Overvågning af fødevarebårne sygdomme

De mikroorganismer, som ofte smitter gennem fødevarer, kan opdeles i to grupper:

• Zoonoser, som overføres naturligt fra dyr til mennesker gennem fødekæden. I Danmark er salmonella og campylobacter de to mest almindelige fødevarebårne bakterielle zoonoser.
• Ikke-zoonotiske, som skyldes direkte eller indirekte forurening af maden med afføring fra mennesker.
  - Roskildesyge (viral gastroenterit pga. norovirus) kan fx smitte på denne måde
  - Rejsediarré som følge af fødevarebåren E. coli eller shigellainfektion er et andet eksempel på ikke-zoonotisk smitte.

Fødevarer kan være blevet forurenet med sygdomsfremkaldende organismer under produktion, forarbejdning samt ved tilberedning og servering. Personer, der udskiller bakterier eller virus, kan bidrage til, at mad bliver forurenet.

Hyppigst ses de fødevarebårne infektioner som årsag til akut mave-tarm-infektion med diarré. I reglen er en madforgiftning en godartet sygdom, som går over af sig selv. For de sygdomsfremkaldende tarmbakterier gælder dog, at de i nogle få procent giver senfølger.

Anmeldelse af vand- eller fødevarebåren infektion

Vand- eller fødevarebåren infektion med mistanke til et bestemt måltid eller fødevare er individuelt anmeldelsespligtig til Styrelsen for Patientsikkerhed og SSI.

Andre fødevarebårne infektioner

Der eksisterer også fødevarebårne infektioner, der ikke viser sig med madforgiftningssymptomer.

Listeria monocytogenes kan give alvorlige sygdomme især hos svækkede personer.

Visse former for leverbetændelse (hepatitis A og E) er hyppigt fødevarebårne.

Variant Creutzfeldt-Jakobs sygdom er et af de seneste eksempler på en sygdom, hvor fødevarebåren smitte spiller en rolle, idet smittestoffet (prioner) hos kvæg forårsager kogalskab (bovin spongiform encephalitis, BSE).

Laboratoriemeldesystemet

De forskellige mikroorganismer overvåges gennem Laboratoriemeldesystemet.

Hvordan opdages fødevarebåren sygdom?

Udbrud af fødevarebårne sygdomme kan opdages på flere måder:

• Anmeldelser fra læger
• Henvendelse fra borgere til fødevare- eller sundhedsmyndigheder
• Ophobede tilfælde opdaget gennem laboratorieovervågningen
• Registrering af identiske "fingeraftryk" ved typebestemmelse af bakterier eller virus – en stærk indikation på en fælles smittekilde.

Specifikke sygdomme, der overføres via fødevarer

Virus:

• Rotavirus
• Norovirus (calicivirus)
• Enterisk adenovirus
• Astrovirus.

Bakterier:

• Diarréfremkaldende Escherichia coli
• Campylobacter jejuni/coli
• Salmonella enterica
• Shigella spp.
• Yersinia enterocolitica
• Vibrio cholerae
• Listeria monocytogenes.

Parasitter:

• Cryptosporidium parvum
• Giardia lamblia (intestinalis)
• Entamoeba histolytica.