Hepatitis C, akut og kronisk - opgørelse over sygdomsforekomst 2017

Akut hepatitis C 2017

I 2017 modtog Afdeling for Infektionsepidemiologi og Forebyggelse, Statens Serum Institut, 12 anmeldelser af tilfælde af akut hepatitis C, 11 blandt mænd og én blandt kvinder. Medianalderen var 47 år (spændvidde 25-83 år). Syv mænd og én kvinde var anmeldt som smittet i Danmark, tre ved iv. stofbrug, tre ved homoseksuel kontakt og to ved heteroseksuel kontakt. En af de sidstnævnte var en kvinde, der tidligere var smittet af sin mand, som var kendt hepatitis C-bærer. Kvinden havde selv clearet sin hepatitis C-infektion, men var nu gensmittet med den samme genotype. Hun blev anmeldt først med akut, senere med kronisk hepatitis C. Blandt personer smittet udenfor Danmark var tre mænd, der har sex med mænd (MSM), smittet i henholdsvis Canada, Belgien samt med ukendt smitteland. Én mand var smittet ved iv. stofbrug i ukendt smitteland. Alle de seks MSM var kendt hiv-positive.

Kronisk hepatitis C 2017

I 2017 blev der anmeldt 180 tilfælde af kronisk hepatitis C, heraf var 126 (70 %) mænd og 54 (30 %) kvinder. Medianalderen var 48 år for mænd (spændvidde 21-79 år) og 52 år for kvinder (spændvidde 20-83 år), figur 1.

Tabel 1 viser fordelingen på region og landsdel samt anmelde-incidensen pr. 10⁵ borgere.

Smitteforhold

I alt 126 (70 %) havde erhvervet infektionen i Danmark, mens 32 (18 %) var smittet i 21 andre lande, og smitteland var uoplyst for 22 (12 %). Smittemåde fremgår af tabel 2.

Iv. stofbrug var den hyppigste smittemåde med 115 (64 %) anmeldte personer. Af disse var 100 (87 %) smittet i Danmark.

Der var 14 (8 %) personer, der i 2017 var anmeldt som nosokomielt smittet. Blandt disse 14 var seks født i Danmark (tre kvinder og tre mænd), og smittet i henholdsvis Danmark (fem personer) og Egypten (én person). Fire af personerne smittet i Danmark var smittet gennem blodtransfusion før 1991, hvor screening af donorblod for hepatitis C blev indført. Én person, smittet i Danmark, var en immunsupprimeret dialysepatient, tidligere nyretransplanteret to gange og formodet smittet ved operation eller dialyse. Personen smittet i Egypten formodes at være blevet smittet under en indlæggelse i 1970´erne. For syv ud af de otte nosokomielt smittede immigranter var smitte sket før ankomst til Danmark. Den sidste var anmeldt som smittet i Danmark eller Island ved blodtransfusion før 1991.

Ti personer var anmeldt som heteroseksuelt smittet, heraf syv i Danmark, én i Tyrkiet, én i Malaysia og for den sidste var smitteland ukendt. Blandt de heteroseksuelt smittede havde fem haft samvær med en person med kendt hepatitis C, herunder den kvinde, der først var anmeldt som akut smittet (se ovenfor). Ingen af de 10 var kendt hiv-positive, og der forelå ingen oplysninger om iv. stofbrug for ni af dem, mens der udtrykkeligt var anført ”aldrig IDU” for den sidste.

To personer var anmeldt som homoseksuelt smittet, begge kendt med hiv og smittet i henholdsvis Thailand (før ankomst til Danmark) og Danmark.

Fire personer var anmeldt som smittet ved fødslen, to i udlandet, før ankomst til Danmark (Sri Lanka og Pakistan). De to sidste var meldt som smittet i Danmark, i henholdsvis 1980'erne og 1990'erne.

Tatovering var identificeret som mest sandsynlige smittevej i tre tilfælde. To var danskfødte, anmeldt som smittet i henholdsvis Thailand (under turistrejse) og Danmark (uautoriseret tatovør). Den sidste person var af polsk oprindelse, men ingen information om smitteland forelå. Tre personer var anmeldt som smittet ved stik-uheld, én svensk og to danske. To af personerne havde angivet stikuheld på bekendtes kanyler, men aldrig selv haft iv. stofbrug. For den sidste var det ikke specificeret, hvorledes uheldet var sket. Én var smittet i Grækenland og to i Danmark.

Denne opgørelse er omtalt i EPI-NYT 12/18