Hepatitis C, akut og kronisk - opgørelse over sygdomsforekomst 2019-2020

Årsopgørelse for hepatitis C i Danmark 2019-2020

I 2019 modtog Afdeling for Infektionsepidemiologi og Forebyggelse i alt 123 og i 2020 i alt 165 anmeldelser af hepatitis C.

Akut hepatitis C

Anmeldte tilfælde af akut hepatitis C dækker som regel over asymptomatiske tilfælde påvist ved screeninger i forbindelse med fx udlevering af forebyggende medicin mod hiv-smitte (PrEP), kontrol for hiv-infektion m.v., og som betegnes akutte, da der foreligger en nylig negativ test for hepatitis C.

I 2019 blev der anmeldt 11 tilfælde (heraf syv mænd) af akut hepatitis C.

I 2019 var medianalderen 44 år (spændvidde 28-52 år). Ti var anmeldt som smittet i Danmark og én som smittet i udlandet (Thailand). Som formodet smittevej blev fem tilfælde angivet som mænd, der har sex med mænd (MSM), fire som intravenøst stofbrug, én som heteroseksuel kontakt (formodet smittet efter sex med person med kendt hepatitis C-smitte) og én som en ulykke involverende blod. Sidstnævnte var en turist smittet udenfor Danmark. Blandt de fem tilfælde, som var anmeldt som smittet ved homoseksuel kontakt, var tre smittet med hiv, mens to ikke havde hiv.

I 2020 blev der anmeldt tre tilfælde (alle mænd) af akut hepatitis C, og medianalderen var 43 år. To var anmeldt som smittet i Danmark, heraf én med homoseksuel kontakt som formodet smittevej (ikke hiv-smittet), og én som intravenøst stofbrug. Det sidste tilfælde blev anmeldt med ukendt smittevej og smitteland, da tilfældet blev opdaget hos en afdød, og hvorvidt der således reelt var tale om et akut eller et kronisk tilfælde er uvist.

Kronisk hepatitis C

Der blev i 2019 anmeldt 112 tilfælde, og i 2020 162 tilfælde af kronisk hepatitis C. Af disse var 80 (71%) hhv. 118 (73%) mænd. Andelen af mænd har siden 1991 ligget mellem 63% og 73% af anmeldte tilfælde af kronisk hepatitis C.

Medianalderen i 2019 var 49 år for mænd (spændvidde 21-78 år) og 42 år for kvinder (spændvidde 22-67 år). I 2020 var medianalderen for mænd 50 år (spændvidde 23-68 år) og 45 år for kvinder (spændvidde 23-75 år), figur 1a og b.

Medianalderen har været gradvist stigende gennem årene fra knap 40 år i 1991 til aktuelt knapt 50 år for kronisk hepatitis C og fra knapt 35 år til knapt 45 år for akut hepatitis C, figur 2.

Tabel 1 viser fordelingen på region og landsdel samt anmelde-incidensen pr. 10⁵ borgere.

Smitteforhold

Formodet smitteland var i 2019 angivet for 86 anmeldte tilfælde (77%). Af disse havde i alt 66 (77%) erhvervet infektionen i Danmark, mens 20 (23%) var smittet i et af i alt 13 andre lande. I 2020 var formodet smitteland angivet for 139 af anmeldte tilfælde (86%). Af disse havde i alt 117 (84%) erhvervet infektionen i Danmark, mens 22 (16%) var smittet i et af i alt 16 andre lande.

Oversigt over formodet smitteland fremgår af tabel 2.

Over tid er andelen af anmeldte tilfælde, som formodes smittet i Danmark, faldet fra ca. 95% omkring år 2000 til ca. 75% i 2020.

I den samme periode er andelen af anmeldte tilfælde, som formodes smittet i Østeuropa, steget fra ca. 1% omkring år 2000 til ca. 7% omkring år 2020. Udviklingen for de øvrige regioner har været nogenlunde stabil, figur 3. Andelen af anmeldelser med ukendt eller uoplyst smitteland har været jævnt stigende fra mellem 0% og 7% frem til 2009 til mellem 6% og 23% de seneste 5 år.

Smittemåde fremgår af tabel 3.

Intravenøst stofbrug var den hyppigste smittemåde med 80 tilfælde (71%) i 2019 hhv. 123 (76%) i 2020 blandt anmeldte personer. Af disse var 52 (65%) hhv. 100 (81%) smittet i Danmark.

I 2019 var én (0,9%) person anmeldt som nosokomielt smittet via blodtransfusion i udlandet. I 2020 var seks (4%) personer anmeldt som nosokomielt smittet. Én person angives formodet smittet i Danmark via blodtransfusion for 25 år siden. De resterende angives smittet i udlandet via transfusion eller operation foretaget primært i Østeuropa.

I 2019 var fire (4%) personer anmeldt som heteroseksuelt smittet, heraf to i Danmark og to i et ukendt smitteland. Én havde ukendt hiv-status, mens de øvrige ikke var hiv-smittet, og der forelå ingen oplysninger om intravenøst stofbrug. Også i 2020 var fire (2%) personer anmeldt som heteroseksuelt smittet, alle i Danmark. Ingen var hiv-smittet, og der var ingen oplysninger om intravenøst stofbrug.

I 2019 var to personer (2%) anmeldt smittet som MSM, begge i Danmark, og ingen af dem havde hiv. I 2020 var ingen anmeldt som smittet som MSM.

I 2019 blev der ikke anmeldt nogen tilfælde af mor-barn-smitte, mens der i 2020 blev anmeldt fem (3%) tilfælde. Ét af disse tilfælde var formodet smittet i Danmark af mor, som var tidligere stofbruger, og personen blev diagnosticeret i voksenalderen. De øvrige tilfælde var ligeledes påvist hos voksne personer født i andre lande, primært afrikanske.

I 2019 blev fire (4%) tilfælde anmeldt som smittet via tatovering, heraf tre smittet i Danmark. For to af disse var det angivet, at tatoveringen fandt sted for mange år siden, mens der for den sidste ikke var angivet yderligere oplysninger. For den fjerde var smitteland opgivet som ukendt, dog ikke i Danmark.

I 2020 blev syv (4%) tilfælde anmeldt som smittet via tatovering, heraf ét tilfælde i Danmark. Der var ikke angivet yderligere oplysninger om dette tilfælde. De øvrige var angivet som smittet i Østeuropa, Sverige (hos uautoriseret tatovør), Pakistan og Thailand.

I 2019 var der 21 personer, for hvem smittemåde var ukendt eller uoplyst. Heraf var seks formodet smittet i Danmark, mens de øvrige var formodet smittet i Mellemøsten, Asien eller Rusland, og fem var anmeldt med ukendt smitteland. Elleve var kendt hiv-negative, mens ti havde ukendt hiv-status.

Af de 17 personer, for hvem smittemåde var ukendt eller uoplyst i 2020, var ti formodet smittet i Danmark, mens de øvrige ligeledes var formodet smittet i Østeuropa, Asien eller Thailand, og smitteland var ukendt for to. Fem var kendt hiv-negative, mens hiv-status var ukendt for de øvrige.

Blandt personer, som formodedes smittet i Danmark, faldt andelen af anmeldelser, som angav intravenøst stofbrug som smittemåde fra år 2000 til 2008, hvorefter andelen har stabiliseret sig, og siden 2010 har ligget omkring 80-85%, figur 4.

Denne opgørelse er også omtalt i EPI-NYT 34/21.