Overvågning af befolkningens dødelighed

 
Figuren viser antal registrerede dødsfald per 100.000 person-uger, uanset årsag det seneste år. 

Den danske dødelighed er opgjort i antal, for alle aldre og fordelt på aldersgrupper.

 

Den historiske observerede og forventede dødelighed per 100.000 person-uger for alle aldre er vist i nedenstående figur.

NB: Modellen til estimering af det forventede antal dødsfald er blevet ændret fra og med uge 47, 2022, sådan at befolkningsstørrelser indgår i beregningerne af forventet dødelighed. Dette betyder, at grafen før og efter uge 47, 2022 ikke er direkte sammenlignelig.

 

Overdødelighed for vintersæsonen (uge 40 – 20)

SSI opgør hvert år overdødeligheden af alle årsager i befolkningen for vintersæsonen, det vil sige fra uge 40 i efteråret til uge 20 i foråret. Ud fra dette kan bl.a. alvorligheden af sæsonens influenzaepidemi vurderes.

NB: Modellen til estimering af det forventede antal dødsfald er blevet ændret fra og med uge 47-2022, sådan at befolkningsstørrelser indgår i beregningerne af forventet dødelighed. Derfor er estimater fra sæson 2022/2023 og efterfølgende sæsoner ikke direkte sammenlignelige med tidligere sæsoner.

Tabellen opdateres årligt baseret på data registreret i uge 26.

Overdødelighed for sommersæsonen (uge 21 – 39)

I sommersæsonen kan der være overdødelighed fx i perioder med hedebølger. Hver år opgøres overdødeligheden, af alle årsager, for sommersæsonen fra uge 21 til uge 39.

NB: Modellen til estimering af det forventede antal dødsfald er blevet ændret fra og med uge 47, 2022, sådan at befolkningsstørrelser indgår i beregningerne af forventet dødelighed. Dette betyder, at estimater for sæsonen 2023 ikke er direkte sammenlignelig med tidligere sæsoner.

Tabellen viser overdødelighed af alle årsager som en rate per 100.000 person-år med tilhørende 95%-referenceinterval (lyseblå baggrund) samt overdødelighed af alle årsager i faktiske tal med tilhørende 95%-referenceinterval (hvid baggrund).

Tabellen opdateres årligt baseret på data registreret i uge 45.

Influenzarelateret dødelighed

Udover at opgøre den samlede overdødelighed i befolkningen gennem vintersæsonerne (uge 40 til uge 20), opgøres den influenzarelaterede dødelighed ved brug af en influenzaspecifik statistisk model, hvor der tages højde for omfanget af influenza og temperaturer for hver uge igennem sæsonen (se nærmere nedenfor)

Tabellen opdateres hvert år i uge 26.

Estimaterne for den influenzarelaterede dødelighed adskiller sig fra estimaterne for den samlede overdødelighed. Den influenzarelaterede dødelighed giver en vurdering af, hvor mange personer der døde i den pågældende sæson pga. influenza, mens den samlede overdødelighed af alle årsager viser, hvor mange flere personer der døde end forventet. Det sker sommetider, at den influenzarelaterede dødelighed estimeres til at være højere end den samlede overdødelighed af alle årsager. Dette kan ske, hvis det forventede niveau i modelberegningen bliver sat for højt, da der ikke tages højde for godartede effekter på dødelighed som følge af fx en særlig mild vintersæson.

< >Se her for mere information om influenza.

Hvorfor overvåges befolkningens dødelighed?

Sundhedstrusler, som epidemier (influenza, RS-virus, covid-19), hedebølger og katastrofer som jordskælv og omfattende ulykker, kan påvirke en befolknings dødelighed. For at kunne reagere på alvorlige sundhedstrusler, er det vigtigt, at stigninger opdages så tidligt så muligt. Det gælder især alvorlige hændelser, hvor dødelighed og sygdomsbyrde ikke på forhånd er kendt fra andre data. Dødelighed er objektivt og præcist mål, og dødelighedsovervågning er derfor et vigtigt redskab til at følge en befolknings sundhedstilstand, som har været brugt verden over i mange årtier.

I Danmark overvåges dødeligheden for den samlede befolkning og for aldersgrupperne: 0-14 år, 15-44 år, 45-64 år, 65-74 år, 75-84 år og 85+ år. Overvågningen af dødeligheden i den samlede befolkning anvendes til hurtigt at kunne observere udsving i dødeligheden på tværs af befolkningen uafhængig af alder, dvs. den giver et overordnet mål for niveauet af dødelighed i samfundet. Mens dødeligheden i aldersgrupperne overvåges for at vurdere om der er aldersgrupper, som er i speciel stor risiko, og hvilken betydning en kendt trussel eller hændelse kan have for den pågældende aldersgruppes dødelighed.

Hvad er tidstro overvågning af dødeligheden?

For at reagere på alvorlige sundhedstrusler er det vigtigt at stigninger i dødeligheden opdages og kvantificeres så hurtigt så muligt. Derfor er det vigtigt, at overvågningen af dødeligheden er tidstro. Der kan være en mindre forsinkelse i registrering af dødsfald, hvorfor der korrigeres for denne forsinkelse.

Hvad betyder det, at overvågningen dækker alle dødsfald uanset årsag?

Alle dødsfald inkluderes i denne overvågning og der tages ikke højde for dødsårsager. Dette er bl.a. nødvendigt for at få en så tidstro overvågning af dødeligheden som muligt, idet registreringen af dødsårsager er væsentligt mere forsinket end registreringen af selve dødsfaldet. Dødsårsager er desuden til en vis grad åbent for lægernes fortolkninger, hvorimod ændringer i den samlede dødelighed er et objektivt mål for betydningen af en alvorlig sundhedstrussel eller hændelse.

Hvor ofte opgøres dødeligheden?

Dødeligheden opgøres, og opdateres på SSI’s hjemmeside hver tirsdag, med de data der er tilgængelige op til den seneste uge.

Hvad er datagrundlaget for overvågningen?

Information om antallet af dødsfald samt befolkningsstørrelse i forskellige aldersgrupper fås løbende fra cpr-registeret.

Hvad er det registrerede antal dødsfald?

Det registrerede antal dødsfald er de dødsfald, der er registreret i cpr-registeret på et givet tidspunkt, fx når data trækkes hver tirsdag til den ugentlige opgørelse af dødeligheden.

Hvad er den forventede dødelighed?

Den forventede dødelighed estimeres som antallet af døde der kan forventes, når ikke der er alvorlige sundhedstrusler eller epidemier. Dødeligheden er typisk højere om vinteren på grund af respiratoriske patogener og hård kulde, og lavere om sommeren. Perioder hvor der erfaringsmæssigt kan forekomme stigninger i dødeligheden sker blandt andet under en epidemi af visse smitsomme sygdomme som influenza, RS-virus, covid-19, eller ekstreme temperaturer. Da flere af disse sygdomme er almindeligt forekommende, skal forventet dødelighed forstås som det bedste niveau, vi kan forvente at opnå. Dette betyder fx at man om vinteren kun sjældent vil opleve at dødeligheden er på det forventede niveau, da der ofte cirkulerer en del infektioner, der kan påvirke dødeligheden.

Formålet med selve overvågningen er at kunne opdage stigninger i dødeligheden uden unødige forsinkelser. Derfor må det forventede antal dødsfald baseres på perioder med gunstige/optimale forhold. Det forventede antal dødsfald estimeres, med en statistisk model, på baggrund af antallet af døde, der er registreret de foregående fem år, i perioder af året hvor der sjældent observeres forhøjet dødelighed. Det drejer sig typisk om ugerne 16 til 25 i foråret og ugerne 37 til 44 i efteråret. I alle tilfælde vil den forventende dødelighed omfatte sæsonvariationer.

Det skal bemærkes, at den forventede dødelighed opgøres for hhv. den samlede befolkning og de enkelte aldersgrupper hver for sig. Det betyder, at det summerede antal forventede døde i aldersgrupperne ikke nødvendigvis vil være identisk med det forventede antal døde opgjort for den samlede befolkning.

Hvad betyder det, at antallet af dødsfald er korrigeret for forsinkelse i registrering?

Der er en vis forsinkelse i registrering af dødsfald i cpr-registeret. De seneste ugers registrerede dødsfald bliver derfor korrigeret (fremskrevet) for denne forsinkelse på baggrund af det tidligere registreringsmønster (mørkeblå versus gul linje i graferne).

Hvad er forskellen på den samlede dødelighed og den aldersspecifikke dødelighed?

Dødeligheden opgøres dels totalt for den samlede befolkning og dels separat for hver aldersgruppe (0-14 år, 15-44 år, 45-64 år, 65-74 år, 75-84 år og 85+ år). Den forventede dødelighed estimeres for henholdsvis den samlede befolkning og de enkelte aldersgrupper hver for sig, og kan derfor ikke direkte summeres. Overvågning af dødeligheden i den samlede befolkning bruges til at fange udsving i dødeligheden på tværs af befolkningen uafhængig af alder, mens de aldersspecifikke overvågninger giver et billede af dødeligheden i de enkelte aldersgrupper.

Der er større statistisk usikkerhed forbundet med at opgøre den forventede dødelighed i de enkelte aldersgrupper, da antallet af døde per gruppe er mindre, sammenlignet med antallet for den samlede befolkning. Det betyder, at der i aldersgrupperne skal større udsving til i dødeligheden, før forskellen bliver stor nok til at overstige grænsen for forhøjet dødelighed. Derfor kan det ske, at modellen opdager overdødelighed i den samlede befolkning, men ikke i nogen specifik aldersgruppe. Omvendt kan overdødelighed i én aldersgruppe ”maskeres” i dødeligheden af den samlede befolkning.

Hvad er person-uger og person-år?

Person-uger er det samlede antal uger, en befolkning er blevet fulgt, fx hvis en befolkning på 6 mio. følges i tre uger, så svarer det til 18 mio. person-uger. Ligeledes for person-år, her er det bare i år. Person-uger eller -år er den samlede mængde tid, befolkningen er fulgt; dvs. har været i risiko for at dø.

Hvis en befolknings dødelighed fx er blevet fulgt i 3 uger og derefter i yderligere 6 uger, vil der være ca. dobbelt så mange dødsfald i den sidste periode. For at kunne sammenligne dødeligheden i de to perioder kan antallet af døde i perioderne divideres med antal person-uger observeret i hver af de to perioder, så der fås sammenlignelige dødelighedsrater (døde pr. person-uge).

Hvad er en dødelighedsrate?

Dødelighedsraten er det ugentlige antal dødsfald opgjort per 100.000 person-uger. Dødelighedsrater kan bl.a. bruges til at sammenligne perioder af forskellig varighed og fx lande, grupper eller tidsperioder med forskellige befolkningsstørrelser.

Hvorfor er de historiske data fastlåst?

Den forventede dødelighed for en sæson kan ikke afhænge af hvad der sker i en efterfølgende sæson. Derfor er det nødvendigt at opgøre dødeligheden for hver sæson. Når en sæson er færdig, opgøres dødeligheden dvs. data fastlåses for både den forventede dødelighed og den registrerede dødelighed. Passerede eller historiske sæsonener vil således være fastlåste, og opgørelserne kan ikke ændre sig. Data fastlåses to gange om året, ved slutningen af vintersæsonen (uge 20) og efter sommersæsonen (uge 39).

Hvornår er der forhøjet dødelighed?

Når dødeligheden har været statistisk set usædvanlig høj i forhold til optimale omstændigheder (fortolket som 2 standardafvigelser eller mere højere end det forventede niveau) 3 uger i træk, kaldes den forhøjet. Tre ugers-reglen anvendes for at sikre, at den forhøjede dødelighed er reel, og ikke blot en tilfældig variation i data. Har dødeligheden været mere end eller lig med 4 standardafvigelser højere end det forventede niveau 3 uger i træk, kaldes dødeligheden for markant forhøjet. Størrelsen af den forhøjede dødelighed i forhold til den forventede dødelighed kaldes overdødelighed.

Hvad er overdødelighed?

Hvis dødeligheden er forhøjet 3 uger i træk, kan overdødeligheden beregnes ved at trække det forventede antal døde fra det korrigerede registrerede antal. Skulle det korrigerede registrerede antal døde være mindre end det forventede antal er der tale om underdødelighed, eller negativ overdødelighed.

Hvordan beregnes overdødelighed?

Overdødeligheden beregnes ved at trække det forventede antal døde fra det korrigerede registrerede antal. Skulle det korrigerede registrerede antal døde være mindre end det forventede antal er der tale om underdødelighed, eller negativ overdødelighed

Hvordan sammenligner man perioder med forhøjet dødelighed?

Perioder med forhøjet dødelighed kan sammenlignes ved at sammenholde periodernes overdødelighedsrater (antal dødsfald udover det forventede antal dødsfald per fx 100.000 person-uger). Både længden af perioden med forhøjet dødelighed, niveauet for overdødeligheden samt befolkningsstørrelsen har betydning for periodens samlede overdødelighed, hvilket overdødelighedsraterne tager højde for. Overdødeligheden opgøres hvert år for både vintersæsonen (uge 40-20) og sommersæsonen (uge 21-39). Se fanen “Tabeller med tidligere overdødelighedsestimater” for estimater.

Hvor ofte er der forhøjet dødelighed?

Der vil som regel registreres perioder med forhøjet dødelighed i vintersæsonen, dette skyldes at den forventede dødelighed er beregnet på baggrund af perioder, hvor der ikke har være luftvejsinfektioner i omløb eller fx ekstrem kulde. Den forventede dødelighed er altså forventet dødelighed under optimale forhold. Dette er gjort for at kunne fange forøgelser i dødelighed hurtigt, men vil have den effekt, at vi har forhøjet dødelighed i mange vinterperioder.

Hvad kan være årsag til en forhøjet dødelighed?

Dødelighedsovervågningen er etableret til hurtigt og tidstro at kunne opdage ændringer i befolkningens sundhedstilstand (”signaler”). For at være tidstro bruger overvågningen alle dødsfald uanset årsag, da årsagen til et dødsfald vil være væsentligt forsinket ift. registreringen af et dødsfald. Da overvågningen er baseret på en statistisk model, kan den heller ikke afdække øvrige karakteristika ved dem, der er døde. Derfor kan overvågningen ikke sige noget om årsagen til en evt. forhøjet dødelighed, kun at den er forhøjet.

Efterfølgende kan andre analyser og undersøgelser belyse de mulige årsager og forklaringer til den forhøjede dødelighed.

Hvad er influenzarelateret dødelighed?

Den influenzarelaterede dødelighed er et estimat for, hvor mange personer der døde i den pågældende sæson pga. influenza. Den influenzarelaterede dødelighed estimeres med en særskilt model, på baggrund af indikatorer for influenzaaktiviteten i samfundet og kan ses under fanebladet ”Tabeller med tidligere overdødelighedsestimater”.

Hvad er covid-19-relateret dødelighed?

Den covid-19-relaterede dødelighed er et estimat for, hvor mange personer der døde i den pågældende sæson pga. covid-19. Den covid-19-relaterede dødelighed estimeres med en særskilt model, på baggrund af indikatorer for covid-19-aktiviteten i samfundet og kan ses under fanebladet ”Tabeller med tidligere overdødelighedsestimater”.

Hvad er RSV-relateret dødelighed?

Den RSV-relaterede dødelighed er et estimat for, hvor mange personer der døde i den pågældende sæson pga. RSV. Den RSV-relaterede dødelighed estimeres med en særskilt model, på baggrund af indikatorer for RSV-aktiviteten i samfundet og kan ses under fanebladet ”Tabeller med tidligere overdødelighedsestimater”.

Er Danmark med i den europæiske dødelighedsovervågning EuroMOMO?

SSI har siden 2009 koordineret projektet EuroMOMO, som overvåger dødeligheden i Europa. I dette projekt deltager de nationale sundhedsmyndigheder fra 27 europæiske lande og subnationale regioner. Landene overvåger deres dødelighed hver uge og sender deres aggregerede data til SSI. SSI samler disse nationale data og bruger dem til at lave en fælles overvågning af dødeligheden i Europa. Den europæiske dødelighed overvåges for den samlede befolkning i alle landene, samt pr. aldersgruppe. Desuden vises også de enkelte landes dødelighed, udtrykt som z-scores. Den europæiske overvågning offentliggøres ugentligt (hver torsdag) på EuroMOMO’s hjemmeside.

Er der forskel på den europæiske og den danske overvågning?

Principielt er der ingen forskel mellem den europæiske overvågning af dødeligheden og den overvågning der foregår i de enkelte lande. Dog vil overvågningen i de enkelte lande ofte være mere detaljeret og tilpasset det enkelte land. I den danske overvågning tages der fx bedre hensyn til ændringer i befolkningsstørrelse, derfor kan der være forskel på følsomheden ved registrering af signaler på øget dødelighed i Danmark i EuroMOMO og i den danske dødelighedsovervågning.

Hvad kan den europæiske overvågning bidrage med?

Ved at samle data fra flere lande kan mindre, ikke registrerede forhøjede, dødeligheder i de enkelte lande summere til en samlet registrerbar forhøjet dødelighed på tværs af landene.
Da det er den samme model der bruges til at overvåge dødeligheden i alle de deltagende lande, er landeresultaterne sammenlignelige mellem landene fx ved at sammenligne z-scores. Dette giver bl.a. mulighed for at følge dødeligheden relateret til udbredelsen af en smitsom virus mellem landene.