Gonorré - opgørelse over sygdomsforekomst 2018

Gonorré 2018

Der blev i 2018 registreret 3.206 tilfælde af gonorré i Den Danske Mikrobiologidatabase (MiBa). Dertil kommer 45 tilfælde, som kun var anmeldt til Meldesystemet for Infektiøse Sygdomme (MIS). Disse i alt 3.251 tilfælde fordelte sig på 3.072 personer, idet 2.915 personer var registreret med ét tilfælde, 139 personer med to, 15 personer med tre, to personer med fire og én person med fem tilfælde. I alt 2.015 (62 %) af tilfældene forekom blandt mænd og 1.236 (38 %) blandt kvinder. Denne kønsfordeling var uændret i forhold til de seneste to år. Køns- og aldersfordelingen for samtlige registrerede tilfælde fremgår af tabel 1.

Medianalderen for de 3.251 registrerede tilfælde var for mænd 28 år (spændvidde 13-85 år) og for kvinder 23 år (spændvidde 13-67 år).

Den aldersgruppe, der var hyppigst forekommende, var 20-24 år både blandt kvinder og mænd (33 % blandt kvinder og 24 % blandt mænd).

I alt 2.192 (67 %) af tilfældene var anmeldt til MIS.

Der blev registreret 10 børn under 15 år med seksuelt overført gonorré, hvoraf fem var anmeldt til MIS. Otte var 14 år, og to var 13 år.

Geografisk fordeling

Tabel 2 viser incidensen af gonorré i hver landsdel.

SSI modtog gonokokisolater fra 1.067 unikke tilfælde af gonorré, der var dyrkningspåvist i 2018 i landets KMA’er. Det svarer til 33 % af alle registrerede tilfælde af gonorré (42 % i 2017). De modtagne isolater stammede fra patienter, hvis fordeling på køn og aldersgruppe svarede til fordelingen blandt alle registrerede tilfælde. Tal fra MiBa viser, at der ikke har været et fald i Region Midtjyllands andel af samtlige laboratoriemæssige gonokokdiagnoser (16 % i 2017 og 14 % i 2018).

Andelen af isolater fra patienter i Region Midtjylland var imidlertid 10 % i 2017 men kun 6 % i 2018.
Dette skyldes formentlig, at Region Midtjylland i marts 2018 ophørte med at foretage dyrkning for gonokokker, idet sådanne prøver skulle sendes til SSI. Dette er sket i væsentlig mindre omfang end oprindelig antaget, og da transporttiden i et stort antal tilfælde har været over et døgn på trods af den arrangerede prøveopsamlingsordning, må det antages, at en væsentlig del af de negative dyrkninger har været falsk negative.

Smitteforhold

Blandt 2.192 klinisk anmeldte tilfælde af seksuelt overført gonorré var 1.350 hos mænd og 842 hos kvinder. Blandt de 1.350 tilfælde hos mænd var 722 (53 %) erhvervet ved heteroseksuel smitte og 579 (43 %) ved homoseksuel smitte. I 49 (4 %) af tilfældene var smittemåden uoplyst.
Blandt de 842 tilfælde hos kvinder var 831 (99 %) anmeldt som heteroseksuelt smittet, 11 (1 %) som homoseksuelt smittet, figur 1.
Blandt kvinderne var 26 (3 %) af tilfældene oplyst at være gravide. Fire kvinder og to mænd var oplyst at være prostituerede.

Der var oplysning om herkomst for 2.190 af de anmeldte tilfælde af seksuelt overført gonorré, hvoraf 1.666 (76 %) forekom blandt danskere, 416 (19 %) blandt indvandrere, 101 (5 %) blandt andengenerationsindvandrere og syv (0,3 %) blandt turister.

Blandt 550 tilfælde hos mænd, der var smittet af mænd, og hvor smitteland var oplyst, var 471 (86 %) smittet i Danmark, mens denne andel var 91 % (640/701) blandt heteroseksuelt smittede mænd. Blandt kvinder med oplyst smitteland var 97 % (736/755) smittet i Danmark.

Blandt de 161 tilfælde (141 mænd og 20 kvinder), der var erhvervet i udlandet, var 33 erhvervet i Thailand: 23 var mænd smittet af kvinder, otte var mænd smittet af mænd, og én var en kvinde smittet af en mand. Den sidste var en mand med uoplyst smittemåde. De øvrige 128 fordelte sig på 40 lande i hele verden.

Gonorré og hiv

Oplysninger om hiv-status forelå for 533 (97 %) ud af 550 mænd, der var anmeldt som smittet af mænd. Blandt disse var 109 (20 %) hiv-positive; heraf var 107 kendt med hiv tidligere, og de øvrige to var anmeldt med ny-påvist hiv. Blandt 722 mænd, som oplyste at være heteroseksuelt smittede, var 475 (66 %) undersøgt for hiv. Heraf var én anmeldt som kendt hiv-positiv. Blandt 842 kvinder var 566 (67 %) undersøgt for hiv. To kvinder med oprindelse i hhv. Afrika og Grønland havde kendt hiv, alle de øvrige var hiv-negative.

Antibiotikafølsomhed

Isolaterne blev undersøgt for ceftriaxon-, azithromycin- og ciprofloxacinfølsomhed ved bestemmelse af MIC (mindste hæmmende koncentration, mg/L) samt for penicillinasedannelse, der er udtryk for højresistens mod penicillin.

Ciprofloxacinresistens blev påvist hos 40 % (28 % i 2017 og 18 % i 2016), figur 2.

Ceftriaxonresistens blandt gonokokker er konstateret flere steder i verden, ligesom der er fundet svigt af behandling med dette stof. I januar 2017 blev der i Danmark anmeldt et tilfælde af urethral gonorré hos en mand, hvor det indsendte isolat udviste marginal resistens for ceftriaxon og nedsat følsomhed for azithromycin, dvs. de to stoffer der indgår i den anbefalede kombinationsbehandling,

Det omtalte tilfælde er nævnt i EPI-NYT 18/17. 
Patienten blev behandlet efter gældende retningslinjer, og fandtes negativ ved NAT ved efterkontrol, ligesom der ikke foreligger kendte sekundærtilfælde. Der er ikke siden da rapporteret om andre lignende situationer. Der er således stadig ikke forekommet behandlingssvigt i Danmark.
Ceftriaxon er et cephalosporin, som er omfattet af Sundhedsstyrelsens vejledning om ordination af antibiotika til landets læger.

Der er i den forløbne periode ikke registreret hverken behandlingssvigt eller fremkomst af ceftriaxonresistente gonokokker.

Azithromycinresistens fandtes ligesom i 2017 hos 6 % af isolaterne og nedsat følsomhed hos 4 % (hhv. 1 % og 6 % i 2016 og 1 % og 16 % i 2015). Fra og med 1. januar 2019 er der af European Committee on Antimicrobial Susceptibility Testing (EUCAST) foreslået ny afgrænsning mellem resistens og følsomhed, idet azithromycin ved behandling af gonorré ikke bør anvendes som monoterapi, men altid sammen med et andet antibiotikum, hovedsagelig ceftriaxon. Anvendelse af den nye afgrænsning ville have ført til, at 1 % af isolaterne fra 2018 skulle rubriceres som resistente.
Der påvistes penicillinasedannelse hos 10 % (9 % i 2017 og 7 % i 2016).

Et isolat anses for at være ceftriaxonfølsomt, hvis MIC-værdien er ≤ 0,125 mg/L og resistent ved MIC > 0,125 mg/L. I 2004 havde 73 % af isolaterne MIC på højst 0,008 mg/L (figur 3). I 2009 var denne andel halveret til 37 %, men denne bekymrende udvikling i retning af gradvist stigende MIC-værdier vendte derefter, og i 2016 var andelen steget til 93 % (92 % i 2016 og 83 % i 2015).

Der blev i 2017 påvist ét tilfælde med ceftriaxon-MIC på 0,25 mg/L, dvs. marginalt resistent, og azithromycin-MIC på 0,5 mg/L (nedsat følsom). Lignende fund blandt de indsendte isolater er ikke gjort i 2018.

Både ciprofloxacin- og azithromycinresistens forekom betydeligt hyppigere blandt mænd (henholdsvis 47 % (310/656) og 13 % (88/656) end blandt kvinder (henholdsvis 27 % (112/411) og 5 % (22/411)).

Ciprofloxacinresistens forekom væsentligt hyppigere blandt patienter på 30 år og derover. Der var ingen sikker sammenhæng mellem alder og azithromycinresistens.

Ciprofloxacinresistens påvistes blandt isolater fra 44 % af patienter fra venerologiske klinikker, 38 % af patienter set på hospitaler og 34 % af patienter hos praktiserende læger.

Blandt både kvinder og mænd (uanset seksuel orientering) var forekomsten af ciprofloxacinresistens højere ved smitte i udlandet end ved smitte i Danmark, tabel 3. 

For personer smittet i Danmark var forekomsten af ciprofloxacinresistens højest for MSM (38 %), efterfulgt af heteroseksuelle mænd (28 %) og lavest for kvinder (20 %). Det kan undre, at de to sidstnævnte ikke udviser samme niveau.

Særlige antibiotika

Én gang om året undersøger referencelaboratoriet som led i et EU-samarbejde godt og vel 100 konsekutivt indsamlede isolater over for et udvidet panel af antibiotika. I 2018 fandt man blandt 120 isolater ingen, der var resistente over for cefixim (et peroralt cefalosporin) eller for spectinomycin. I 2017 var 0,8% resistente over for cefixim, men ingen i 2015 og 2016. Ingen var resistente over for spectinomycin i årene 2015-2017. Ingen af stofferne er markedsført i Danmark.

Særlige anatomiske lokalisationer

Fem af isolaterne var fra øjenprøver, ét fra en kvinde, der samtidig var dyrkningspositiv for gonokokker i cervix, svælg, rektum og uretra, og fire fra mænd (24 år og 70 år). En af disse fik tre måneder senere påvist gonokokker i urethra. Hos en mand blev der dyrket gonokokker i ledvæske.

Denne årsopgørelse er også omtalt i EPI-NYT 35-36/19.