Hiv - opgørelse over sygdomsforekomst 2018

Hiv 2018

  • I 2018 blev der anmeldt 159 personer med ny-diagnosticeret hiv, samt 59 personer der allerede var diagnosticeret i udlandet.
     
  • Blandt de ny-diagnosticerede var 110 enten danskere smittet i Danmark eller i udlandet eller indvandrere, smittet efter ankomsten til Danmark. De resterende 49 var indvandrere smittet før ankomsten til Danmark. Disse 49 kunne ikke være nået med danske hiv-forebyggelsestiltag.
     
  • Blandt de ny-diagnosticerede var 84 mænd, der har sex med mænd (MSM), 67 heteroseksuelt smittede (HTX), et barn smittet ved fødslen i Afrika og fire stofbrugere. For tre var smittemåden ukendt.
     
  • 76 % af MSM og 25 % af HTX var smittet i Danmark.
     
  • Blandt ny-diagnosticerede MSM var 33 % indvandrede. Andelen var 57 % for HTX.
     
  • Blandt MSM var 40 % sent testet. Det samme gjaldt for 66 % af HTX.
     
  • Alle MSM, der ikke har kendt hiv, bør testes for hiv én gang om året. Desuden bør MSM, som har et aktivt sexliv, og som ikke bruger kondom konsekvent, testes for hiv og andre kønssygdomme hyppigere, fx hver 3. måned.
     
  • Behandling straks efter diagnosen gør, at personer, der er erkendt hiv-positive, ikke udgør nogen risiko for videre transmission af hiv, idet velbehandlede hiv-positive ikke kan smitte.
     
  • Forebyggelse af hiv-smitte inkluderer kondombrug, TasP (Treatment as Prevention, altså at man kun har ubeskyttet sex med personer, der vides at være hiv-positive i effektiv behandling), PrEP (Pre Exposure Prophylaxis, hiv-medicin, der tages før eksposition) samt PEP (Post Exposure Prophylaxis, hiv-medicin der tages umiddelbart efter eksposition).
     
  • Uvidenhed og stigma fører til grundløs frygt for og afvisning af hiv-positive, også i MSM-miljøer, hvorfor udbredelse af viden er vigtig.

I 2018 blev der anmeldt 218 tilfælde af hiv, heraf 169 mænd og 49 kvinder, tabel 1. Èn person var anmeldt med hiv 2, de øvrige med hiv 1. Antallet var hhv. 244 og 253 i 2016 og 2017.

Tabel 1. Alle personer anmeldt med hiv i Danmark, fordelt på alder og køn, 2017 og 2018

Medianalderen for mænd var 39 år (spændvidde 16-80 år) og 38 år (spændvidde 13-59 år) for kvinder.

Blandt de 218 anmeldte tilfælde var 59 personer (27 %) tidligere diagnosticeret med hiv i udlandet, heraf var fem danskfødte, figur 1.

Det drejede sig om 41 mænd og 18 kvinder; 26 var homoseksuelt smittede (MSM), 23 heteroseksuelt smittede (HTX), to var smittet ved intravenøst stofbrug (PWID), én mor-barn-smittet, og syv havde uoplyst smittevej. Af de 26 MSM med kendt hiv kom 12 (46 %) fra et vestligt land og 14 (54 %) fra Sydøstasien, Sydamerika, Østeuropa eller Afrika. Blandt HTX kom 20 ud af 23 (87 %) fra Afrika syd for Sahara, Mellemøsten, Østeuropa, Sydøstasien eller Grønland, mens tre (13 %) kom fra vestlige lande.

Figur 1. Antallet af anmeldte og ny-diagnosticerede med hiv samt ny-diagnosticerede danskere smit- tet i Danmark og i udlandet samt indvandrere smittet med hiv efter ankomsten til Danmark, 2009–2018

Det estimerede antal hiv-positive i Danmark og antallet, der har fået diagnosen hiv, er de første to trin i den såkaldte hiv-kaskade. De næste tre trin estimerer andelen, der er henvist til infektionsmedicinsk klinik, er i behandling, og har så lavt (”umåleligt”) antal virus i blodet, at de ikke kan smitte med hiv. Disse tre trin estimeres på baggrund af den Danske Hiv Kohorte, DHK, som rummer samtlige patienter, der går til kontrol og behandling på en infektionsmedicinsk klinik i Danmark, boks 1.

Boks 1. Det estimerede antal hiv-positive i Danmark, den udiagnosticerede andel samt antallet af sent testede pr. 31. december 2018

Herkomst, smitteland og smittemåde

Blandt de 159, der var diagnosticeret med hiv for første gang, var 87 (55 %) danskfødte (heraf fem andengenerationsindvandrere) og 72 (45 %) indvandrere, heriblandt fem turister og to personer, der opholdt sig illegalt i landet.

Blandt de 159 personer, der fik hiv-diagnosen for første gang, var 49 personer indvandrere/turister som var smittet før ankomsten til Danmark. I alt 66 personer var født i Danmark og anmeldt som smittet i Danmark, mens 21 var født i Danmark men smittet i udlandet. Desuden var 20 indvandrere/turister smittet i Danmark, og tre indvandrere var smittet i udlandet, efter at de havde bosat sig i Danmark.

Blandt 84 MSM var 49 (58 %) født i Danmark og smittet i Danmark, 15 (18 %) var født i udlandet og smittet i Danmark, mens syv (8 %) var født i Danmark og smittet i udlandet. Disse 71 (85 %) udgør tilsammen antallet af MSM, for hvem forebyggelsesindsatsen i Danmark ikke har slået til. De sidste 13 (15 %) var født i udlandet og smittet før ankomsten til Danmark, figur 2.

Figur 2. Hiv-smittede MSM fordelt på herkomst og smittested, 2018

Blandt 67 HTX var 15 (22 %) født i Danmark og smittet i Danmark, fem (7 %) var født i udlandet og smittet efter ankomsten til Danmark (to var smittet i Danmark og tre var smittet på rejse i udlandet), mens 14 (21 %) var født i Danmark og smittet i udlandet. Disse 34 (51 %) udgør tilsammen antallet af HTX, for hvem forebyggelsesindsatsen i Danmark ikke har slået til. De sidste 33 (49 %) var født i udlandet og smittet før ankomsten til Danmark, figur 3.

Figur 3. Hiv-smittede HTX fordelt på herkomst og smittested, 2018

Blandt de syv danskfødte MSM, som var anmeldt som smittet i udlandet, var to smittet i Thailand, to i Sydamerika, én i Mellemøsten og én i Vesteuropa. For én var smitteland ikke angivet.

Blandt de 13 indvandrede MSM, som var anmeldt som smittet i udlandet, var fem smittet i Sydøstasien, fire i Sydamerika, én i Afrika syd for Sahara, én i Centraleuropa og én i Østeuropa. For én var smitteland ikke angivet.

Blandt de 14 danskfødte HTX, som var anmeldt som smittet i udlandet, var syv smittet i Sydøstasien (seks i Thailand og én i Indonesien), fem i Afrika syd for Sahara, én i Sydamerika og én i Vesteuropa.

Blandt de 36 indvandrede HTX, som var anmeldt som smittet i udlandet, var 28 (78 %) smittet i Afrika syd for Sahara, tre i Sydøstasien, én i Østeuropa og én i Mellemøsten. For tre var smitteland ikke angivet.

Anden smittemåde

Udover de seksuelt smittede var der anmeldt et barn smittet ved fødslen i Afrika, fire smittet ved i.v. stofbrug (alle født i udlandet, tre smittet i Danmark og én i Rumænien), og tre var anmeldt med ukendt smittemåde.

Gravide

Ni kvinder var fundet gennem den generelle screening af gravide. Otte var fra Afrika, heriblandt fire kvinder, som var diagnosticeret i udlandet tidligere. Den sidste var fra Danmark, og var ny-smittet med hiv.

Udvikling i antal anmeldte

Antallet af MSM, anmeldt som smittet i Danmark, er faldet gennem de seneste fem år. For HTX smittet i Danmark har der ikke været et lignende fald i antal fra 2014 til 2018, figur 4.

Figur 4. Antal af henholdsvis MSM og HTX, anmeldt som smittet med hiv i Danmark 2014-2018

Geografisk fordeling

Tabel 2 viser fordeling på landsdel og region. I alt 81 (51 %) havde bopæl i Region Hovedstaden.

Tabel 2. Antal personer ny-diagnosticeret med hiv, fordelt på region og landsdel samt ny-diagnosticerede, 2018

CD4-tal ved diagnosen – sent testede

Blandt de 159 personer diagnosticeret med hiv for første gang i 2018, forelå der hos 156 (98 %) oplysninger om CD4-tal ved diagnosen og/eller oplysninger om nylig smitte (negativ test og/eller akut hiv-sygdom) eller oplysning om aids ved diagnosen. For de resterende tre kunne CD4-tallet ikke indhentes.

CD4-tallet er en markør for hiv-virus’ påvirkning af det cellulære immunforsvar. CD4-tal under 350 celler pr. µl blod har gennem længere tid været indikation for at begynde højaktiv antiretroviral terapi (HAART)-behandling i Danmark, hvis ikke patienten selv har ønsket at begynde tidligere. Retningslinjerne er siden august 2015 ændret, så alle, der diagnosticeres med hiv, tilbydes at begynde behandling med det samme, uanset CD4-tal ved diagnosen. CD4-tal under 350 og/eller aids på diagnosetidspunktet anvendes i denne opgørelse fortsat som markør for sent testede.

Blandt de 156 med oplyst CD4-tal, var der 82 (53 %), hvis CD4-tal ved diagnosen var lavere end 350 celler pr. µl, heriblandt fire personer, der var vurderet som ny-smittede på baggrund af primær hiv-sygdom og/eller negativ hiv-test for nylig, mens 74 (47 %) havde CD4-tal på 350 eller derover.

Blandt 81 MSM med oplyst CD4-tal havde 49 (60 %) CD4-tal >349 eller tegn på ny-smitte ved diagnosen, mens 32 (40 %) var sent testet (CD4-tal under 350). Blandt 67 HTX med oplyst CD4-tal havde 23 (34 %) CD4-tal >349 eller tegn på ny-smitte ved diagnosen, mens 44 (66 %) var sent testet.

Blandt indvandrere, som var heteroseksuelt smittet før ankomsten til Danmark, var 73 % sent testet. Blandt personer født i Danmark og smittet i Danmark var 67 % sent testet, mens 50 % af danskfødte, som var smittet i udlandet var sent testet. Der var kun to personer, som var født i udlandet, og smittet i Danmark.

Blandt indvandrere, som var homoseksuelt smittet før ankomsten til Danmark, var en højere andel (73 %) sent testet end indvandrer-MSM, som var smittet i Danmark (33 %). Den sidste andel svarer stort set til andelen af sent testede blandt danskfødte MSM (35 %).

Tid fra indvandring til diagnose – folkesundhedsperspektiv

Blandt 25 indvandrere, der var anmeldt som heteroseksuelt smittet før ankomsten til Danmark, og som havde oplyst indvandringstidspunkt, havde 15 (60 %) opholdt sig i Danmark mere end et år (gennemsnitligt fire år) før de blev testet for hiv.

For indvandrere, der er smittet før ankomsten til Danmark, er det vigtigste, der kan gøres i forhold til sekundær forebyggelse, at diagnosticere patienterne hurtigst muligt. Derfor er det bekymrende, at 60 % af indvandrere, anmeldt som heteroseksuelt smittet før ankomsten til Danmark, havde opholdt sig i Danmark i over et år, før de blev testet for hiv på trods af Sundhedsstyrelsens vejledning, der anbefaler test hurtigst muligt efter ankomsten til Danmark, hvis man kommer fra et høj-endemisk land.

Seks ud af ni indvandrere (67 %), der var anmeldt som homoseksuelt smittet før ankomsten til Danmark, og som havde oplyst indvandringstidspunkt, havde opholdt sig i Danmark mindre end ét år. To var testet syv år efter ankomsten og én var testet to år efter ankomsten.

Aids

I alt 28 personer blev anmeldt med aids i 2018.
Blandt 159 ny-diagnosticerede med hiv i 2018 blev 25 (16 %) diagnosticeret med en aids-definerende sygdom samtidig med hiv-diagnosen, heriblandt 15 HTX, ni MSM og én person med uoplyst smittemåde. Herudover var der tre personer, der tidligere var anmeldt med hiv, som i 2018 blev anmeldt med aids. Den hyppigste aids-definerende diagnose var Pneumocystis jirovecii-pneumoni.

Checkpoint

Checkpoint er AIDS-fondets teststeder for MSM og indvandrere, hvor man uden forudgående aftale kan blive testet for hiv og syfilis og få svar med det samme. I alt 12 personer blev testet hiv-positive for første gang, seks danskere og seks indvandrere,10 var MSM, to mænd var HTX. Herudover blev to mænd testet positive, som allerede var diagnosticeret i udlandet.
I alt 12 af de 159 ny-diagnosticerede (8 %) var testet i Checkpoint og 10 af de 84 ny-diagnosticerede MSM (12 %) var fundet i Checkpoint.

Transmitteret resistens blandt personer med ny‐diagnosticeret hiv

Afsnit for Virus Forskning & Udvikling på SSI har lavet en opgørelse, som omfatter alle hiv-patienter, der er blevet inkluderet i SERO-projektet (HIV-1 genotypisk resistensbestemmelse) i perioden 2016-2018, hvor det har været muligt at sekventere POL (DNA polymerase) genet i hiv-1. Dette drejer sig om i alt 349 patienter, hvoraf 204 er smittet i Danmark, 121 er smittet i udlandet, og for 24 kendes smittelandet ikke.

I alt var der i 2018 14 patienter med transmitteret resistens, hvoraf 10 var smittet i Danmark og tre var smittet i udlandet og én med ukendt smitteland ud af i alt henholdsvis 52, 37 og fem undersøgte patienter. Dette svarer til, at 19,2 % af hiv-1 smittede i Danmark havde resistens ved diagnosetidspunktet, mens dette var tilfældet for 8,1 % af hiv-1 smittede i udlandet. Der var dog ingen statistisk signifikant forskel på forekomsten af resistensmutationer hos personer smittede i Danmark sammenlignet med personer smittet i udlandet. Resistensmutationerne for personerne smittet i Danmark fordelte sig i 2018 mellem alle de tre primære antiretrovirale (ARV) behandlingsgrupper, der anvendes til højaktiv antiretroviral terapi (HAART): non-nukleosidhæmmere (NNRTI), nukleosidhæmmere (NRTI) og proteasehæmmere (PI). NNRTI resistens var den hyppigst observerede og var også den eneste behandlingsgruppe med resistens blandt personer, der var smittet i udlandet eller med ukendt smitteland, figur 5.

Figur 5. Fordeling af resistensmutationer på stofgruppe og smittested, 2016-2018

Sundhedsstyrelsen anbefaler Pre Exposure Prophylaxis (PrEP) til brug for personer i særlige risikogrupper. PrEP (Truvada®) består af de to nukleosidhæmmere; emtricitabine (FTC) og tenofovir (TDF) Blandt de ny-diagnosticerede undersøgt i SERO-projektet var der i 2018 én person med et lavt niveau af resistens imod begge disse stoffer, mens der i 2016 og 2017 var i alt fire tilfælde af resistens imod ét af de to stoffer i PrEP.

Hiv‐subtyper blandt ny‐diagnosticerede patienter

Blandt ny-diagnosticerede hiv-1 patienter, smittet i Danmark, udgjorde hiv-1 subtype B 61,5 % (32 personer) i 2018. Blandt smittede i udlandet udgjorde subtype B i 2018 kun 16,2 % (seks personer) af de smittede, mens den cirkulerende rekombinante form (CRF) CRF01 var hyppigst (29,7 %; 11 personer), figur 6. CRF12, der ikke tidligere er set i Danmark, blev i 2018 observeret hos to personer, der rapporterede at være smittet i Danmark.

Figur 6. Fordelingen af HIV-1 subtyper hos ny-diagnosticerede patienter i Danmark 2016-2018, opdelt efter subtype/CRF og markeret efter årstal samt smitte i Danmark hhv. udlandet eller ukendt smitteland

Denne årsopgørelse er omtalt i EPI-NYT 44/19