Hiv - opgørelse over sygdomsforekomst 2017

Hiv 2017

I 2017 blev der anmeldt 253 tilfælde af hiv, heraf 201 mænd og 52 kvinder, tabel 1.

Blandt disse var 71 personer (28 %) tidligere diagnosticeret med hiv i udlandet, heraf var syv danskfødte.
Det drejede sig 51 mænd og 20 kvinder; 34 var homoseksuelt smittede (MSM), 21 heteroseksuelt smittede (HTX), tre smittet ved intravenøst stofbrug (PWID) to mor-barn-smittet, én via forurenede kanyler i sundhedsvæsenet i udlandet og 10 havde uoplyst smittevej. Af de 34 MSM med kendt hiv kom 16 (47 %) fra et vestligt land og 18 (53 %) fra Sydøstasien, Sydamerika, Mellemøsten eller Afrika. Blandt HTX kom 14 ud af 21 (67 %) fra Afrika syd for Sahara, Mellemøsten eller Thailand, mens syv (33 %) kom fra vestlige lande.
 
For alle anmeldte var der i 2017 fortsat en stigning i den andel, de allerede diagnosticerede udgjorde blandt de anmeldte, figur 1.

Boks 1. Det estimerede antal hiv-positive i Danmark, den udiagnosticerede andel samt antallet af sent testede pr. 31. december 2017

Blandt de 182 (149 mænd og 33 kvinder), der var diagnosticeret med hiv for første gang, var 105 (58 %) danskfødte (heraf fire andengenerationsindvandrere) og 77 (42 %) indvandrere, heriblandt to turister.

Blandt de 33 kvinder med nypåvist hiv blev ni fundet gennem den generelle screening af gravide. Fem var fra Afrika, to fra Sydøstasien og to fra Danmark.
Der blev ikke anmeldt nogen børn smittet ved fødslen i Danmark i 2017, men i gravidscreeningen blev der i 2017 fundet to kvinder af afrikansk herkomst, som tidligere var testet negative i gravid-screeningen. Den ene kvinde var under en graviditet i 2015 testet negativ, men blev i 2017 fundet positiv i gravidscreeningen. Barnet fra første graviditet (som var født i Danmark) blev efterfølgende testet hiv-positiv, hvilket betyder, at moderen var smittet i løbet af den første graviditet.

Den anden kvinde blev i 39. uge testet for hiv på grund af symptomer. Her blev hun fundet hiv-positiv, efter at være testet hiv-negativ i starten af gravidscreeningen.

Blandt de 105 danskfødte personer, der fik diagnosticeret hiv for første gang i 2017, var 62 MSM, 39 HTX, én PWID, én MTCT og to med uoplyst smittemåde.
Blandt MSM var 54 (87 %) smittet i Danmark og fem i henholdsvis USA, Tyrkiet, Indonesien, Peru og Israel. Der var tre med ukendt smitteland.
Blandt HTX var samtlige 10 kvinder smittet i Danmark. Blandt de danskfødte mænd var otte smittet i Danmark, 13 i Thailand, to i Filippinerne og tre i henholdsvis Indonesien, Frankrig og Sydafrika. For tre mænd var smitteland ikke angivet.

Blandt de 75 herboende indvandrere kom 22 (29 %) fra Afrika syd for Sahara, 17 (23 %) fra Central- og Østeuropa, 14 (19 %) fra Sydøstasien, fire (5 %) fra Vesteuropa, seks (8 %) fra Mellemøsten og Nordafrika (inklusive Tyrkiet), syv (9 %) fra Sydamerika, to (3 %) fra Nordamerika og tre (4 %) fra Grønland.

Blandt de 75 herboende indvandrere angav 32 (43 %) at være smittet i Danmark, 22 MSM og 9 HTX samt én, hvor smittemåde var uoplyst. Disse 32 havde 24 forskellige oprindelseslande fordelt over store dele af kloden.
Blandt de resterende 43 indvandrere var to anmeldt med ukendt smitteland og de øvrige 41 fordeltes på 23 forskellige smittelande, hovedsagelig i Afrika syd for Sahara, Sydøstasien og Østeuropa. I alt 24 (56 %) var HTX, 12 (28 %) MSM, tre PWID og tre MTCT. Én person var anmeldt med uoplyst smittemåde.

Seks af de 97 MSM (6 %) blev diagnosticeret ved de indledende prøver i forbindelse med inklusion i PrEP-projekter (PrEP, pre-exposure prophylaxis, er en forebyggende antiretroviral behandling til hiv-negative).

Der har i årene 2013 til 2015 været observeret et fald i antallet af danske MSM med ny-diagnosticeret hiv og en samtidig stigning i antallet af indvandrede MSM med ny-diagnosticeret hiv. Siden 2015 har antallet ligget stabilt i de to grupper, figur 2, og indvandrede MSM med hiv har således udgjort 35 % af alle ny-diagnosticerede MSM. Denne andel var 46 % for alle MSM anmeldt med hiv i Danmark i samme periode (ny-diagnosticerede såvel som kendt hiv diagnosticeret i udlandet).

Tabel 2 viser fordeling på landsdel og region. I alt 99 (54 %) havde bopæl i Region Hovedstaden.

Medianalderen for mænd var 37 år (spændvidde 1 – 73 år) og 35 år (spændvidde 5 – 70 år) for kvinder. Selvom aldersfordelingen blandt ny-diagnosticerede MSM har fluktueret noget de seneste seks år, figur 3, har der i hele perioden været en betydelig andel anmeldte over 40 år, og meget få har været under 20 år på diagnosetidspunktet.

CD4-tal ved diagnosen

Blandt de 182 personer diagnosticeret med hiv for første gang i 2017, forelå der hos 174 (96 %) oplysninger om CD4-tal ved diagnosen og/eller oplysninger om nylig smitte (negativ test og/eller akut hiv-sygdom) eller oplysning om aids ved diagnosen. For de resterende otte kunne CD4-tallet ikke indhentes.

CD4-tallet er en markør for hiv-virus’ påvirkning af det cellulære immunforsvar. CD4-tal under 350 celler pr. µl blod har gennem længere tid været indikation for at begynde højaktiv antiretroviral terapi (HAART)-behandling i Danmark, hvis ikke patienten selv har ønsket at begynde tidligere. Retningslinjerne er siden august 2015 ændret, så alle, der diagnosticeres med hiv, tilbydes at starte behandling med det samme, uanset CD4-tal ved diagnosen. CD4-tal under 350 og/eller aids på diagnosetidspunktet anvendes i denne opgørelse fortsat som markør for sent testede.

Blandt de 174 med oplyst CD4-tal, var der 78 (45 %), hvis CD4-tal ved diagnosen var lavere end 350 celler pr. µl, heriblandt 14 personer, der var vurderet som ny-smittede på baggrund af primær hiv-sygdom og/eller negativ hiv-test for nylig, mens 96 (55 %) havde CD4-tal på 350 eller derover.

Tiden fra smitte til diagnose blev estimeret på baggrund af oplysningerne om CD4-tal ved diagnosen, tidligere negative tests samt akut hiv-sygdom eller aids. Hvis der forelå oplysning om akut hiv-sygdom og/eller negativ test inden for et år, blev patienten vurderet som ”smittet inden for 1 år”.

Blandt 96 MSM med oplyst CD4-tal havde 66 (69 %) CD4-tal >349 eller tegn på ny-smitte ved diagnosen, mens 30 (31 %) var sent testet (CD4 tal under 350). Blandt 70 HTX med oplyst CD4-tal havde 37 (53 %) CD4-tal >349 eller tegn på ny-smitte ved diagnosen, mens 33 (47 %) var sent testet.

Aids

I alt 38 personer blev anmeldt med aids i 2017.
Blandt 182 ny-diagnosticerede med hiv blev 25 (14 %) diagnosticeret med en aids-definerende sygdom samtidig med hiv-diagnosen, heriblandt 15 HTX, ni MSM og én PWID. Herudover blev der diagnosticeret en person med primær hiv-sygdom, som desuden havde en aids-definerende sygdom på diagnosetidspunktet. I 2017 blev fire personer med kendt hiv, som ikke tidligere var anmeldt, diagnosticeret med aids. Herudover var der otte personer, der tidligere var anmeldt med hiv, som i 2017 blev anmeldt med aids (fem HTX og tre MSM). Perioden fra hiv-diagnosen til aids-diagnosen varierede hos de 12 aids-anmeldte med tidligere kendt hiv fra et halvt til 19 år. De hyppigste aids-definerende diagnoser var Pneumocystis jirovecii-pneumoni (13 tilfælde), tuberkulose (fire tilfælde) tre tilfælde af hhv. cerebral toxoplasmose, hiv-wasting, Burkitt lymfom og candida i spiserøret.

Checkpoint

Checkpoint er AIDS-fondets teststeder for MSM og indvandrere, hvor man uden forudgående aftale kan blive testet for hiv og syfilis og få svar med det samme. I alt 13 personer blev testet hiv-positive, syv danskere og seks indvandrere,12 var MSM, én mand var HTX. Herudover blev èn mand testet positiv, men viste sig at være kendt hiv-positiv.
I alt 13 af de 182 ny-diagnosticerede (7 %) var testet på Checkpoint og således var 13 % af de 96 ny-diagnosticerede MSM fundet i Checkpoint.

Transmitteret resistens blandt personer med nypåvist hiv

Opgørelsen omfatter alle hiv-patienter, der er blevet inkluderet i SERO-projektet, hvor ny-diagnosticeredes hiv-virus bliver type- og resistens-bestemt i perioden 2015-2017, og hvor det har været muligt at sekventere pol-genet i hiv-1. Dette drejer sig om i alt 349 patienter, hvoraf 207 er smittet i Danmark, 121 er smittet i udlandet, og for 21 kendes smittelandet ikke.

I alt var der 18 patienter med transmitteret resistens, hvoraf 11 var smittet i Danmark og syv var smittet i udlandet ud af i alt henholdsvis 61 og 37 undersøgte patienter. Dette svarer til, at 18 % af hiv-1 smittede i Danmark havde resistens ved diagnosetidspunktet, mens dette var tilfældet for 19 % af hiv-1 smittede i udlandet.

Resistensmutationerne fordelte sig i 2017 mellem alle de tre primære antiretrovirale (ARV) behandlingsgrupper, der anvendes til højaktiv antiretroviral terapi (HAART): nonnukleosidhæmmere (NNRTI), nukleosidhæmmere (NRTI) og proteasehæmmere (PI). Fordelingen af disse resistensmutationer per behandlingsgruppe de seneste tre år, opdelt på patienter smittet i Danmark og smittet i udlandet er vist i figur 4. Da der er tale om små tal, kan udsvingene ikke tillægges nogen statistisk signifikans.

Pre-exposure profylaxis (PrEP) er godkendt af Sundhedsstyrelsen til brug for personer i risiko for at blive smittet med hiv. PrEP (Truvada^®) består af de to nukleosidhæmmere: emtricitabine (FTC) og tenofovir (TDF). Blandt de ny-diagnosticerede undersøgt i Sero-projektet var der fire patienter med potentielt lavt til intermediært resistensniveau imod TDF, og én patient med et højt resistensniveau imod FTC. Der var dog ingen af disse patienter, der havde hiv-1 med resistens imod begge stoffer. Den lave forekomst af resistensmutationer, hvoraf ingen fuldt vil hæmme PrEP, forventes derfor ikke at påvirke effektiviteten af PrEP.

Hiv-subtyper blandt ny-diagnosticerede patienter

Blandt ny-diagnosticerede hiv-1-patienter, smittet i Danmark, udgjorde subtype B 57 % (37 personer) i 2017, figur 5. Udover subtype B, var de hyppigst forekommende subtyper blandt personer smittet i Danmark i 2017: CRF01 (10 personer), A (fem personer) og CRF02 (fire personer). Derudover var der et mindre antal personer smittet i Danmark (ni personer) med subtyperne C, D, F og G eller forskellige rekombinante virusformer.

Blandt personer smittet i udlandet udgjorde subtype B i 2017 51 % (21 personer), mens CRF01, A, C var mindre hyppige, dog mindst fire personer for hver subtype. Der var således i 2017 ingen markant forskel på subtypefordelingen blandt personer smittet i Danmark og i udlandet.

Denne årsopgørelse er omtalt i EPI-NYT 42-44/18.