukraine. Der blev anmeldt 56 hiv-positive ukrainere, hvoraf de 45 var kendt og i behandling fra hjemlandet. De øvrige 11 fik diagnosen hiv for første gang i Danmark.
• Blandt de nydiagnosticerede var 60 enten danskere smittet i Danmark eller i udlandet, eller indvandrere smittet efter ankomsten til Danmark. De resterende 50 var indvandrere smittet før ankomsten til Danmark. Disse 50 kunne derfor ikke være nået med danske hiv-forebyggelsestiltag.
• Blandt de nydiagnosticerede var 39 mænd, der har sex med mænd (MSM) og 56 heteroseksuelt smittede (HTX), hvoraf 28 var mænd og 28 var kvinder (heriblandt to transkvinder). De resterende 15 var anmeldt med anden (6) eller uoplyst smittemåde (9).
• 46 % af MSM og 33 % af HTX var smittet i Danmark.
• Blandt nydiagnosticerede MSM var 64 % indvandrede. Andelen var 63 % for HTX.
• Blandt MSM var 41 % sent testet. Det samme gjaldt for 66 % af HTX.
• Indvandrere, asylansøgere m.m. bør testes for hiv hurtigst muligt efter ankomsten til Danmark. Dette giver mulighed for hurtig behandling af hiv-positive og nedsætter risiko for videresmitte.
• Alle MSM, der ikke har kendt hiv, bør testes for hiv én gang om året. Desuden bør MSM, som har et aktivt sexliv, og som ikke konsekvent bruger kondom, testes for hiv og andre kønssygdomme hyppigere, fx hver 3. måned og eventuelt tilbydes PrEP (Pre Exposure Prophylaxis, hiv-medicin, der tages før eksposition). PrEP har vist sig at yde den suverænt bedste forebyggelse mod hiv, og kan tages til indtægt for den stærkt faldende forekomst af hiv blandt MSM i Danmark.
• Behandling straks efter diagnosen gør, at personer, der er erkendt hiv-positive, ikke udgør nogen risiko for videre transmission af hiv, idet velbehandlede hiv-positive ikke kan smitte.
• Forebyggelse af hiv-smitte inkluderer:
  o kondombrug
  o TasP (Treatment as Prevention, dvs. kun ubeskyttet sex med hiv-positive personer, der vides at være i effektiv behandling).
  o PrEP (Pre Exposure Prophylaxis, hiv-medicin, der tages før eksposition).
  o PEP (Post Exposure Prophylaxis, hiv-medicin der tages umiddelbart efter eksposition).
• Hiv-resistensforekomsten har ikke ændret sig væsentligt de senere år. Resistens mod non-nukleosidhæmmere (NNRTI-resistens) er langt den hyppigst forekommende.
• Ingen af de 130 patienter, der var undersøgt for resistens, havde resistens med en resistenscore ≥15 imod både emtricitabine (FTC) og tenofovir (TDF), de to nukleosidhæmmere (NRTI) som PrEP (Truva-da^®) består af.

I 2023 blev der anmeldt 227 tilfælde af hiv, heraf 154 mænd og 73 kvinder, tabel 1.

I 2023 var medianalderen for mænd 39 år (spændvidde 2-72 år) og 41 år (spændvidde 20-75 år) for kvinder.

Blandt de 227 anmeldte tilfælde var 117 personer (52 %) tidligere diagnosticeret med hiv i udlandet, heraf var fire danskfødte og 45 fra Ukraine.

Der blev anmeldt to adoptivbørn fra afrikanske lande, hvoraf det ene barn blev diagnosticeret for første gang i Danmark. Der blev ikke anmeldt børn, der var smittet i Danmark.

Boks 1. Det estimerede antal hiv-positive i Danmark, den udiagnosticerede andel samt antallet af sent testede pr. 31. december 2023

Tallene er nedjusteret i forhold til tidligere estimater, og nedenstående er dels lavet ved hjælp af ECDC´s model for incidensberegninger, som har et stort konfidensinterval, dels ved hjælp af tal fra den Danske Hiv Kohorte (DHK). Nedjusteringen ligger indenfor rammerne af ECDC-modellen, men flugter nu i højere grad de faktiske tal fra DHK.

Herkomst, smitteland og smittemåde blandt nydiagnosticerede

Blandt de 110, der var diagnosticeret med hiv for første gang, var 38 (54 %) født i Danmark og 72 (46 %) var født i udlandet, herunder fire turister og to personer, som var udokumenterede migranter. Der var anmeldt 39 mænd der har sex med mænd (MSM), 28 mænd der har sex med kvinder (MSK), 30 kvinder som har sex med mænd, herunder to transkvinder (KSM), fire personer var anmeldt med andre smittemåder og ni var anmeldt med ukendt smittevej. Ud af de 39 MSM var 13 (33 %) født i Danmark og smittet i Danmark, 12 (31 %) var født i udlandet og smittet efter ankomsten til Danmark, mens én (2 %) var født i Danmark og smittet i udlandet. Disse 26 udgør antallet af MSM, for hvem forebyggelsesindsatsen i Danmark ikke har slået til (67 %). De sidste 13 (33 %) var født i udlandet og smittet før ankomsten til Danmark. De 39 nydiagnosticerede MSM såvel som de 14 danskfødte MSM er de laveste antal MSM, der er registreret, siden overvågningen af hiv begyndte i 1990.

Blandt 56 HTX var 13 (23 %) født i Danmark og smittet i Danmark, otte (14 %) var født i udlandet og smittet efter ankomsten til Danmark, mens otte (14 %) var født i Danmark og smittet i udlandet. Disse 29 (52 %) udgør tilsammen antallet af HTX, for hvem forebyggelsesindsatsen i Danmark ikke har slået til. De sidste 27 (48 %) var født i udlandet og smittet før ankomsten til Danmark.

Ud over de homo- og heteroseksuelt smittede, var der anmeldt fem personer, hvor smittevejen var angivet som hhv. i.v. stofbrug, blodtransfusion i udlandet, mor-barn-smitte og ”seksuelt overført” uden oplysninger om homo- eller heteroseksuel smitte. Endelig var ni personer anmeldt med uoplyst smittemåde, to født i Danmark og syv født i udlandet.

Graviditet

Der blev i 2023 fundet otte gravide kvinder med hiv, alle født i udlandet. To blev fundet hiv-positive via gravidscreeningen, de øvrige havde kendt og behandlet hiv.

CD4-tal ved diagnosen – sent testede

Blandt de 110 personer diagnosticeret med hiv for første gang i 2023, forelå der hos 109 (99 %) oplysninger om CD4-tal ved diagnosen og/eller oplysninger om nylig smitte (negativ test og/eller akut hiv-sygdom) eller oplysning om aids ved diagnosen. For den sidste person kunne disse oplysninger ikke indhentes.
CD4-tallet er en markør for hiv-virus’ påvirkning af det cellulære immunforsvar. CD4-tal under 350 celler pr. µl blod har gennem længere tid været indikation for at begynde højaktiv antiretroviral behandling (HAART) i Danmark, hvis ikke patienten selv har ønsket at begynde tidligere. Retningslinjerne er siden august 2015 ændret, så alle, der diagnosticeres med hiv, tilbydes at begynde behandling med det samme, uanset CD4-tal ved diagnosen. CD4-tal under 350 og/eller aids på diagnosetidspunktet anvendes i denne opgørelse fortsat som markør for sent testede. Omvendt kan CD4-tallet ved diagnosen være meget lavt, hvis personen bliver testet kort efter smitten er sket, og kan derfor fejlagtigt opfattes som ”sen-tester” på baggrund af CD4-tallet. Når en person anmeldes med hiv til den nationale overvågning på SSI, spørges der derfor specifikt til oplysninger, der kan vise, om det drejer sig om en nysmittet person med lavt CD4-tal (symptomer på akut hiv, nylig negativ hiv-test m.m.).
Blandt de 109 personer med oplyst CD4-tal på diagnosetidspunktet havde 61 (56 %) et CD4-tal lavere end 350 celler pr. µl og/eller var diagnosticeret med aids, mens 48 (44 %) havde CD4-tal på 350 eller derover eller var diagnosticeret med akut hiv.
Andelen af sent testede er således faldet lidt siden 2022, hvor den var 60 % (andelen var mellem 47 % og 55 % i 2018-2021).
I alt 101 var anmeldt med såvel CD4-tal som herkomst og smittemåde. Der er stor forskel på andelen af sent testede, beroende på smittemåde og herkomst. Blandt alle MSM var andelen af sent testede 41 % (16 ud af 39). Blandt MSM født i udlandet var andelen af sent testede 35 % i 2023, mens den var 54 % for MSM født i Danmark. Det er første gang, MSM født i Danmark har en højere andel sent testede end MSM født i udlandet. Dette kan forklares med, at de MSM, der ikke er i PrEP-behandling i Danmark, tilhører en mindre ressourcestærk og/eller mindre selverkendt gruppe, der – ud over ikke at modtage PrEP - ikke følger rådet om at blive hiv-testet hvert år. Der er således færre og færre danske MSM, der bliver diagnosticeret med hiv, til gengæld bliver de diagnosticeret senere.

Blandt syv sent testede danskfødte MSM var fem (71 %) anmeldt som biseksuelle. For ikke-sent testede danskfødte MSM var andelen én ud af seks (17 %). Blandt MSM født i udlandet var andelen, der var anmeldt som biseksuelle, tre ud af ni sent testede (33 %) og to ud af 17 ikke-sent testede (12 %).

Figur 3 viser fordelingen af hhv. sent testede og ikke-sent testede, fordelt på herkomst og smittegrupper.

Forebyggelsespotentialer

Gennem en årrække er antallet af nye hiv-diagnoser i Danmark faldet. Medvirkende hertil er den hyppige testning af især MSM, den tidlige behandlingsstart (TasP, Treatment as prevention), som forhindrer de behandlede hiv-positive i at smitte videre, og – især – PrEP (Pre Exposure Prophylaxis, hiv-medicin, der tages før eksposition, som tilbydes til MSM).

For yderligere at forhindre hiv-smitte blandt MSM, er det vigtigt, at den læge, der finder en MSM positiv for gonorré, syfilis eller klamydia/LGV tester vedkommende for hiv, og – hvis han er hiv-negativ - tilbyder patienten PrEP. Sundhedsstyrelsen har i 2024 opdateret specialeplanen for infektionsmedicin, således at PrEP nu kan udleveres på hovedfunktionsniveau. Der kan for nogle MSM være en barriere mod selv at tage initiativ til at søge PrEP-behandling, hvorfor lægerne med fordel kan foreslå dette.

Ligeledes kan det at være biseksuel muligvis have en negativ indflydelse på patientens initiativ til at søge såvel hiv-test som PrEP-behandling, hvilket personalet på teststederne også bør være opmærksomme på.
Hvad angår heteroseksuelt overført hiv, er det især vigtigt at teste indvandrere fra lande med høj forekomst af hiv hurtigt efter ankomsten. Sundhedsstyrelses vejledning fra 2013 anfører, at personer fra Afrika, Asien, Sydamerika og Østeuropa bør overvejes hiv-testet ved første kontakt med sundhedsvæsenet, uanset årsag til kontakten.

Det kan være vanskeligt at identificere personer i risiko for hiv-smitte blandt danskfødte heteroseksuelle.
Der er dog nogle muligheder for at forebygge smitte i denne gruppe. Det kan være enlige, der tager på ”sexferie” til Østen eller Afrika, eller personer der frekventerer swingerklubber. Desuden har der i 2023 været en relativt stor andel anmeldte HTX-smittede, hvor der har foreligget oplysninger om hjemløshed, prostitution m.m. Hiv er således i højere grad blevet en sygdom, der har social slagside, hvor det i Danmark tidligere var en sygdom, der oftest blev diagnosticeret blandt ressourcestærke, selvbevidste MSM.

For at forebygge videresmitte fra personer med ikke-erkendt hiv, skal lægerne endvidere være opmærksomme på patienter med såkaldt signal-sygdomme/indikator-sygdomme, for eksempel hepatitis (A, B, C), analkræft m.m.

Aids

I 2023 blev 24 af de 110 nydiagnosticerede med hiv (22 %) anmeldt med aids, idet de blev diagnosticeret med en aids-definerende sygdom samtidig med hiv-diagnosen. Heriblandt var 17 HTX, fire MSM og tre personer uden oplyst smittemåde. Den hyppigste aids-definerende diagnose var pneumocystis jirovecii-pneumoni.

I alt 38 hiv-anmeldte personer døde i 2023. Ingen af disse var diagnosticeret i 2023, men mellem 1989 og 2022. Da oplysninger i Dødsårsagsregisteret udkommer med mindst et års forsinkelse, er det ikke muligt i løbet af det aktuelle dødsår at vurdere, hvilken andel af de afdøde, der døde af en hiv-relateret sygdom, og hvem der døde af noget andet. Retrospektivt er det dog erfaringen, at ca. en fjerdedel af dødsfald hos hiv-positive har en hiv-relateret årsag.

Checkpoint

Checkpoint er AIDS-fondets testklinikker i København, Gentofte, Frederiksberg, Aalborg, Århus og Odense for LGBT+ personer og andre i høj risiko for hiv, hvor man både med og uden forudgående aftale kan blive testet for blandt andet hiv og syfilis og få svar med det samme. I alt testede tre mænd positiv for hiv for første gang, alle født i udlandet, alle var MSM.

Resistens blandt behandlingsnaive personer med ny‐diagnosticeret hiv

Afsnit for Virus Forskning & Udvikling på SSI har lavet en opgørelse, som omfatter alle hiv-smittede, der er blevet inkluderet i SERO-projektet (HIV-1 genotypisk resistensbestemmelse af behandlingsnaive og nydiagnosticerede patienter) i perioden 2022-oktober 2024, hvor det har været muligt at sekvensere POL- (DNA polymerase) genet i hiv-1. Dette tidsrum er valgt, da det inkluderer de seneste data fra indsendelse af HIV-1-prøver til resistensbestemmelse, der blev gjort obligatorisk i november 2023 (Bekendtgørelse om anmeldelse af smitsomme sygdomme). Dette drejer sig om i alt 130 patienter, hvoraf 65 var smittet i Danmark, 63 var smittet i udlandet, og for 2 kendes smittelandet ikke.

ECDC’s definition af behandlingsrelevant resistens, pre-treatment drug resistance (PDR) er i denne opgørelse anvendt til at vurdere forekomsten af resistens. Ifølge denne definition medtages alle tilfælde af behandlingsrelevant resistens, som har en score på mindst 15 ifølge Stanford HIVdb-algoritmen. Resistensen undersøges for de tre primære antiretrovirale (ARV) behandlingsgrupper, der anvendes til højaktiv antiretroviral terapi (HAART): non-nukleosidhæmmere (NNRTI), nukleosidhæmmere (NRTI) og protease-hæmmere (PI). Genotyper i denne opgørelse er bestemt ved brug af COMET.

Samlet set har der i perioden været 16 personer med PDR, hvilket er 12,3 % af alle nydiagnosticerede. Blandt de smittede i Danmark, var der resistens hos syv (11 %) og blandt de smittede i udlandet havde ni (14 %) resistens. NNRTI-resistens var langt den hyppigst forekommende og sås blandt 15 af de 16 tilfælde, hvoraf ni havde NNRTI-resistens alene, mens fire havde NRTI+NNRTI-resistens, én havde NRTI resistens alene, og to havde PI+NNRTI-resistens. Der ses ikke nogen signifikant forskel på smitte i Danmark eller i udlandet, ligesom der heller ikke ses nogen forskel i forekomsten af resistens i forhold til sidste års hiv-opgørelse (Hiv 2022). Fra september 2024 medtages også resistens for stofklasser rettet imod integrase genet (Integrase Strand Inhibitors; INSTI) i overvågningen, da denne stofklasse anvendes hyppigt i behandlingen, ligesom der har været bekymringer om en stigende forekomst af INSTI-resistens internationalt (HIV drug resistance – brief report 2024). Derfor er tallene for INSTI-resistens små i perioden, men blandt de fem nydiagnosticerede, der er blevet testet, var der INSTI-resistens hos en enkelt.

Sundhedsstyrelsen anbefaler Pre Exposure Prophylaxis (PrEP) til brug for personer i særlige risikogrupper. PrEP (Truvada®) består af de to nukleosidhæmmere (NRTI) emtricitabine (FTC) og tenofovir (TDF). Blandt de nydiagno-sticerede var der i perioden fire personer med en resistensscore ≥15 imod TDF og én med en resistensscore ≥15 imod FTC. Selvom ingen havde resistens imod både FTC og TDF med en resistenscore ≥15, havde de fire med TDF-resistens dog alle et potentielt lavt niveau af resistens (score 10) imod FTC. Der er ingen oplysninger om, at nogle af disse skulle have modtaget PrEP.

HIV-1‐subtyper blandt nydiagnosticerede patienter

Blandt nydiagnosticerede personer, der var smittet i Danmark, udgjorde HIV-1 subtype B 40 % i 2022, figur 4, men faldt til 27 % i 2024. For personer smittet i udlandet udgjorde subtype B 41 % i 2022 og faldt til 10 % i 2024. Subtypen A6 er kun tidligere set sporadisk i Danmark, men udgjorde i 2024 24 % af alle genotyper hos personer smittet i udlandet. A6 den dominerende subtype i bl.a. Ukraine og Østeuropa, og tilfældene i 2022 er også blandt personer smittet i Ukraine. Subtype A6 kan indeholde den kompensatoriske mutation L74I i integrasegenet, der kan fremme INSTI-resistens. Derudover udgør andelen af ukendte rekombinanter i 2024 den næststørste gruppe (efter A6) hos smittede i udlandet. Der er dog også tidligere set udsving i fordelingen af subtyper og CRF fra år til år, EPI-NYT 44/2019.

Der har i årets løb været en løbende kontakt mellem SSI og de infektionsmedicinske og klinisk mikrobiologiske afdelinger om indsendelse af prøver i forhold til den nye bekendtgørelse om den nu obligatoriske overvågning af HIV-1-resistens. For praktisk information om prøveindsendelse, afgrænsning og ordrekoder henvises til side 42 i håndbogen, der kan tilgås via: Overvågningsanalyser.

Arbejdet med at indhente og opdatere epidemiologiske oplysninger foregår fortløbende mellem rapporteringerne i EPI-NYT; der kan derfor være ændringer i data i senere udgivelser.